Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pitt ... - Ordbøgerne: S - suite ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1743
sujétion - sukkerrør
af inkvisitionen, for hvilken han 1557 var blevet
generalkommissær. P. understøttede Filip II, hertugen
af Alba og de fr. katoliker i kampen mod
protestanterne. Han indførte 1566 «Ghatechismus Romanus». —
6. P. VI, pave 1775—99, Giovanni Angelo Braschi, var
en fin æstetisk dannet mand, en stor ven af kunsten
(Museo Pio-Glementino i Vatikanet). Hans besøg i Wien
1782 formaaede ikke at stanse keiser Josef II’s reformer.
Under ham rasede den franske revolution. P.
protesterede forgjæves mod «den borgerlige konstitution». Det
kom til fiendtligheder, da den franske diplomat Bassville
blev dræbt i Rom. Bonaparte drog 1796 ind i
Kirkestaten, og ved freden i Tolentino 1797 maatte P. afstaa
land til Frankrige; 1798 blev Kirkestaten gjort til
republik og P. ført som fange til Valence i Frankrige, hvor han
døde. — 7. P. VII (1742—1823), pave 1800—23, Barnaba
Luigi Ghiaramonti, var biskop i I mola, da han afløste
sin slegtning P. VI. Hans første pavetid er præget af
forholdet til Frankrige. Ved østerrigsk hjælp holdt han
sit indtog i Rom og begyndte nu, ved hjælp af sin
statssekretær, den kloge Gonsalvi, de forhandlinger med
Bonaparte, der afsluttedes med konkordatet 15 juli 1801,
hvori katolicismen erklæredes for Frankriges statsreligion.
2 dec. 1804 fuldbyrdede P. Napoleons keiserkroning.
Siden indtraadte et spændt forhold, da P. ikke vilde
rette sig efter Napoleon i alt, og 1809 lod Napoleon paven
fjerne fra Rom. 1812 kom det atter til et personligt
møde mellem P. og keiseren, der affødte konkordatet af
1813, som P. angrede. Efter Napoleons fald viste man
fra alle sider P. stor ærbødighed, og Wienerkongressen
gav pavestolen Kirkestaten tilbage. 7 aug. 1814
gjenop-rettedes Jesuiterordenen. P.s epitafium i Peterskirken er
udført af Thorvaldsen. — 8. P.VI 11 (1761—1830), pavel829
—30, Francesco Gastiglioni, fordømte bibelselskaber og
hemmelige foreninger. Overfor Preussen tillod han i
spørs-maalet om blandede egteskaber kun de katolske prester
at være tilstede, ikke at fungere. Overfor England
gjennem-førtes emancipationsloven 1829, som gavkatolikerne adgang
til parlamentet. ~ 9. P. IX (1792—1878), pave 1846—78,
Giovanni Maria Mastai-Feretti, begyndte sit papat med
liberale reformer: amnesti for politiske forbrydere,
offentlige audienser, jernbaner og 14 mars 1848 en
parlamentarisk forfatning for Kirkestaten med tokammersystem.
Da forholdene voksede P.over hovedet, hans minister Rossi
blev myrdet^ og en krig med Østerrige truede, flygtede
P. til Gaëta, hvor han slog om, fordømte frihedsbevægelsen
og overgav regjeringen til den reaktionære Antonelli. 1850
vendte P. ved fransk hjælp tilbage til Rom. Jesuiterne
tilbagekaldtes. 8 dec. 1854 proklameredes dogmet om
Marias ubesmittede undfangelse. Overfor baade katolske
og protestantiske lande førte P. en heldig politik
(konkordat med Spanien og Østerrige, gjenoprettelse af
hierarkiet i England 1850). Derimod kunde P. kun ved franske
troppers hjælp holde stand overfor det nye kongerige
Italien; da de franske tropper kaldtes bort fra Rom 1870,
blev Kirkestaten indlemmet i Italien (20 sep. 1870), og
paven er fra den tid «fange i Vatikanet». En stor seier
for P. og de med ham forbundne jesuiter var
Vatikaner-koncilet 1869—70, hvor ufeilbarhedsdogmet blev
fast-slaaet. 1871 feirede P. sit 25 aars jubilæum som pave,
den første pave, der naaede «St. Peters aar», og 1877 holdt
Pivot—Pizzicato
1744
Pave Pius X.
han under stor
tilstrømning 50-aars
bispejubilæum. — 10. P. X (1835—),
pave fra 1903, Giuseppe
Sarto, søn af fattige
forældre i Riese, var
patriark i Venedig, da han
1903 afløste Leo XIII. Til
statssekretær udnævnte
han Merry del Val. P.
har søgt at fremme den
gregorianske sang. Med
Frankrige ligger han i
stadig strid i anledning
af adskillelsen mellem
kirke og stat 11 dee. 1905;
den franske stats
betragtning af kirken som en
kultusforening vil P. ikke
anerkjende. De sidste
aar har været optaget af
pavestolens kamp mod «modernismen» i almindelighed,
som P. ved den saakaldte «modernist-ed» søger at ude
lukke af presteskabet.
Pivot [pivå’J (fr.), omdreiningspunkt for sideretningen
af pivoteret skyts, d. e. skyts, som ikke uden videre
kan kjøres bort, men hører fast til vedkommende
befæstning. Genter-p., som nu er almindelig, ligger midt under
affutagen. Front-p., som før brugtes, laa fortil i
affutagen. Pivotere om, d. e. dreie sig om.
Pi y Margall
i-J, Francesco (1820—1901), sp.
politiker; yderliggaaende, idealistisk republikaner. [-Flygtede efter opstanden 1866 til Paris, vendte tilbage ved
revolutionen 1868 og bekjæmpede energisk kongedømmet.
8 juni til 18 juli 1873 præsident for en føderativ
republik, men viste et saadant frisind i styrelsen, at alt blev
vild forvirring. Modarbeidede sin efterfølger Gastelar y
Ripoll (s. d.) og medvirkede derved til gjenindførelsen af
kongedømmet.
Pizarro, Francesco (1478—1541), berygtet spansk
erobrer, en type paa de conquistadorer, som uden
dannelse, ved sin raahed og brutalitet blev til skade baade
for de nye lande og for Spanien. P., som var i høi grad
kraftig, tapper, dristig og udholdende, kjæmpede med paa
Cuba og Haiti 1510, fulgte Hojeda til Darien og Balboa
til Panama (1513). Stiftede 1524 sammen med Almagro
og Luque et selskab til opdagelse og erobring af
Stillehavskysten og guldlandet Biru, foretog to ekspeditioner
1525 — 27 og fulgte kysten af Ecuador og Peru. Fik 1529
af Karl V statholderskabet over Peru, hvis erobring han
begyndte 1531 med 180 eventyrere. Lod Inka-kongen
Atahualpa troløst dræbe og erobrede hovedstaden Cuzco
1533 og snart hele landet, hvis fremtidige hovedstad
Lima blev anlagt af P. 1534. Viste sig under alt dette
som en ligesaa dygtig og energisk som grisk og grusom
organisator og regent. 1538 lød han henrette Almagro,
af hvis tilhængere han selv blev myrdet 1541.
Pizzicato [pilsikato], knipset, betyder ved spil paa
strengeinstrumenter, at man ikke skal bruge buen, men
kneppe strengene med fingerspidsene, i almindelighed
høire haands pegefinger.
sujétion (f) f. underkastelse,
afhængighed ; bundethed, tvang ;
servitut (paa bygning).
suk - (t) Seufzer m - © sigh ;
(tungt) groan - (f) soupir m.
sukat — ® eingemachte
Citro-nenschale f ~ @ succade, candied
lemon-peel — (î) cédrat m.
sukcessiv — (t) successiv, all-
mählich, nach und nach — ©
successive — (f) successif.
sukke — ® seufzen ~ © sigh,
(tungt) groan; (s. for) adore - ®
soupirer, pousser un (des) soupir(s);
gémir.
sukken - ® Seufzen n — ©
sighing — ® soupirs,
gémissements m pl.
sukker — ® Zucker m - ©
sugar - ® sucre m; (hugget s.)
s. mécanique.
sukkerert(er) — ® Zucker
erbse f — © sugar-peas, sweet peas
— ® pois (m pl) goulus.
sukkerholdig — ® zacker
haiUg ~ © sacchariferous — ®
qui contient du sucre; sucré.
sukkerkogeri — ®
Zucker-siederei f — © sugar-boilery -
® sucrerie; raffinerie f (de sucre).
sukkerkop — (t) Zuckerschale
f - © sugar-basin - (g sucrier m.
sukkerplantage — (t) Zucker
Pflanzung f - © sugar plantation
- (f) plantation (f) de cannes à
sukkerroe — ® Runkelrübe f
~ © sugar-beet - (D betterave L
sukkerrør — (t) Zuckerrohr n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
