Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pizzo ... - Ordbøgerne: S - sukkersyge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1745
Pizzo—Plakat
1746
Pizzo, by i det sydlige Italien, prov. Gitanzaro, ved
Eufemiabugten ; 7383 indb. (1901). P. har ruiner af et
gammelt slot, driver tunfiskefangst og koralfiskeri.
Pjatigo’rsk, by i Kaukasus, guv. Stavropol, 37 km.
s.v. f. Georgievsk, ved en bielv til Kuma; 18 638 indb.
(1897). P. har tre rus. og kat. kirke, gymnasium, teater
og er bekjendt for sine 20 mineralkilder, der er rige
paa svovlkalcium og svovlnatrium.
Pjekkert, kort sjømandstrøie, smlg. eng. pea-jacket.
Pjeskov, Aleksej M a k s i m o v i t s j, se Gorki,
Maksim.
Pjetursson, Hallgrfmur (1614—74), isl. salmedigter
og prest; led sine sidste aar af spedalskhed. P. er
Islands sidste salmedigter efter reformationen, særlig
berømt er hans «passionssalmer» fra 1666, som er
udkommet i over 30 oplag. Ogsaa hans begravelsessalme
fAlt eins og blomstriS eina» (oversat paa dansk af G.
Brandt i «Dansk kirketidende» 1854) er meget yndet.
Endelig maa nævnes «Aldarhâttur», en klagesang over
tiden, «Sâlmar og kvæSi» I—II (1887, 1890).
Pjetursson, Pjetur (1808—91), isl. biskop,
arbeidede for oprettelsen af presteskolen i Reykjavik, hvor
han blev lektor 1847; dr. theol. 1844, titulær professor
1849, biskop over Island 1866. Desuden var han
kongevalgt altingsmand 1849. P. har fortsat F. Jonssons
«Historia ecclesiastica Islandiæ» fra 1740—1840 og
skrevet en mængde opbyggelige og belærende smaaskrifter.
Pjolter, norsk navn (af uvis oprindelse) for en
blanding af whisky (el. konjak) og selters (soda).
Placard [piakår]. 1. En høi, forsiret dørgesims. —
2. D. s. s. plakat.
Place’nta, se Moderkage.
Placentale pattedyr (el. placentalier),
sammenfatning af alle med chorion (aarehinde) og placenta, samt
med uparret skede og uterus (livmoder) udrustede
pattedyr, omfatter alle nulevende pattedyr med undtagelse
af kloakdyrene og pungdyrene.
Placentia, se Piacenza.
Placeret siges i kapridt de heste at være, som
indkommer nærmest vinderen. Eksempelvis anden hest,
tredje hest. Hvor der veddes, afhænger «pladsenes»
antal ofte af deltagernes antal. Under mindre forhold
falder «pladsenes» antal som regel sammen med
præmiernes. Særlig bruges udtrykket p. om anden hest o. s. v.,
idet første hest særskilt betegnes som «vinder». Smig.
Uplaceret.
Placidia Galla (d. 450), datter af den rom. keiser
Theodosius den store, egtede vestgoternes konge Ataulf
og efter dennes død den rom. feltherre Gonstantius, med
hvem hun fik sønnen Valentinianus (III). Medens denne
var keiser (425—45), var P. i forening med Aetius den
virkelig styrende.
Placoidskjæl (hudtænder), se Fisk.
Pladekultur (spredningskultur), fremgangsmaade for
at «rendyrke» bakterier og sop. Man ryster en liden
mængde af vedkommende bakterieholdige vædske el. I.
med kjødsuppe eller en anden egnet næringsvædske
(vørter el. a.\ tilsat med gelatin el. agar (s. d.), som er
gjort flydende, og helder saa blandingen ud paa en
steriliseret glasplade el. (oftest) underskaal, som ved en
ligeledes steril overskaal beskyttes mod forurensning fra
sukkersyge— sulfureux
luften. Naar gelatinen resp. agaren stivner, fikseres hver
bakterie- resp. sopkim paa hvert sit punkt af gelatinen
el. agaren (resp. pladen el. skaalen) og kan her vokse
frem til en for øiet synlig koloni (d. e. plet), som
repræsenterer en «renkultur».
Pladsangst (agorafobi, d. e. torvfrygt) kaldes den
sygelige angst, som nogen mennesker overfaldes af, naar de
skal gaa over en aaben plads eller en bred gade.
Pladshandel er handel med varer, som er tilstede
paa kjøberens plads. Dette har betydning forsaavidt,
som det, naar ingen anden aftale foreligger, er regelen,
at kjøberen har at hente varerne hos sælgeren, hvilket
gjerne ledsages af afgivelse af en «rekvisition», som
samtidig i sælgerens haand tjener som bevis for, at
varerne er afleveret. Har sælgeren omvendt at levere
varerne hos kjøberen, medsender han enten regning el.
en saakaldt «følgeseddel».
Piafondmaleri [plafo’-], udsmykning af loftet, taget
i et rum med malede ornamenter, løvverk, grotesker el.
virkelige malerier. Et p. af den sidste art kan behandles
enten som et almindelig vægmaleri uden hensyn til, at
det skal sees nedenfra, eller netop være beregnet paa
dette, idet proportionerne og arrangementet da gjøres
saadan, at det kun ser rigtig ud nedenfra; der findes
ogsaa overgangsformer. Det perspektiviske p. begynder
allerede at anvendes under ungrenaissancen (Melozzo da
Fosli, Mantegna), udvikles til illusionerende virkning af
Gorreggio i hans kuppelfresker og spiller særlig under
barokken en stor rolle, viser ofte virtuosmæssig dygtig
udført skinarkitektur o. 1., beregnet paa at sees fra et
enkelt purkt i rummet, saaledes i A. Pozzos p. i
Ignatius-kirken i Rom. Nutiden anvender ogsaa det
perspektiviske p.; som eksempel fra Norden kan nævnes Garl
Larssons «Dramats skapelse» i Kgl. dramatiska teaterns
foyer, Stockholm.
Plagäl, se Kirketonearter.
Plagiat, utilbørlig efterligning eller tyveri af en andens
idéer eller fremstilling i kunst og litteratur.
Plagioklâs, se Feldspat.
Plagioni’t, monoklint, blygraat, metallisk mineral,
som kemisk bestaar af bly, antimon og svovl (4PbS .
3Sb2S3\ Forekommer ved Wolfsberg i Harzen.
Plaid [plæd], et langt, tykt teppe, vævet i stribede
eller ternede mønstre, hører til de skotske hollænderes
dragt, bruges som skulderdække eller kappe og bæres i
godveir sammenfoldet over den ene skulder. Hver enkelt
klan har p. med særskilt mønster,
Plainfield [pien f ild], by i de Forenede stater, New
Jersey, 35 km. V. for New York; omtr. 20 000 indb.
Villaforstad til New York.
Plaka, se Milo.
Plakat (af lat. placarc. opklæbe). 1. Betegnelse for
visse fra myndighederne udgaaende paabud, navnlig af
mere forbigaaende art, oprindelig bestemt til
off’entliggjørelse ved opslag. — 2. Den kunstneriske p. staar
gjerne i reklamens tjeneste og anvender derfor oftest
kraftige, enkle former og farver, beregnet paa at tiltrække
opmerksomheden; man kan i saa henseende tale om
p.-stil. P. forekommer helt tilbake i oldtiden (Pompeji),
men spiller som kunst først nogen rolle i slutningen af
det 19 aarh., da denne kunstart blev en ren modesag
- (e) sugar-cane ~ ® canne (f) à
sucre.
sukkersyge — ® Diabetes m,
Zuckerharniuhr, Zuckerkrankheit f
- @ diabetes - ® diabète m
(sucré).
sukkertang — ® Zuckerzange
f (e) sugar-tongs pl - ® pince
(f) à sucre.
sukkertop — ® Zuckerhut m
- (§ sugar-loaf — ® pain (m) de
sukkertøi ~ ® Zuckerwerk n
- (g) confectionary, sweets - ®
sucreries, confitures f pl.
sukre — ® (ein)zuckern - (e)
sugar - ® sucrer.
suie (fugl) - ® Tölpel m;
(hvid s.) Bassangans, Gannet f —
(^ booby, gannet, solan-goose - ®
fou, gentilhomme m.
sulcate(d) (e^ furet,
sulcation @ fure.
sulfate ® m, sulphate (e)
svovlsurt sait. S. de fer ®
svovlsurt jern. S. of copper @
kobbervitriol.
sulfaté ®, sulphatic (e) svovl
sulfide® m, sulphite
©svovl-syrlet sait.
sulfure ® m, sulphur ©
svovl(forbindeise). S. de
carbone, de fer ® svovlkulstof,
sulfuré sulphurate,
sulphuretted © svovlblandet, svovl-,
plomb (m) S.® svovlbly, blyglans,
sulfureux’!}, sulphur(e)ous.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
