Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plantesygdomme ... - Ordbøgerne: S - summoner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1753 Plantesygdomme— Pla’stiske operationer 1754
summoner-sumpvand
Plantesygdomme angriber saavel vildtvoksende som
dyrkede, høiere og lavere planter. Selv om navnet er
enslydende (brand, kræft, skurv), vides ingen sygdom at
være fælles for dyr (mennesket iberegnet) og planter,
derfor finder indbyrdes smitte ikke sted. Nydelse af
syge plantedele (frugt, rødder) kan frembringe
forgiftningstilfælde. Angreb af dyr samt misdannelser er tidligere
gjerne holdt udenfor begrebet p., men medregnes hertil
af nyere forskere, da grænserne er flydende. Alle p.
falder i to hovedgrupper, parasitære og ikke-parasitære
sygdomme. Som parasiter (snyltere) optræder visse dyr,
bakterier, snyltesoppe samt et faatal blomsterplanter,
saaledes f. eks. mistelten og sniketraad. Snyltesoppene
og bakterierne tælles i tusender af arter med yderst
uensartede livsforhold (se de enkelte artikler). De
ikke-parasitære p., der tilsammen giver et yderst broget
sygdomsbillede, fremkaldes af ugunstige jordbunds-,
temperatur, lys- og fugtighedsforhold, optagelse af giftstoffe,
ydre eller indre saar frembragt af blæst, frost, hagl,
lynnedslag, snedække eller vold af dyr (og mennesker).
Ethvert aabent saar bliver let angrebspunkt for
bakterier og snyltesoppe. Blandt de ikke-parasitære
sygdoms-aarsager opføres fremdeles de saakaldte «indre aarsager»
(arvelige anlæg), der giver anledning til misdannelser,
men endnu er meget lidet kjendt. Planmæssig kamp
mod p. er i nutidens planteavl overordentlig
betydningsfuld og staar overalt paa dagsordenen indenfor land-,
have- og skogbruget. Sjeldnere kan der tænkes paa
helbredelse af syge planter eller plantedele (blomster, frugt,
rødder m. m.), oftest maa plantedyrkeren nøies med fore
byggelse af smitte fra sygt til sundt; enten ved direkte
virkende midler, f. eks. oversprøitning med kemikalier
(f. eks. bordeauxvædske) eller indirekte ved at
frembringe kraftige, modstandsdygtige kulturplanter. Dette
sidste er kjernen i al plantebeskyttelse, og hertil tjener
enhver god dyrkningsregel, saaledes kraftig næring, valg
af stedpassende sorter, rettidig udsæd, renholdelse af
jorden og af selve planterne, udryddelse af smittebærende
planter ogsaa blandt ugræsset. Angreb af vertskiftende
rustsoppe forebygges ved fjernelse af den økonomisk
mindst værdifulde vertplante (se Græsrust). Kampen
mot p. har kun udsigt til seier gjennem et nøie
samarbeide imellem den videnskabelige plantepatologis
repræsentanter og landmændene, gartnerne eller skogbrugerne,
i det hele enhver, som dyrker planter. Den mest
storstilede bekjæmpelse af p. foregaar i Nordamerika, som
i den retning er Europas lærested. Litteraturen om p.
er stor og stigende, der findes flere fremmede
tidsskrifter alene omhandlende p. Af den nyere nordiske litt,
over p. kan nævnes det udmerkede verk af E. Rostrup,
«Plantepatologi» (1902).
Plantesystem, videnskabelig gruppering af
plantearterne efter fælles kjendetegn. P. kaldes kunstigt, hvis
det som inddelingsgrund kun har et enkelt kjendetegn;
eksempel paa et saadant er Linnés system, der hviler
paa støvdragernes og griflernes forhold. Et naturligt
system søger derimod at give udtryk for planternes
naturlige slegtskab og derigjennem for udviklingsgangen
i planteriget. De første naturlige systemer blev opstillet
af Ray 1703 og Tournefort 1700, i hvilke de tre store
hovedafdelinger: blomsterløse, enfrøbladede og tofrøbla-
dede samt et større antal slegter findes. Af senere tiders
naturlige p. er de af følgende botanikere opstillede de
mest bekjendte og de i lære- og haandbøger oftest
anvendte: A. Braun, Eichler, Engler og Endlicher.
Plantesystematikk kaldes den videnskabelige
beskrivelse og benævnelse (nomenklatur) af planterne og deres
indordning i et videnskabeligt system.
Planteøkologi, d. s. s. økologisk plantegeografi, se
Plantegeografi.
Plantin [plâtœ’J, Christoph (1520—89), nederlandsk
bogtrykker, grundlagde 1555 et trykkeri i Antwerpen,
flyttede 1583 til Leiden for atter at vende tilbage til
Antwerpen 1585. Trykkeriet i Leiden blev fortsat af
hans svigersøn Franz Rapheleng, medens en anden
svigersøn, Johannes Moretus, overtog trykkeriet i Antwerpen.
Dette trykkeri vedblev at være i slegtens besiddelse
indtil 1876, da byen kjøbte den gamle, med stor pietet
bevarede eiendom. Denne danner nu et enestaaende
museum til belysning af bogtrykkerkunstens historie (Musée
Plantin-Moretus). Fortrinlig belyst i verker af Max Rooses.
Plaque d’identité [plak-didåtité], fr. navn paa
gjen-kjendelsesmerke.
Plasencia, by i det vestlige Spanien, prov. Caceres, ved
Jerte; 8208 indb. (1900). Gotisk domkirke (1498), prægtig
vandledning, presteseminar, silke-, kork-, lervareindustri.
Plasma. 1. Se Blod. — 2. (Min.). SeKalcedon.
Plasmodiophora, se Galler.
Plasmodium, se Kold feber.
Plasmolyse, opløsning af cellernes protoplasma,
foregaar ved forskjellige patologiske processer: ogsaa den
opløsende virkning, som visse immunicerende slags serum
(f. eks. koleraserum) øver paa vedkommende smittestof
(resp. kolerabaciller), eller visse slags serum øver paa
røde blodlegemer (hæmolyse, s. d.), hører hid.
Plasmon, kaseïnnatrium, er et næringspræparat, der
faaes ved at blande ostestof med surt kulsurt natrium.
Plaster kaldes til udvendig brug bestemte masser,
som ved almindelig temperatur er faste, men ved legemets
varme bliver bløde og klæbende. P. stryges, inden de
anbringes paa huden, ud over et passende underlag (se
Heftplaster). P. fremstilles enten ved forsæbning af
olje med blyoksyd (se Bly plast er) eller ved
sammensmeltning af harpiks, voks, talg, olje med eller uden
tilsætning af pulveriserede plantedele, spanskflue, kamfer etc.
Det færdige p. formes enten i plader eller rulles i stænger
og maa opbevares omhyggelig, fordi de let harskner.
Plastisk (græ.) betegner i videre betydning
billedhuggerkunst (s. d.), i engere den kunst at danne figurer
af blød masse (1er, voks o. s. v.). Betegner endvidere
kunsten at føre sit legeme godt.
Pla^stisk (af «plastik», s. d.), formbar, hørende
til billedhuggerkunsten; betegner i malerkunsten det,
der fremtræder som sterkt afrundet, ligesom legemlig
fremtrædende af fladen; anvendes ogsaa i
billedhuggerkunsten om det udpræget velformede.
Pla^stiske operationer er operationer, som foretages
f. eks. for at give en legemsdel normal form (ved
behandling af hareskaar, ganespalte, klumpfod o. a.), for at
skaffe en større bevægelighed (p. o. paa sener og muskler
ved lamheder, skelen o. a.) eller for at dække defekter.
Se ogsaa Autoplastik.
summoner (é) ind-,
sammenkalder; stevnevidne.
summons (e) (ind)kaldelse ;
stevning; kaldsseddel; (mil.)
opfordring til overgivelse,
sumoom se simoom,
sump — ® Sumpf, Bruch m,
Moor n — @ swamp, fen — (f)
marais, marécage m.
sump {§) smeltegrube, vand-
cisterne (dybest i en grube eller i
saltverk).
sumpagtig, sumpet — ®
sumpfig — (e) svampy, fenny - ®
marécageaux.
Sumpf ® m, sump, myr, pyt,
pøl.
sumpfeber — ® Sumpffieber n
— @ marsh fever - (î) fièvre (f)
des marais, paludéenne.
sumpfen (t) stagnere, være
sumpet.
Sumpffieber (t) n, sumpfeber,
sumpfig ® sumpet, dyndet.
Sumpflache ® f, pal, pyt.
Sumpfwasser ® n, myrvand.
sumph (e) dump lyd; (skotsk)
dosmer, fæ.
sumpter @ kløv-, pakdyr,
lastdyr.
sumptuary fe) som angaar
udgifter.
sumptuous @ kostbar;
glimrende, pragtfuld.
sumptuousness (e)
kostbarhed; pragt(fuldhed).
sumpvand — ® Sumpfwasser
n - @ bog-water - ® eau (f)
marécageuse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
