Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Platinaforbindelser ... - Ordbøgerne: S - sündig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1757
Platinaforbindelser—Platon
1758
fra sanden, gaar altid til videre raffinering til et af de
store verdensfirmaer i England, Frankrige eller Tyskland.
Ved temmelig omstændelig bearbeidelse paa vaat vei
skilles guidet og p.-metallerne ud; dog bliver lidt iridium
tilbage, saa næsten alt handels-p. er iridiumholdigt. —
P. er, som navnet siger, sølvhvidt. Det udmerker sig
ved høit smeltepunkt (1744 °) og endnu større
modstandsdygtighed mod de fleste syrer end guid. Mod alkalier
viser det sig lidet modstandsdygtigt. Det er tungt
(sp. v. 21.5), haardt og fast, strækbart og sveisbart ved
hvidglød. Ved rødglød er p. gjennemtrængeligt for
vandstof. Paa grund af sine egenskaber er p.
uundværligt for kemikerne, som benytter det i laboratorierne
i form af digler, skaaler, blik, traad, rør, elektroder o. s. v.
Ogsaa af industrien benyttes det meget, saaledes til
koncentration af svovlsyre, til destillation af flussyre og ren
saltsyre, til elektroder ved elektrolytiske processer, som
kontaktsubstans (kontaktsvovlsyre), som ledningstraad
gjennem glasset ved glødelamper (p. har samme
ud-videlseskoefficient som glas), endelig bruges meget p. af
tandlæger (f. eks. til befæstigelse af kunstige tænder),
Ogsaa enkelte af p.s forbindelser (se disse) finder
betydelig anvendelse. — Paa grund af liden og sterkt
vekslende produktion og lidet verdensforraad er p.
underkastet meget store prissvingninger. For tiden (1911) er
p. næsten dobbelt saa dyrt som guld, medens det for
faa aar siden var betydelig billigere end guld.
Platinaforbindelser. Platina danner forbindelser som
to-værdigt og som fire-værdigt metal. Oksyderne faaes ved
forsigtig ophedning af hydroksyderne. Hydroksyderne
faaes ved fældning af saltene med natronlud og eventuelt
overmætning med eddikesyre. Blandt saltene er særlig
kloriderne af betydning. Platinklorid, PtCl^,. faaes
ved at opløse platina i kongevand; ved inddampning med
saltsyre opstaar en forbindelse med denne,
platini-klorvandstof eller platinklorvandstofsyre,
PtCløHg, der krystalliserer med seks molekyler vand i
rødbrune, hygroskopiske prismer. Denne syres salte med
alkalimetallerne er særlig vigtige. Saaledes er kalisaltet,
PtCløKg, i modsætning til natriumsaltet tungt opløseligt
i vand og uopløseligt i alkohol, hvorved man har et
middel til at adskille kalium- fra natriumforbindelser.
Ammoniumsaltet, PtCl,.(NH4)2, platinsalmiak, er
ligeledes tungt opløseligt. Platinkloryr, PtClg, faaes
som et grønbrunt pulver, naar platinsvamp (s. d.)
ophedes i en klorstrøm. Med saltsyre forbinder det sig til
p 1 a t i n o V a n d s t o f, PtCl , H.^, der ligesom
platinivand-stof danner forskjellige godt krystalliserende salte. Ved
behandling med ammoniak giver platinkloryr
eiendommelige baser, platinbaser, der minder om
ammoniumbaserne. Platinklorid anvendes meget til
analyse af kalisalte og til toning af fotografier. Cyanider
af platina benyttes ved galvanisk platinering af uædle
metaller. Bariumplatincyanyr anvendes til at gjøre
katodestraaler, røntgenstraaler og radiumstraaler synlige.
Plâtinametaller. Herved forstaaes de med platina
kemisk nær beslegtede metaller palladium, iridium,
ruthenium, rhodium og osmium, som altid findes
sammen med platina i raaplatina (se Platina). (Om
de enkelte p. se de resp. artikler.)
Platînasbest, se Platinsvamp.
sündig—super
Platinotypï, platin af o togr af i, se Fotografi.
Platînsort er meget fint fordelt platina, der faaes
som et sort pulver, naar en opløsning af platinklorid
reduceres med organiske stoffe, f. eks. sukker, eller med
zink. Det besidder i endnu høiere grad end
platinsvamp evnen til at optage gasarter, særlig surstof, og er
derfor et endnu virksommere katalytisk middel.
Platînsvamp er fint fordelt metallisk platina og faaes
som en graa, løs, svampagtig masse, naar platinsalmiak
(se Platinaforbindelser) ophedes til glødhede. Det
besidder evnen til at optage forskjellige gasarter, navnlig
surstof, og benyttes derfor som et kraftigt katalytisk
middel (se Katalyse). En strøm vandstof, der rettes
mod et i luft værende stykke p., bringes til antændelse
(se Döbereiner). Asbest, der i sine porer indeholder
p., kaldes platinasbest og anvendes til lignende
øiemed, ogsaa i tekniken (se kontaktsvovlsyreprocessen
under Svovlsyre).
Platon (427—347 f. Kr.), Grækenlands ypperste
filosof, f. i Athen af fornem familie, kom tidlig især som
omgangsfælle af Sokrates ind paa filosofien. Efter Sokrates"
død gjorde han store
reiser, bl. a. til Sicilien
og udvidede sin synskreds
(pythagoræisme og andre
filosofiske systemer samt
matematik). Efter
hjemkomsten til Athen
aab-nede han en filosofisk
skole, akademiet, hvor
han i samtale-(og
fore-drags-)form læste filosofi
lige til sin død, kun
afbrudt af et par reiser.
P.s lære kjender vi
væsentlig gjennem hans
skrifter, der alle (paa ét
nær) er i samtaleform, og
i samtalerne er i regelen
Sokrates hovedpersonen,
der leder undersøgelsen;
saaledes har P. sat sin
elskede lærer et
ufor-gjængeligt hædersminde. De berømteste verker er:
«Apologien» (d. e. Sokrates’ forsvarstale, oversat af Aars),
samt dialogerne «Kriton» (Sokrates i fængslet^ oversat
af Gertz), «I^rotagoras» (Sokrates overfor sofisterne),
«Phaidros» (om skjønheden), «Gorgias» (om retoriken,
angreb paa sofisterne), «Phaidon» (P. lader Sokrates i
fængslet samtale om sjælens udødelighed og skildrer
Sokrates’ død), «Symposion» («Gjestebudet», oversat af
Gertz og af Uæder, samtaler om Eros), «Staten» (samtaler
om indretningen af en idealstat, oversat af Heise) o. m. fl.
Dialogerne staar lige høit i kompositionens fasthed og
sprogets finhed og betegner høidepunktet af hellensk
prosa. I en 50-aarig f o r fatt er v ir k s o m h ed har P.s
filosofiske standpunkt udviklet sig sterkt. Et hovedpunkt for
ham var idélæren: han tænkte sig over den synlige,
foranderlige og forgjængelige verden en uforanderlig,
uforgjængelig idéernes verden ; en virkelig erkjendelse
er kun mulig af idéerne, der er begreber med selvstændig
Platon.
sündig ® syndig, syndefuld,
brødefuld.
sündigen (t) synde,
sündlich (t) syndig,
sündlos ® synde fri.
Sündlosigkeit®f,syndefrihed,
sundmand se færgemand,
sun-down (e) solnedgang,
sundries (e) (pi), diverse;
forskjellige ting, sager.
sundry @ forskjellige, flere,
sundryman @ landhandler,
sun-fish (e) maanefisk.
sun-flower (e) solsikke,
sun-gîass (e) brænd(e)gias.
sunk (e) indfalden, om ansigt,
s. timber bundtømmer.
sunken © indfalden,
dybtliggende. S. rock undervandsskjær.
blindskjær.
sunlit (ë) sol belyst, -beskinnet,
sunny @ solbeskinnet, -belyst,
-lys.
sunrise © solopgang,
sunset (e;) solnedgang,
sunshade (e) parasol; markise,
solteit, seil.
sunshine © solskin,
sunshiny ©solskins-, solblank,
sunstroke^© solstik.
sun-up © lamerik.) solopgang,
sunwise © med solen,
sup — ® Trunk, Schluck m
-© sup, sip – (f) petit coup, verre m.
sup © supe; nippe; spise (til)
aften; beverte med aftensmad,
sup ©sup. slurk, mundfuld, nip.
supawn © (amerik.) maisgrød.
super © (forsyne med) oversats
til bikube.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
