Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Platou ... - Ordbøgerne: S - superfecundation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1761
(Comité maritime international) og 1899 medstifter af
dennes norske afdeling. P. har udfoldet et betydeligt og
indholdsvegtigt forfatterskab som retslærd og
lovfortolker, Foruden talrige betænkninger og lovforarbeider har
han af større verker udgivet sine forelæsninger over norsk
«Arveret» (1899, 2 udg. 1910), «Ægteskab og skilsmisse»
(1899), «Søret» (1900), «Selskabsret» (bd. I 1906, bd. Il
1911), samt et stort antal afhandlinger i inden og
udenlandske fagtidsskrifter og i dagspressen.
Platou, Theodor Christian Stoud (1858—), n.
amtmand. Student 1876, cand. jur. 1881, edsvoren fuldm.
1882—83. Fra 1884 tilhørte P. finansdepartementet, hvor
han 1886 blev bureauchef, 1894 ekspeditionssekretær.
1902 blev han udnævnt til amtmand i Buskerud. Sin
administrative og faglige dygtighed har han udenfor sine
embeder ogsaa lagt for dagen som medlem af forskjellige
kommissioner.
Platou, Valborg Elise (1839—), n. bibliotekar og
journalist, datter af daværende fuldm. C. N. S. P. Studerede
sprog, litteratur og historie, var 1869—1909 knyttet til
«Bergens adresseavis» som medarbeider for kunst- og
teaterkritik, 1883 — 1909 bibhotekar ved Bergens offentlige
bibliotek. Foruden oversættelser og indberetninger har
hun skrevet en samling «Digte» (1868).
Platou, Waldemar Stoud (1868—), n. bryggerimand.
Efter at have uddannet sig som handelsmand og teknisk
bryggerikyndig i Tyskland, Østerrige og Danmark var P.
1889—91 bryggerimester ved Chra. bryggeri, hvorefter
han 1891 grundlagde og blev administrerende direktør for
aktieselskabet «Hansa» (kapital 1911 1 mill, kr.), som
driver det store bryggeri af samme navn i Bergen. Her
var han medlem af bystyret 1905—07, formand i
hovedkomitéen for turist- og sportsudstillingen 1910 og har
indehavt en række kommunale hverv. Han er desuden
formand i turistforeningen for Bergens stift, medlem af
Norsk bryggeriforenings centralstyre og medlem af
ædrue-lighedskommissionen af 1910.
Platte [plæt] (él. Nebraska), elv i de Forenede stater,
opstaar ved sammenløbet af de to elve Nord- og Syd-P.,
som kommer fra Klippefjeldene, og rinder østover gjennem
Nebraska. Falder i Missouri syd for Omaha. Har en
meget skiftende vandføring og ligger paa eftersommeren
paa lange strækninger helt tør.
Platte, skaalformede eller flade vægprydelser af
por-cellæn eller fajance, ofte forfærdiget til minde om en
historisk begivenhed, f. eks. Porsgrunds porcellænsfabriks
«7 juni-platte».
Plattensjø (ung. Balaton), den største sjø i Ungarn
og i Mellem-Europa, ligger mellem Drau og Donau, 130
m. o. h., er 82 km. lang, 30 km. bred, 4—15 m. dyb og
er 690 km.^ Ved halvøen Tihany deles den i en større
sydlig og en mindre nordlig del.
Platting (sjøudtr.), fletning af kabelgarn, bruges til at
beskytte mod skamfiling eller til revseisinger.
Plattysk er folkesproget i Nord-Tyskland og dele af
Øst-Holland (dog ikke i Nord- og Vest-Friesland), danner
med hollandsk og flamsk en nedertysk sprogenhed overfor
høitysk. P. kaldes ofte neder-sachsisk. P.s oldsprog er
oldsachsisk, med hovedmindesmerket «Heliand» (s. d.)
i 9 aarh. P. bredte sig delvis ogsaa til Danmark
(Valdemar Atterdag), men fortrængtes i Nord-Tyskland som
Platou—Plebs 1762
superfecundation—superimpose
skriftsprog af Luthers høitysk. P. bruges som
kommandosprog i flaaden og blev af Claus Groth og Fritz Reuter
litterært gjenoplivet. (Se forøvrigt Tyskland, sprog.)
Platy^sma (myoides) er en ganske tynd, men bred
muskel lige under huden paa siden af halsen, som
udspringer i fascien langs nederste rand af underkjæven
og herfra udbreder sig til nedenfor nøklebenet.
Platææ, se Plat ai ai.
Plau’dite (lat.), «(til)klap (bifaldV> ; dette ord blev
altid udtalt som sidste replik i en romersk komedie af
en af skuespillerne henvendt til tilskuerne.
Plauen (im Vogtland), by i Sachsen, regjeringsdistrikt
Zwickau, ved Elster, 330 —420 m. o. h.; 112 000 indb.
(1908). P. har tre evang., kat. og metodistkirke,
gymnasium, lærerseminar, handels-, kunst- og fagskoler, teater.
P. er hovedsædet for fabrikation af de saak. p lau
en-ske varer, hvide bomuldsvarer, musselin, batist,
gardiner og alle slags hvide broderier, endvidere findes
farverier, blegerier, spinderier, bryggerier, maskin- og
cementvarefabriker, teglverk, kunst- og handelsgartnerier,
betydelig handel og meget besøgte kvægmarkeder. P.
nævnes første gang 1122 under navnet Vicus Plawe,
var senere under böhmisk og sachsisk herredømme.
Plausibel, antagelig, rimelig (eg. bifaldsværdig).
Plautus, Titus Mac ci us (254—184 f. Kr.), rom.
komediedigter, født i Umbrien; først medhjælper ved en
skuespillertrup, senere skrev han som falleret kjøbmand
lystspil, som han fik opført under stort bifald. Disse
komedier, hvoraf vi har bevaret ca. 20, er bearbeidelser
af græske stykker af den nye komedie; og har end P.
ofte forringet stykkernes kunstneriske værd ved at sætte
romersk plumphed for attisk elegance og ved at forrykke
kompositionen, maa vi stadig beundre hans komiske
kraft og hans friske, smidige sprogbehandling. Hans
st3^kker er da ogsaa blevet forbilleder for senere
komedieforfattere, «Aulularia» for Molières cl’Avare»,
«Meno-chim» for Shakespeares «Comedy of errors», «Miles
glori-osus» tildels for Holbergs «Jacob von Tyboe»,
«Mostellaria» (udg. af Sophus Bugge med oversættelse af Fr.
Gjertsen 1873) for Holbergs «Abracadabra».
Playfair [plêfœd], John (1748—1819), skotsk
matematiker og fysiker, prof. i matematik 1785 og fysik 1805
i Edinburgh. Hans mest bekjendte arbeide er af
geologisk art, «Illustrations of the Huttonian theory of
the earth» (1802). Se Hutton.
Plebe’ier (af lat. plebs, s. d.) var i det gamle Rom
betegnelse for den ikke-adelige del af folket, modsat
patricierne. De stammede vistnok, i hvert fald tildels,
fra de ved indvandring og erobring tilkomne nye masser,
som ikke optoges i den gamle slegtsinddeling og opr. stod
helt udenfor det herskende folk. Efterhaanden som de
tiltog i tal, krævede de del i magten, og republikens to
første aarhundreder optoges af kampe mellem p. og
patricier. 367 f. Kr. fik p. adgang til konsulatet, og omkr. 300
var forskjellen mellem de to lag væsentlig ophørt og
afløstes af en ny skillelinje mellem nobiles (s. d.) og
igno-biles. — Oversat betegner p. tarvelig, udannet person.
Plebisci’t (lat.), folkeafstemning.
Plebs (lat.), folk, betegnede i det gamle Rom opr.
alle borgere udenfor senatet, siden alle, som ikke tilhørte
senator- eller ridderstand.
superfecundation (e) over
befrugtning.
superfecundity (e) overflødig,
overvættes frugtbarhed.
superfetate @ blive
overbefrugtet.
superfetation @
overbefrugt-ning.
superfétation ® f, overflødig
gjentagelse, tilføielse.
superficial superficiel (f)
overfladisk, udvendig, ydre. S.
content @ fladeindhold, mètre
(m) S. (f) kvadratmeter.
superficialist @ overfladisk
person, halvstuderet.
superficialité (f) f,
superficiality @ overfladiskhed.
superficie (f) f, superficies
(e) overflade.
superfin - ® superfein - (e)
superfine — ® su(pe)rfin, de
premier choix.
superflu superfluous @
overflødig, unødig; (?) ogs. m,
overflødighed.
superfluité ® f, superfluity
© overflod ; overflødighed,
superheat © overhede.
superhuman @
overmenneskelig, -jordisk.
supérieur ® (m), superior @
høiere(staaende),
over(ordnet)-;over-legen; udmerket; overmand;
foresat; prior.
supérieure ® f, priorinde =
lady superior, superioress
superimpose (e) lægge
(oven)-paa.
56 — Illustreret norsk konversationsleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
