Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poelaert ... - Ordbøgerne: S - surbased ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1777
Poelaert -Poiré
1778
ders in the Rue Morgue» hans store kombinationsevne.
De fleste af P.s fortællinger er oversat til norsk eller dansk.
Poelaert [polart], Joseph (1816—79), helg. arkitekt,
særlig bekjendt for opførelsen af det prægtige og i høi
grad monumentalt virkende justitspalads i Brüssel. Dettes
mægtige kuppel hæver sig i en høide af 118 m.
Bygningen blev først fuldført 1883 efter mesterens død.
Poelenburgh [puldnhørli], Gom el i s van (1586—
1667), holl. maler fra Utrecht, elev af Bloemaert,
studerede senere i Italien, hvor han paavirkedes af Elsheimer.
Han har væsentlig malet smaa landskabsbilleder med
mytologisk og bibelsk staffage; denne er gjerne glat og
porcellænsagtig malet. Billeder af ham i Statens museum
og i Moltkes samling, Kjøbenhavn.
Poem (lat.), digt.
Poerio, Alessandro (1802—48), ital. digter, ivrig
patriot, maatte gaa i landflygtighed, blev godt modtaget af
Goethe i Weimar. 1 Paris udgav han nogle af sine digte
anonymt; efterhaanden skrev han flere i Italien, under
navn. De gløder alle af fædrelandssind. P. kjæmpede
under general Pepe for Venedig og døde af sine saar.
Poesi (græ.), digtekunst.
Poestion [pø’siiån], Joseph Galasanz (1853—),
østerr. forf., lever som bibliotekar ved indenrigsministeriet
i Wien. Har især beskjæftiget sig med nordisk aandsliv:
«Einleitung in das Studium des Altnordischen» (1—2,
1881—87), «Island, das Land und seine Bewohner»
(1885), «Isländische Dichter der Neuzeit, mit
Übersetzungen» (1897), «Norw^egisches Lesebuch» (1902),
«Eisland-blüten, eine Sammlung neuisländischer Lyrik» (1904)
o. fl. Han har desuden oversat oldnorske sagaer,
islandske og lappiske eventyr og moderne norske forfattere
(Kielland, Eister).
Poet (lat.), digter.
Poeta laureatus, se Laureatus,
Poetice et ëlega’nter (lat ), digterisk og elegant, i
digteriske, smagfulde vendinger.
Poetisk (græ.), læren om digtekunstens væsen og arter.
P. beskjæftiger sig med digtningens forhold til de andre
kunstarter (billedkunst og musik), dens virkemidler
(sprog, billeder, versbygning) og dens forskjellige grene
(lyrik, epos, drama o. s. v.). Aristoteles er den første,
som har søgt at give en fremstilling af poesiens teori.
Nyere forsøg er gjort af Boileau, Pope, Opitz og
Gottsched. I de store tyske forfattere Lessings, Goethes og
Schillers verker findes spredt en mængde værdifulde
bidrag til p. [Litt.: M. J. Monrad, «Æsthetik»; C.Wilkens,
«Poesien. En fremstilling af p. paa psykologisk grundlag».]
Poggendorff, Johann Christian (1796—1877), t.
fysiker, mest bekjendt som redaktør af «Annalen der
Physik und Chemie», som han overtog 1824 efter
Gilberts død og redigerede til sin død. Her har han ogsaa
selv skrevet flere værdifulde afhandlinger om elektricitet
og magnetisme. P. har endvidere bl. a. udgivet
«Biographisch litterarisches Handwörterbuch zur Geschichte
der exakten Wissenschaften», en yderst værdifuld
liaand-bog, som senere er fortsat af Feddersen og A. v. Öttingen.
Poggio, eg. P. Bracciolini [på’ddzå brattsålTni],
Gion Francesco (1380—1459), ital. humanist, pavelig
sekretær, siden kansler i Florens; mesterlig brevskriver
efter den tids krav. P. har indlagt sig de største for-
surbased—surdeig
tjenester ved at opspore og gjenfinde verker af en hel
del latinske klassikere, som Plautus, Cicero, Lucrets,
Tacitus, Quintilian, Statius Columella, Petronius. Hans
«Facetiae», en samling af ofte høist drøie historier, gjorde
stor lykke og blev oversat paa flere sprog (paa tysk
endnu i 1906). Han skrev paa latin bl. a. en Florens
historie, som hans søn oversatte til italiensk.
Pogo^din, Mikael Petrovitsj (1800—75), rus.
historiker, 1833 —49 professor i Moskva. Øvede betj-delig
politisk indflydelse som panslavist og grundlægger af
«Den slaviske komité» i Moskva. Han redigerede flere
rus. historiske tidsskrifter og kildesamlinger og skrev en
række bøger og afhandlinger angaaende Ruslands historie.
Pogro’m (rus.), eg. ødelæggelse, tilintetgjørelse, dernæst
nedsabling, blodbad; betegnelse for de blodige
jødeforfølgelser, som fra tid til anden og indtil den alier sidste
tid har forekommet i Rusland.
Poincaré [pwækaré], Jules Henri (1854—), fr.
matematiker, studerede ingeniørvidenskab og kastede sig
over matematik og matematisk fysik. Han har udgivet
en række afhandlinger af betydelig rækkevidde og
særlig beskjæftiget sig med differentialligningers
integration og funktionslæren. Han har fra 1881 været knyttet
til Sorbonne først som repetiteur, siden som professor i
matematisk fysik. Medlem af det franske akademi og
en række andre akademier, saaledes Videnskabsselskabet
i Kra.; æresdoktor ved Kra. universitet i 1902.
Poincaré [pwækaié], Ray m od Nicolas Landry
(I860—), fr. politiker, fætter af foreg.; kom som ung
sagfører ind i politiken, hvor han straks tildrog sig
op-merksomhed ved kundskaber, slagfærdighed, redelighed.
Udmerket sagkyndig i finansvæsen, sterkt antiklerikal.
1887 deputeret, 1903 senator, april—1 nov. 1893 og jan.
—okt. 1895 undervisningsminister, mai 1894—^jan.1895 og
mars—okt. 1906 finansminister. Dannede 13 jan. 1912
regjering, hvori han selv overtog udenrigsministerporteføljen :
bl. de andre medlemmer var Bourgeois, Briand, Delcassé,
Millerand. Bi. a. udg. «Idées contemporaines» (Paris 1906).
Point de GaHe [pwæ-dd-gdl], by paa sydvestkysten
af Ceylon; 37 316 indb. (1901)’. P. har flere kirker, citadel
og driver handel med kokosolje), te, blyerts og huder.
Den vanskelig tilgjængelig havn var tidligere anløbssted
for skibe til Øst-Asien og Australien, men er nu aldeles
fortrængt af Kolombo(s. d.). P. er anlagt 1518 af portugiserne.
Pointe-à-Pitre [pwœt-a-pftr], by paa sydkysten af
den franske ø Guadeloupe i Vestindien, største by paa
øen; 19 000 indb. God havn, livlig udførsel af sukker,
kakao og vanilje. Har ofte været herjet af jordskjælv.
Pointer, se’H und era c er (bd. IV, sp. 307).
PointilHsme [pwcftiji’sm], punkt- eller pletmaleri,
en retning i moderne malerkunst, udgaaet fra
impressionismen. Den sætter farverne ubrudt pletvis ved siden
af hverandre, hvorved det hele først paa avstand smelter
sammen for beskuerens blik, og søger derved at opnaa
større livfuldhed og lysstyrke. En hovedrepræsentant
for retningen er franskmanden Paul Signac (s. d.).
Point-laces [-les], en benævnelse, som er dannet ved
sammensætning af det franske og engelske ord for
knipling, benyttes som særlig betegnelse for traadkniplinger,
der fremstilles ved forskjellig slags syning paa en tyllgrund.
Poiré/pw;are7, Emanuel(1859—), se Caran d’Ache.
surbased @ med karnis.
surbasement © flad, fortrykt
bue.
surbouchage (f) m, kapsling.
surboucher (î) kapsle (flasker),
surcease© stanse,ophøre (med),
surcharge surcharger ®
overlæsse; ogs. udelade
kreditposter i regnskab, s. un mot (f)
skrive over, rette et ord.
surcharge @ & ® f,
overlæs-selse; @ ogs. misbrug af brugsret
(til almenning); udeladelse af
kreditposter.
surchauifage (?) m,
surchauffe f, surchaufFement m,
overhedning.
surchauffer (f) overhede(s),
ophede(s) for sterkt.
surcoupe (f) f, overstik,
surcouper (f) stikke over.
surcroît (f) m, tilvekst,
forøgelse. par s. ovenikjøbet.
surd @ irrational (størrelse);
klang-, stemmeløs, haard.
surdeig — (f) Sauerteig m;
(af samme s.) von gleichem Schlage,
vom selben Gelichter - @ leaven ;
(af samme s. som) of a piece with
surcingle (ê) sadel-, pakgjord;
belte til prestekjole.
surcingled @ omgjordet;
om-beltet.
surcoat @ kort overkappe,
kaabe.
sur-col (?) m, haisrem paa
sæle-tøi.
surcomposé (g dobbelt
sammensat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
