Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poelaert ... - Ordbøgerne: S - surbased ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1779
surdent-suret
Poisson—Polaczek
1780
Poisson [pwasô’J, Siméon Denis (1781 — 1840), fr.
matematiker. Af sin samtid meget anseet; tiår dog ikke
udført særlig grundlæggende arbeider. Af hans over 300
afhandlinger fra matematikens forskjelligste felter gjælder
de vigtigste matematisk fysik.
Poitiers [pwatjé], by i det vestlige Frankrige, depart.
Vienne, var tidligere hovedstad i prov. Poitou, ligger ved
Boi vre s forening med Viennes bielv Glain, 70-118 m.
o. h.; 39 302 indb. (1906). P. har trange og krogede
gader og er omgivet af gamle ringmure. Af kirker kan
nævnes den store katedral St. Peter (1162 — 1379), Notre
Dame la Grande "11 aarh.). Ste. Radegonde (11—12 aarh.;,
St. Hilaire (10—11 aarh.), St. Jean (4 — 7 aarh.). P. har
hertugeligt palads 12—15 aarh.), nu justitspalads,
universitet 1904 905 studerende), l^^ceum, lærer- og
lærerindeseminar, tre kollegier, bibliotek (35 000 bd.;
kunst-og naturhistorisk museum, botanisk have, videnskabelige
selskaber, arsenal, artilleriskole og driver garveri og
handel. Over Glain fører seks broer og over Boi vre to.
P. er sædet for en præfekt, en biskop, en appeldomstol
og et tribunal. — P. kaldtes i oldtiden L i m o n u m, fik
siden navnet Pictavium efter sine galliske
grundlæggere, piktaverne, og blev derefter hovedstad i Poitou.
Mellem P. og Tours slog 732 Karl Martel araberne under
Abder Rahmån. Et andet feltslag fandt sted paa det
10.3 km. s.ø. for P. ved den nuværende by Nouaille
beliggende felt Maupertuis 19 sep. 1356 mellem
franskmændene under Johan II og engelskmændene anført af
prins Edvard (den sorte prins), der endte med
franskmændenes nederlag og kong Johans tilfangetagelse.
Poitou [pwatû], tidligere provins i Frankrige,
begrænset af Bretagne, Anjou, Touraine, Berri, Marche,
Angoumois, Saintonge, Aunis og havet, havde et areal
af 20 049 km.’"^ og omfattede de nuværende depart.Vendée,
Deux-Sèvres og Vienne. Hovedstaden var Poitiers.
Landet beboedes i oldtiden af de galliske pictones, blev efter
erobringen lagt ind under provinsen Aquitania Secunda.
I 5 aarh. besattes det af vestgoterne og blev 507 erobret
af frankerne, var 1152—1205 og 1356 — 69 engelsk og
blev forenet med Frankrige 1375.
Pokal, drikke- eller prydkar med bægerformet
beholder hvilende paa høi fod. Forarbeidedes særlig fra
renaissancetiden af (16—18 aarh.) af sølv med rige drevne,
ciselerede og støbte forsiringer. I 18 aarh. forarbeidedes
ogsaa pragt-p af glas med graverede forsiringer. Særlig
pragtfulde p. pleiede haandverkslaugene at eie (laugs-p.:,
ligesom en p. ved festlige anledninger ofte overraktes en
hædersgjest (saakaldt «velkomst» eller «velkomstpokal»).
De norske glasverker udførte i 18 aarh. smukke glas-p.
Poker, amer. kortspi af liazardiøs karakter. Spilles
af to til syv deltagere, i om hver modtager fem kort af
den sedvanlige stok paa 52 blade. Efterat der er givet,
erklærer deltagerne fra høire mod venstre, om de vil
spille. De gjenværende ian derefter forhøie forhaandens
indsats og under betaling af denne bytte bort kort mod
nye af stokken. Hver if spillerne har dernæst paany
adgang til at sige pas. Har alle lagt sig undtagen én,
modtager denne kas:;en; er flere lige standhaftige, seirer
den, som er i besiddels e af de bedste p.-kombinationer
(to, tre eller fire kort af samme værdi, fem kort af
samme farve, fem kort flugt o. s. v.)
— (f) levain m; uif samme s.) de
même acabit.
surdent (f) f, overtallig ta id,
hugtand (hos mennesker).
surdi mutité ® f,
surdimutisme m. døvstumhed.
surdité (f) f, døvhed,
surdorer (?) forgylde dobbilt,
sterkt.
Pokkenholt, se Guajacum.
Pol, Vincenty (1807—72), polsk digter; 1849—53
professor i Krakau. Skrev bl. a. «Krigssange fra 1831>
(1833), «Sangen om vort land», en «Polens geografi paa
vers» (1843), «Billeder af livet» (1847), en fortælling paa
vers «Mohort» (1855). P. er en mester i den brede,
letflydende episke fremstilling. Hans samlede arbeider
udkom i 10 bd. (Lemberg 1875 — 78).
Pol. 1. Ethvert plan skjærer en kugleflade i en
cirkel. En ret linje, som staar lodret paa planet i
cirkelens centrum, kaldes cirkelens akse. De to punkter,
hvori den skjærer kuglefladen, kaldes cirkelens poler.
Alle parallele kuglecirkler har fælles p. Endepunkterne af
jordens omdreiningsakse er p. for ækvator og alle
breddecirkler og kaldes henholdsvis nord p. og syd p.
Jordaksen skjærer forlænget den tænkte himmelkugle i
himmelens p. Man taler ogsaa om ekliptikens p., jordens
magnetiske p., kulde-p. (s. d.). — 2 Naar man gjennem
et punkt P trækker en ret linje, som skjærer et
keglesnit i Å og B, og trækker tangenterne til disse punkter,
vil disse skjære hverandre i et punkt Q, Dreier man
linjen om I\ vil Q beskrive en ret linje; den kaldes P’s
polare, og P kaldes polarens p. P og Q deler AB
harmonisk. Ligger punktet paa keglesnittet, falder p.
sammen med tangenten; ligger punktet udenfor keglesnittet,
falder p. sammen med berøringskorden (d. e. linjen mellem
berøringspunkterne for de to tangenter fra P).
Pola (slav. Pulj), by og fæstning i Østerrige,
markgrevskabet Istrien, paa vestkysten af halvøen Istrien,
nær dens sydspids, ved en bugt, som danner en
rummelig og sikker havn; 70 145 indb. (1910). P. er
Østerrig-Ungarns hovedkrigshavn med fæstningsverker, store
marinearsenaler. dokker og verfter (3000 arb.). Havnen deles
ved tre smaa øer i to bassiner, og det indre er igjen ved
øen Seoglio Olivi delt i en krigshavn og en handelshavn
(1906: 2856 handelsskibe paa tilsammen 521 940 tons).
Selve byen ligger midt for Olivenøen omkring foden af
en høi, der tidligere bar et romersk kapitolium og nu
et kastel. Paa sydsiden af høien paa Piazza Forø ligger
de godt bevarede Augustus- og Romatempler. P. har
domkirke (1451), tidligere kloster San Fransesco(13 aarh.),
admiralitetsbygning, teater, marinekasino, romersk
amfiteater for 20 000 mennesker, bygget 69—89 e. Kr. af
Vespasian. I bydelen San Policarpo findes kaserne,
marineskoler, hospital og parkanlæg. Paa Monte Zaro er et
observatorium. Byen tilhørte fra 178 f. Kr. romerne og
kaldtes Piëtas Julia; den var længe af stor betydning og
havde mange prægtige b^^gninger, men sank efterhaanden
mere og mere og blev 1379 aldeles ødelagt af genueserne.
Med Istrien kom P. 1797 under Østerrige.
Polaczek [-sek], Carl (1851—), n.
handelsskolebestyrer; fodt i Friedland, Böhmen, embedseksamen
som professor i handelsvidenskaber ved universitetet i
Prag 1873, fra 1875 ansat ved Kra. handelsgymnasium
som dets første lærer i bogholderi, handelsregning og
handelslære. Skrevet endel lærebøger i handelsfag,
delegeret ved forskjellige handelskongresser i udlandet.
Siden 1897 direktør for Kra. handelsgymnasium, der under
hans ledelse har havt en sterk udvikling; han har bl. a.
1911 organiseret dens tredje klasse, en
handelshøiskole-afdeling.
surdorure ® f. dobbelt, sterk
forgyldning.
surdos (f) m, krydsrem (paa
sæletøi).
sure (ei sikker; vis; paalidelig;
forsvarlig; probat. tO be S.
ganske vist. uden tvi!.
sureau (fj m. hvld^ebusk, -træ^.
surélévation (f) f, forhøining;
overbygning; forhoielse (af pris).
surélever (f) tiæve, høine.
sure-footed @ fodfast, sikker
paa foden.
surelle (f) f, (bot.) syre.
suréminent (f) meget
fremragende, betydelig.
surenchère (?) f, høiere bud,
overbud.
surenchérir ® byde over,
overbyde.
surenchérissement (f) m.
overbj’den
surenchérisseur (f) m,
overbyder.
surérogation (f) f, overflødig
(god) gierning. par s. ovenikjøbet.
surestimation (f) f,
overvurdering.
surestimer @ overvurdere,
suret (f) syrlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
