Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polak ... - Ordbøgerne: S - sûreté ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1781
Pola k—Polen
1782
Pola’k, person, som er født i Polen.
Polakker («^jøudtr.), et slags middelhavsfartøi, ligner
en brig.
Polarcirkel, se Polarkreds.
Polare, se Pol 2.
Polarekspeditioner, se Nordpolsekspeditioner
og Sydpolsekspeditioner.
Polarhav, se N o r d i s h a v e t, S y d i s h a v e t.
Polarisation, i fysiken betegnelse for flere vidt
forskjellige fænomener, som alle karakteriseres ved, at en
eller anden egenskab ved æteren eller ved materien
viser en bestemt retning. En magnet siges at være
polariseret (have poler); ligeså a et dielektrikum i et elektrisk
felt (jfr. Dielektricitetskonstant). Om galvanisk
p. se Galvanisk element. Hvis æterbølger (f. eks.
lysbølger) forplanter sig med svingninger under en
bestemt orientering, f. eks. hvis alle svingninger sker i et
plan, eller hvis de danner cirkler eller ellipser af ens
form, siger man, at bølgerne (svingningerne) er
polariseret ( j fr. P o 1 a r i s a t i o n s a p p a r a t e r).
Polarisatiônsapparater. Polariseret lys er lys, hvori
ætersvingningerne forega ar i uforanderlige baner. Det
lineært polai iserede lys er karakteriseret ved et bestemt
plan, p o 1 a r i s a t i o n s p 1 a n e t, lagt gjennem straalen.
Efter den elastiske lysteori antog Fresnel, at
ætersvingningerne i det polariserede lys foregik lodret paa
polari-sationsplanet, medens Neumann antog, at svingeplan og
polarisationsplan faldt sammen. Efter den
elektromagnetiske lysteori, finder sa a vel magnetiske som elektriske
svingninger sted, de magnetiske i, de elektriske lodret
paa polarisationsplanet. I ikke regulære krystaller bliver
en iysstraale, naar den ikke gaar langs den optiske akse,
delt i to paa hinanden lodret polariserede straaler (se
D o b b e 11 b r y d n i n g). I Niçois prisme (s.d.) slipper
kun den ene af disse gjennem, og dette danner derfor
en p o 1 a r i s a t o r, d. e. et apparat, hvormed polariseret
lys tilveiebringes (jfr. T u r m a 1 i n). Niçois prisme kan
ogsaa benyttes som analysator til at afgjøre, om en
Iysstraale er polariseret eller ikke. En polariseret
Iysstraale vil nemlig gaa usvækket gjennem analysatoren
eller slukkes deri, eftersom straalens svingeretning er
parallel med eller staar lodret paa analysatorens
svingeretning. Lader man lys gaa gjennem en analysator og
dreier denne, vil lyset have samme styrke ved alle
stillinger af analysatoren, saafremt lyset er up ol ar i ser et. Er
det derimod polariseret, vil det have størst og mindst
styrke for to stillinger af analysatoren, som ligger 90 ° fra
hverandre. Polarisator og analysator danner tilsammen
et poîarisationsapparat. Lys polariseres ogsaa ved
refleksion fra gjennemsigtige stolle. Den reflekterede straale
er fuldstændig polariseret, hvis den danner ret vinkel
med den brudte straale. Den indfaldsvinkel, hvorved
det finder sted, kaldes polarisationsvinkelen (ved glas
57 Horrembergs p. har glasspeil til polarisator og
analysator. — Naar lys brydes dobbelt i krystaller, er de
to straaler polariseret lodret paa hverandre, og de
forplanter sig med forskjellig hastighed. Mellem stra a 1er ne
bliver der saaledes gangforskjel, og naar de gaar ud af
krystallen langs samme retning, kan der ved interferens
mellem de to straaler opstaa elliptiske eller
cirkelformede svingninger. Saadant elliptisk eller cirkulært pola-
sûreté ® f, surety @
sikkerhed, tryghed; paalideiighed ; ® ogs.
kautionist; gissel. la S. (f)
sikkerheds-, ordenspoliti.
suretyship (e) kaution, borgen,
surévaluatioîî (?) f,
overvurdering.
surévaluer ® overvurdere,
surexcitation ® f,
overophidselse.
surexciter (f) overophidse,
surf @ brænding, dragsu,
surface @ & (f) f. overflade,
få ogs. glatte, dreie fladî, plant;
® ogs. garanti, sikkerhed.
surfaire (f) tage formeget for;
skrue prisen op paa; (fig.)
overvurdere.
surfaix (f) m, overgi ord.
surf-boat @ landgangsbaad.
sûreté-surgeon
riseret lys paavises ved særlige apparater. Ved
interferensen kan fremkomme meget karakteristiske
farve-fænomener (kromatisk polarisation). Sukker og mange
andre organiske stoffe har den virkning paa det
polariserede lys, at svingeplanet dreies (rotationspolarisation).
Dreiningsvinkelen afhænger af stoffets natur og den
mænge af stoffet, som lyset passerer, saa virkningen kan
benyttes til maaling af f. eks. sukkeropløsningers styrke
ved hjælp af særlige apparater (polarimeter,
sacchari-meter, polaristrobometer, halvskyggeapparat).
Polarkoordinater, se Koordinate r.
Polarkreds, nordlig og sydlig, to cirkler omkring
jordens (og himmelens) poler i en afstand fra disse lig
ekliptikens heldning (ca. 23^ -2°). Paa jorden ligger de
kolde zoner indenfor hver sin p.
Polarlandene, se Nord- og Sydpolarlandene.
Polarlyset, se Nordly s.
Polârokse, moskusokc (s. d.).
Polarræv (canis lagopus), en ræveart, noget mindre
end den alm. røde ræv. Fodsaalerne er meget lodne.
Om sommeren graabrun, om vinteren hvid. En
farve-varietet er den kostbare blaaræv. P. er udbredt overalt
i arktiske ølande og kontinenter. I Norge er den et led
i den arktiske fauna (ren, lemæn, p. etc., se Norge,
dyreverden, bd. V, sp. 1219) og forekommer i de høiere
fjeldtrakter omtrent overalt i landet. Sporadisk kommer
den af og til til lavlandet eller kysten. Kaldes alm.
melrakke.
Polarstjernen, se Bjørnen (astr.).
Pol de Mont [pål-dø-mo’], se Mont, Pol de.
Polder (kooge) kaldes i Nederlandene og paa den
tlade tyske Nordsjøkyst strækninger af marskland, der
er omgivet af dæmninger og er saaledes beskyttet mod
oversvømmelse.
Polemikk (græ.), strid, særlig litterær strid eller strid om
trossager; polemiker, en, som fører strid, forkjæmper
for et system ; polemisk, stridende, stridslysten ;
polemisere, føre en p.
Polemonium, se Fjeld flok.
Polen (polsk Polska), engang (indtil slutningen af 18
aarh.) et selvstændigt rige, som i sit største omfang
(16 aarh.) rak fra Østersjøen til det Sorte hav, udgjorde
1 173 000 km.’^ med 35 mill. indb., endnu da dets første
deling fandt sted, omkr. 750 000 km.^ med omkr. 13 mill.
indb., og omfattede landskaberne Stor-P. (med Kujavien,
Masovien og Polsk Preussen), Lille-P. (med Podlachien,
Røkderusland, Podolien, Volhynien og Polsk Ukraine) og
Litauen (med Polsk Livland, Samogitien o. s. v.). Det
omfattede saaledes større eller mindre dele af Wartas,
Weichsels, Dvinas, Dnjeprs og Dnjestrs vanddistrikter,
og under dets herredømme stod foruden de egentlige
polaker og andre slaviske folk ved Østersjøen ogsaa
litauerne, hviderusserne og lillerusserne eller rutenerne.
Efter tredje deling blev kongeriget P. navnet paa det i
Rusland indlemmede landomraade (det gamle P,s
hoveddel), som havde sin egen forfatning fra 1815—30, blev
1831 delt i guvernementer, men beholdt særskilt styre
indtil 1864. Fra 1868 gaar de ti polske guvernementer,
tilsammen kaldt Weichsellandet (Privisljanskij kraj),
direkte ind under den russiske regjering, dog med en
generalguvernør i Warschau. Dette russiske P. (mere om
surfeit @ overfylde, -mætte,
-læsse (sig); fraadse (i); gjøre
blaseret.
surfeit @ umaadelighed ;
over-mættelse, læsselse.
SU r fei ter (el frandser, slughals,
surfin (?) superfin,
surfy (el oprørt (sjø),
surge (ê) skrænse; reise sjø;
svulme (bølger); brænding, s. the
capstan (sjøudtr.) skrække i
gang-spillet.
surge(?)(f): (laine) s. uvasket
uld.
surgeon @ (saar)læge, kirurg.
S. of the day jourhavende
kandidat. S.’s Hall kirurgisk
akademi.
surgeon (?) m, rodskud,
aflægger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
