- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1791-1792

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pelevoj ... - Ordbøgerne: S - surprendre ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

surrounding—survendre

1791

Politiforseelse—Politisager

1792

mænd (p.-mester, p.-inspektør, opdagelseschef, p.-adjutant,
p.-fuldmægtig) udnævnes af kongen, p.-assistenter
ansættes af justitsdepartementet. Samtlige lønnes af staten.
Det underordnede p. bestaar paa landet af lensmand
(med et eller flere herreder som distrikt), delvis lønnet
af staten og ansat af amtmanden, og p.-betjente, lønnet
af vedkommende kommune, i byerne af p.-betjente,
overkonstabler og konstabler ansat af vedkommende p.-mester
og lønnet af kommunen. P.-uniformen er forskjellig paa
de forskjellige steder; bevæbningen er gjerne en kølle
af træ eller gummi. Man har tildels særskilt havne-p.
og i Kristiania ridende p. samt p.-læge, p.-sekretær og
p.-dyrlæge. Med hensyn til paatalen i straffesager er
|).-mesterens overordnede instanser statsadvokaterne og
rigsadvokaten. Bestemmelserne om p.s behandling af
straffesager findes i lov af 1 juli 1887 med tillæg.
P.-vedtægter er givet i henhold til lov af 26 mai 1866
med tillægslove, se nu lov om straffelovens ikrafttræden
§ 15. Der foreslaaes nedsat en komité for at udarbeide
lov om p s organisation m. v.

Politiforseelse, se Forbrydelse.

Politihunde, dresseret til at understøtte politiet i
dets virksomhed, blev indført i Belgien mod slutningen

Akers politihunde i arbeide.

af forrige aarhundrede og er senere kommet i brug i de
fleste europæiske lande. De skal varsle mistænkeligt,
opsnuse spor, afsøge terràen, stanse flygtninger, men
angribe kun paa kommando og slippe ved tilsigelse.
Blandt de bedste p. er den tyske faarehund, den opr.
til krigsbrug dresserede airedaleterrier, den korthaarede
dobermannpinscher o. fl. Indførelsen af p. virker særlig
til at begrænse overfald, raahedsforbrydelser og
modstand mod politiet. Ogsaa i fængselsvæsen,
grænsetold-tjeneste, nattevagtkompanier og sindssygeasyler anvendes
disse hunde med udbytte. [Litt.: von Stephanitz, «Der
Hund im Dienst der Polizei» (3 opl. 1905); H.
Jørgensen, < Kortfattet veiledning i politihundedressur» (1909).]
Politisk (græ., eg. læren om staten) betyder dels
videnskaben om samfundets liv indenfor statens ramme

og som stat, dels den praktiske stats- eller
regjerings-kunst, altsaa de forholdsregler, som staten maa tage for
at gjennemføre sin vilje, forsaavidt denne berører
samfundets interesser. P. beskjæftiger sig med statens
forudsætninger, formaal, kræfter og indretninger, og med den
virksomhed og de former, hvori disse finder sit udtryk.
Efter sine forskjellige formaal deler man p. i ydre (høiere)
p., som har til opgave at varetage statens tarv ligeoverfor
andre stater, og indre p., som angaar statens forhold
til sine borgere og disses indbyrdes forhold. Indenfor
begge disse omraader for politisk virksomhed skjelner
man atter mellem handels- og told-p., forfatnings-p.,
kolonial- eller magtudvidelses-p., skatte-, finans- og bank-p.,
økonomisk p., agrar-, social-, mynt- og kirke-p. Politisk
ligevegt mellem to eller flere stater taler man om, hvor
en af dem ikke kan angribe den anden eller krænke
den andens selvstændighed og selvbestemmelsesret, uden
at udsætte sig for at tabe sin egen uafhængighed og
handlefrihed.

Politikken, dansk dagblad, hvis første nummer udkom
1 okt. 1884 med den bekjendte radikale politiker Viggo
Hørup som chefredaktør. Ved hans side stod brødrene
Brandes og en række andre fremragende skribenter og
politikere, som samlet blev betegnet som «europæerne».
Hørup var en førsterangs journalistisk kraft; hans
artikler gnistrede af vid, blendede ved sin slebne elegance.
Bladet slugtes af ven og fiende og fik megen udbredelse
og dermed indflydelse. Hørup ledede bladet indtil 1901,
hvorefter Edv. Brandes var dets redaktør 1901—04; siden
1 jan. 1905 har den bekjendte kronikør Henrik Cavling
været ansvarshavende og Ove Rode politisk redaktør.
Bladet er den hele tid gaaet betydelig frem, og har 1911
et dagligt oplag paa 45 000 eksemplarer.

Politiopsigt. Efter flere lovgivninger kan til visse
straffe knyttes paabud om p., hvorved politiet paalægges
at passe paa domfældte, som i den anledning er
underkastet forskjellige indskrænkninger (f. eks. maa finde sig
i undersøgelse af sin bolig m. v.). Hos os kjendes ikke
p. i denne betydning, hvorimod den i straffelovens § 16,
jfr. § 33 omhandlede tillægsstraf, forvisning fra et
bestemt sted (se F o r V i s n i n g), er et slags sidestykke. Merkes
kan ogsaa den særlige tilsyns- eller opsynsret og -pligt,
som i flere tilfælde, navnlig ved udøvelse af visse
næringer, er politiet hjemlet ved særlove.

Politiret (politilovgivning), de retsregler, der særlig
tager sigte paa den otfentlige orden og velanstændighed,
ordning af bygnings- og lignende forhold, regulering af
næringsveiene m.v. (Jfr. Politivedtægter.) Tidligere
behandledes overtrædelser af politilovgivningen delvis ved
særskilte domstole; jfr. Politisager. [Litt.: P.
Holmsen, «Haandbog i politilovgivningen» (Kra. 1890).]

Politisager. Sager angaaende mindre lovovertrædelser
(omtrent svarende til, hvad loven nu kalder forseelser,
s. d.), behandledes tidligere ifølge norsk ret som
offentlige p. i særlige former og tildels ved særlige domstole.
Nu behandles de ved de almindelige straffedomstole, men
tildels i noget enklere former end større straffesager.
Visse private sager (navnlig sager mellem husbond og
tyende samt paternitetssager) behandles derimod
fremdeles som politisager, hvilket navnlig vil faa betydning
ved, at retten til en vis grad selvstændig sørger for sagernes

surrounding (e) omgivende,
omliggende; omringelse; pl,
omgivelser.

sursaut (f) m, sæt, hop.
sursauter ® fare op.
surséance (g f, sursis m,
opsættelse, frist.

sursemer ® saa (mellem noget
andet).

surseoir ® opsætte, udsætte.

sursolid @ (matemat.) femte
potens.

surstof - (D Sauerstoff m —
@ oxygen - (?) oxygène m.

sursød — (t) sauersüss — (e)
sour sweet - (f) aigre-doux.

surtaux (D m, surtaxe f, for
høi takst, skat, porto; tillægsskat,
■porto.

surtaxer (f) taksere, beskatte
for høit.

surtout (e) & d) m, yderfrak;
vaabenkjole; (f) ogs. (bord)opsats ;
bagagekjærre; (adv) især.

surturbrand @ brunkul paa
Island.

survaleur (g f, merværdi,
surveillance (e) & (?) f, tilsyn,
(politi)opsyn.

surveillant m, opsyns-,

tilsynsmand; vagt; (e) ogs. spion,
surveille ® f, to dage før.
surveiller ® have opsyn (holde
øie) med, vaage over.

survenance (g f, uventet,
senere tilkomst.

survenant (g(m), uventet(gjest).
survendre (?) sælge for dyrt;
være for dyr (med noget).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0970.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free