- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1831-1832

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portugal ... - Ordbøgerne: S - sværmer(i)sk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

svømmebelte—swag

1831

Portugisiske vine—Poschîavo

1832

vælde reistes en opstand af Johan af Bragança, som
kronedes som konge (Johan IV, 1640—56) og fordrev
spanierne; først 1668 anerkjendtes P.s selvstændighed af
Spanien. Sin gamle magt naaede P. dog ikke igjen,
kommercielt blev det afhængigt af England, især ved
Methuen traktaten af 1703. I det indre var kongerne
enevældige ved den mægtige geistligheds hjælp, medens
stænderne, cortes, mistede al indflydelse og under
Johan V (1705—50) slet ikke mere indkaldtes. Under
Josef I (1750—77) styredes P. af den almægtige
Pom-bal (s. d.). Alle hans mange reformer og virksomhed
for folkeoplysning ophævedes straks af Josef I s datter
Maria I (1777—1816), saa at det begyndte fremskridt
atter afløstes af ustanselig tilbagegang. Hertil kom
napoleonstidens ulykker. I 1807 besatte Junot
Lissabon, og kongefamilien flygtede til Brasilien. Efter syv
aars kampe fik Wellington fordrevet franskmændene,
og de følgende aar udbyttedes P. fuldstændig af
englænderne under Lord Beresford, indtil de fordreves ved
en revolution 1820. Kongen, Johan VI (1816—26), vendte
tilbage og underskrev den af cortes vedtagne forfatning
af 23 sep. 1822. Følgen blev Brasiliens løsrivelse under
keiser Pedro I, medens P. siden da har været
skuepladsen for endeløse forfatningskampe og militæropstande.

Navnlig var Garta de lei
af 1826 meget omstridt i
henved 30 aar. Allerede
1827 ophævedes den af
Dom Miguel (s. d.), der
søgte at fortrænge Maria II
da Gloria, 1826—53 (s. d.),
under hvem chartister
(s. d.) og septembrister
(forfatningen af 23 sep.
1822) stadig stredes om
magten, især under
førerskab af Costa Gabral og
Saldanha (s. d.). Under
Pedro V (1853—61) og Ludvig I (1861—89) fortsattes
det politiske virvar, dannelsen af et moderat parti
(r egener adores) 1871 bevirkede kun, at dette og
frem-skridspartiet (progressistos) skiftedes med at vanstyre
landet til større fordel for politikerne end for staten,
saa at den økonomiske misère naaede saa vidt, at staten
1892 kun kunde betale en tredjedel af renterne af
gjæl-den og 1898 maatte gaa paa akkord med sine kreditorer.
Kong Carlos I (1889—1908) var ganske uden evner til
at føre udviklingen ind i bedre spor; dette søgte derimod
ministerpræsidenten Joao Franco (s. d.), idet han ved
et diktatur 1907—08 fjernede partipolitikerne fra magten,
ryddede op i korruptionen og gjennemførte en række
finansielle reformer. Følgen blev imidlertid haardhændt
undertrykkelse af alle frihedsytringer og stigende
ophidselse, der endte med mordet paa kongen og kronprins
Ludvig Filip 1 feb. 1908. Carlos’ anden søn Manuel II
(1908—10) blev konge. Franco flygtede til udlandet, og
efter kort tids ro under blandingsministeriet Ferreira do
Amaral feb.—dec. 1908 fortsattes de gamle
partistridigheder. 4 okt. 1910 udbrød oprør i Lissabon,
kongefamilien flygtede, republiken proklameredes med
Theo-philo Braga (s. d.) som provisorisk præsident (okt. 1910

Portugals vaaben.

—aug. 1911); i løbet af 1911 anerkjendtes republiken
af de fleste andre stater. Ved dekret af 21 april 1911
adskiltes stat og kirke; en grundlovgivende
nationalforsamling .sammentraadte juni 1911 og vedtog 17
aug. s. a. en forfatning efter fransk mønster med en
præsident paa fire aar valgt af kamrene. 24 aug. valgtes
Arriaga til præsident med Joao Chagas som
premierminister, der erklærede at ville følge en republikansk
og antiklerikal politik. En royalistisk opstand ledet af
Couceiro blev slaaet ned i løbet af høsten s. a. (Se
Kart over Spanien og Portugal.) [Litt.: H. M.
Stephens, «P.» (2 udg. Lond. 1903).]

Portugisiske vine er af meget forskjellig slags.
Be-kjendt likørvin er portvin (s. d.). Der findes ogsaa helt
udgjærede bordvine, der bl. a. ogsaa benyttes til
fremstilling af vinsprit.

Portugisisk Guinea, koloni paa Afrikas vestkyst nord
for Øvre Guinea mellem ca. 11 ° og 13° n. br., overalt
omgivet af fransk Vest-Afrika (græseregulering 12 mai
1886), 33 900 km.^ med 820 000 indb., heri indbefattet
Bissagos-øerne. Producerer kautschuk, voks, olje,
elfenben. Hovedstad Bissau.

Portugisisk Indien omfatter Goa, Daman og Diu paa
vestkysten af Dekan (s. d. art.).

Portugisisk Kongo, se Kabinda.

Portugisisk Vest-Afrika, se Angola.

Portugisisk Øst-Afrika, se Mosambik.

Portula’k (portulaca oleracea), énaarig, 30 cm. høi,
glat og sterkt grenet plante af portulakfamilien,
hjemmehørende i Syd-Rusland og tilgrænsende egne i Asien, men
nu udbredt som ugræsplante over saa godt som hele
jorden. En form af den, p. sativa, som er meget kjødfuld
i alle dele, er siden oldtiden dyrket som kjøkkenplante,
den anvendes hos os syltet, men bruges andre steder
ogsaa som salat eller til spinat.

Port Vendres [pår-vadr], by i det sydøstlige
Frankrige, depart. Pyrénées-Orientales, ved Middelhavet; 2568
indb. (1906). Badested. Udmerket havn.

Portvin er en portugisisk vin, der fremstilles i
Douro-egnen ved en meget kort gjæring og tilsætning
af sprit. Man har baade røde og hvide p. Fin aroma
opnaaes først ved lang lagring. Gjennemsnitlig
sammensætning 16 pet. alkohol og 8 pet. ekstrakt, hvoraf
størstedelen er sukker.

Porøsitet, den egenskab ved nogle faste legemer, at de
er gjennemsat af fine sammenhængende eller adskilte
hulrum, saak. porer. Ved svamp og pimpsten er
porerne saa store, at de er synlige med blotte øie, ved
andre legemer som træ eller kul er porerne
mikroskopiske. I almindelighed er porerne fyldt med luft, men
kan opsuge vand ved kapillarkraft. Visse mineraler som
hydrofan og nefelin bliver gjennemskinnelige, naar porerne
opsuger vand.

Poschiavo/pås/fiat;å7,Val di(t.Puschlav), alpedal i
kanton Graubünden, Schweiz. Dalen strækker sig i s.s.ø. fra
Berninapasset og gjennemløbes af elven P., der danner den
1.6 km.^ store Lago di P. og 30 km. nedenfor falder ud
i Adda. P. er bekjendt for sin storartede alpenatur og
sin rige og interessante flora. I dalbunden ligger
landsbyen P. i en høide af 1011 m. o. h.; ca. 4000 indb. P.
er et meget besøgt sommeropholdssted.

(s.nde øine) feucht - © swim;
(om ting) float; be bathed in tears;
(i blod) welter - ©nager; flotter;
(om ting) être porté (au rivage);
(s.nde øine) humide.

svømmebelte —(t)
Schwimmgürtel m — (ê) swimming-girdle,
life-belt, life-buoy, life-preserver
-® ceinture (f) de natation.

svømmeblære (hos fisk) — (t)

Schwimmblase f — © swim — (?)
vessie (f) natatoire.

svømmefod — ®
Schwimmfuss m — © webbed foot - (f)
pied (m) palmé; (med
svømmefødder) palmipède.

svømmefugl — ®
Schwimmvogel m — (^ web-footed bird,
swimmer — (g oiseau (m) nageur,
svømmer - ® Schwimmer m

— @ swimmer — (f) nageur m;
(teiin ) flotteur m.

svømning - ® Sctiwimmen n

— (e) swimming — (?) nataUon f;
(ved s.) à la nage, en nageant.

swab @ (gulv)skrubbe, svaber;
skrubbe, svabre.

swabber @ svabergast.
Swabia (e) Schwaben,
swad (e) skolm, belg.

swaddle @ (ind)svøbe; (vulg.)
banke, smøre; svøb, rev.

swaddling-clotb, -clout (e)
rev, bleie.

swaddy, swadkin (e) (slang)
soldat.

swag @ sige, synke; hænge
tungt (ned); svaien(de bevægelse); ’
(slang) masse, braate ; bytte, andel;
(guldgravers) bagage, i Australien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0990.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free