Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Postludium ... - Ordbøgerne: S - sway-backed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1837
Postludium—Postvæsen
1838
Postludium (lat.), efterspil.
Postmuseum, samling af undervisningsmidler til brug
ved studiet af postvæsenets historie og virkemidler.
Særlig righoldig er det tyske rigspostmuseum i Berlin.
Post- och inrikes tidningar er Sveriges officielle
kundgjørelsestidende og tillige landets ældste avis. Har
under forskjellige titler bestaaet siden 1645, fik sin
nuværende titel 1821. En «kommunaludgave» sendes alle
landets kommuner alene mod portogodtgjørelse.
Postopkrav, en postforsendelse, som kun udleveres
adressaten mod erlæggelsen af et bestemt, af afsenderen
paa forsendelsen anført beløb, hvilket derefter gjennem
postvæsenet udbetales afsenderen. P. kan kun heftes
paa rekommanderede forsendelser, værdibreve og pakker
(mellem Norge, Sverige og Danmark ogsaa paa alm. breve)
og kun indtil et vist beløb (indenrigs 1000 kr., til
udlandet regelmæssig 720 kr.). P. indførtes i forbindelsen
mellem Norge, Sverige og Danmark 1866 og indenrigs
i Norge 1872.
Postregâle, statens eneret til at befordre post. P.s
omfang bestemmes ved lov eller sedvane. I Norge er
det forbudt enhver ifølge lov af 12 mai 1888 at
underholde nogen postindretning, hvis øiemed er regelmæssig
eller til bestemte tider at befordre lukkede skrevne eller
ved kopiermaskine o. 1. gjengivne trykte sager mellem
steder, hvor der underholdes post for offentlig regaing;
endvidere at lade befordre saadanne forsendelser med
dampskibe, jernbaner eller andre befordringsmidler i
regelmæssig fart, forsaavidt der i ruten befordres
offentlig post.
Postscri’ptum (lat.), efterskrift.
Postsparekasser er en allerede i mange lande
organiseret ordning af sparevirksomheden, saaledes at denne
kan betjene sig af postvæsenet til opsamling og
forvaltning af de opsparede midler. Systemet, som tager sigte
paa at befordre og lette smaafolks sparetrang, opstod i
England 1861, da man begyndte med forsøgsvis at aabne
300 af landets postanstalter ogsaa for spareindskud. Inden
10 aar var alle landets posthuse aabnet for denne slags
bankvirksomhed. 1865 fulgtes eksemplet i Belgien, 1875
af Japan, 1876 af Italien, 1881 af Nederlandene og
Frankrige, af Sverige 1884, Rusland 1889 og Bulgarien 1896.
I Danmark er systemet ikke indført. Heller ikke i Norge,
hvor spørsmaalet herom dog allerede i 1880 aarene var
sterkt oppe og ledede til et regjeringsforelæg om
oprettelsen af norske p. Det blev imidlertid forkastet af stortinget.
Postulat kaldes i videnskaben en paastand, som ikke
kan bevises, især en begyndelsespaastand, hvis sandhed
man nødes til at forudsætte som udgangspunkt for
videnskaben.
Postulere, fordre, kræve, opstille uden bevis som
noget givet.
Postumus (posthumus) (lat.), født efter faderens død ;
opus postumum, verk, udgivet efter forfatterens død.
Post ûrbem co’nditam(forkortet p. u. c.) (lat.), «efter
byens (d. e. Roms) grundlæggelse», udgangspunktet for
romernes tidsregning (21 april 753 f. Kr.).
Postvæsen betegner i moderne forstand en
statsinstitution til befordring af breve, pengeforsendelser,
pakker og aviser samt i enkelte lande tillige af personer.
P.s historie er nøie knyttet til civilisationens udvikling.
sway-backed—sweep-bar
Eftersom handel og industri blomstrer op og
oplysningen stiger, udvikler ogsaa p. sig, og de lande, som tidlig
har havt en høi kultur, har derfor ogsaa forholdsvis
tidlig havt et ordnet p. Allerede i oldtidens stater finder
man institutioner til befordring af meddelelser fra sted
til sted. Paa vigtige ruter mellem hovedstæderne og
provinserne blev der oprettet stationer, og brevskaberne
bragtes fra station til station af løbende eller ridende
bud. Saaledes i Ægypten, Indien, Assyrien, Persien og
Grækenland. Disse foranstaltninger naaede sin høieste
udvikling i det romerske rige under keiserne. Langs
hovedruterne fandtes stationer, hvor der holdtes et
betydeligt antal heste til skift, og befordringen foregik pr.
vogn paa de fortrinlige veie. Oldtidens p. var imidlertid
alene bestemt til befordring af statens depecher og
embedsmænd. Indretninger til besørgelse af privat
korrespondance opstod først i middelalderen. De udgik ikke
fra staten, men fra særlige interessekredse, saasom
universiteterne, klostrene og stæderne. Først i 16 aarh.,
ved overgangen til den nyere tid, opstod der et af
statsmagterne organiseret eller under deres kontrol staaende
alm. p. Saaledes i det Tyske rige, hvor der i 1504 blev
givet den senere fyrsteslegt Thurn und Taxis privilegium
paa oprettelsen af en postforbindelse mellem Wien og
Brüssel, et privilegium, som efterhaanden udstraktes til
at omfatte størstedelen af riget, og som forblev i
familiens eie i 3—400 aar. I løbet af det 16 og 17 aarh.
oprettedes p. i alle fremskredne europæiske stater, i
Frankrige 1576, England 1590, Rusland 1630. Det danske
p. grundlagdes under Kristian IV 1624, det svenske af
rigskansler Axel Oxenstjerna 1636 og det norske 1647
af Hannibal Sehested, I det 19 aarh.s sidste halvdel
har p. taget et meget stort opsving, som særlig skyldes
jernbanerne og dampskibene. Samtidig er der paa p.s
eget omraade foregaaet en gjennemgribende udvikling.
Denne er navnlig betegnet ved to hovedbegivenheder:
den britiske postreform i 1840 og dannelsen af
Verdens-postforeningen 1878. Den britiske postreform gik ud paa
fastsættelse af en ensartet lav brevporto og indførelsen
af frimerker. Tidligere var p.s takster meget høie og
afhængige af afstanden, saaledes at taksten var
forskjellig næsten til hver by. For mere vegtige
brevforsendelser paa længere afstande kunde portoen gaa op til
utrolige beløb. I 1837 udkom i England en af Roland
Hill forfattet brochure, hvori han foreslog en ensartet
porto for et brev paa ^ 2 unze (ca. 14 g ). Forslaget
fandt straks den livligste tilslutning, og i 1840 blev
penny-portoen vedtaget af parlamentet. Følgen var et
mægtigt opsving i korrespondancen. Samtidig indførtes,
ogsaa efter forslag af Roland Hill, brugen af frimerker,
hvorved brevenes ekspedition i høi grad lettedes. Det
britiske p.s reform blev efterhaanden gjennemført i alle
lande. Tilbage stod at bringe de samme regler til
anvendelse ogsaa paa det mellemrigske postsamkvem.
Allerede i 1850 skede der et skridt i denne retning ved
dannelsen af den tysk-østerrigske postforening, hvorved
Østerrige, Preussen og de andre tyske stater kom til at
udgjøre ét postgebet. Efterhaanden sluttedes en række
overenskomster mellem forskjellige stater, men
uensartetheden vedblev at bestaa og satserne var vedvarende høie,
især i forbindelsen med fjernere lande. Tanken om at
sway-backed, swayed ®
sadel , seilrygget, kjeik.
sway-bracing @ horisontal
afstivning af en bro for at hindre
svingninger,
sweal (e) rinde, renne, om lys.
swear @ sverge (paa), attægge
ed; bande; knurre (kat); edfæste.
sweat @ sved; (lade) svede;
udsvede; (slang) aarelade, lade
punge dygtig ud; ødsle med.
sweater© sweater;
svedemiddel; haard, smaalig arbeidsgiver.
sweatiness @ sved(en),
fugtighed, klamhed,
sweating @ sveden, s. iron
hesteskrabe.
sweaty @ svedt; sved-;
møi-sommelig, sur.
Swede (e) svenske.
Sweden @ Sverige,
swedify, swedishize ©
for-svenske.
Swedish @ svensk. S. turnip
underjordisk kaalrabi.
sweep © feie (hen over) ; sope;
sveife; bugsere; drægge, sokne i;
undersøge i alle retninger; bestryge,
sweep © feiing, soping; kast,
sving; (fri, uhindret) gang, fart;
omraade, vei; bane; voldsom
ødelæggelse, herjing; kurve; dreinings ,
svingningsbue; (tilsjøs) beløb, s.s
bunkeaarer; brøndstake, -stang,
make a clean s. of it gjøre
rent bord.
sweepage (g) høavling af en
sweep-bar (i) langvogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
