Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Postludium ... - Ordbøgerne: S - sway-backed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1839
sweeper- sweet-leaf
indføre en ensartet lav porto gjældende mellem alle
lande vandt da efterhaanden indpas og blev omsider
virkeliggjort, navnlig paa initiativ af det tyske p.s chef
Heinrich v. Stephan. Efter indbydelse af den tyske
regjering samledes i 1874 repræsentanter for de
europæiske stater, Amerikas Forenede stater og Ægypten i Bern,
hvor der 9 okt. 1874 afsluttedes en traktat om dannelsen
af en alm. postforening. Ved en ny konvention, afsluttet
i Paris 1878, oprettedes Verdenspostforeningen (Union
postale universelle), som efterhaanden er tiltraadt af
næsten alle verdens lande. — De lande, som er medlem
af Verdenspostforeningen, udgjør et eneste postomraade
til gjensidig udveksling af postsager og med uhindret
adgang til at benytte hverandres transportveie til postens
fremførsel. For transit over andet lands omraade betales
efter én gang for alle fastsatte takster og paa grundlag
af statistiske optællinger, som foretages i løbet af 28
dage hvert sjette aar. Der er fastsat ensartede, for hele
foreningsomraadet gjældende portosatser for breve,
brevkort og korsbaand, og denne porto beholdes ubeskaaret
af det land, som har opkrævet den. Nabolande og lande,
som korresponderer direkte med hinanden, kan afslutte
særlige overenskomster om lavere takster, hvad Norge
f. eks. har gjort ligeoverfor Danmark og Sverige. Senere
postkongresser er afholdt i Lissabon 1885, Wien 1891,
Washington 1897 og i Rom 1906. Næste skal være i
Madrid 1913. Foruden hovedpostkonventionen er der
afsluttet særskilte overenskomster om værdibreve,
postanvisninger, pakker, postinkassationer, tidender og om
identitetsbevis. I Norge (jfr. H. Berrum, «Norges
posthistorie 1647—1814>, 1902—06) var p., som i de fleste andre
europæiske lande, fra først af gjenstand for
bortforpagtning til private. Dets oprettelse kan regnes fra 17 jan.
1647, da det som et kgl. privilegium blev overdraget
hollænderen Henrik Morian og arvinger paa 20 aar.
Den sidste privilégié-indehaver var Ulrik Christian
Gyldenløve, ved hvis død i 1719 den danske stat selv
overtog p.s administration. Det indordnedes under det danske
generalpostamt, hvor der oprettedes et eget kontor for
den norske post. Den egentlige indenrigske ledelse var
dog hos postmestrene i Kra., hvoraf som den dygtigste
i denne tid kan nævnes Jens Schanche (1752—86).
Postbefordringen udførtes af postbønderne uden betaling;
istedet var de fritaget for udskrivning, skydsfærd,
indkvartering m. v. Postmestrene var ligeledes befriet for
alle borgerlige tyngsler. — De første postruter igangsattes
omkring midten af 17 aarh. mellem Kra. og Kbh. og
mellem Kra. og Stavanger, Kristiansand og Trondhjem
og derfra videre til Nordland og Finmarken. Postgangen
var fra først af én gang ugentlig, fra Trondhjem
nordover to à tre gange om aaret. Først i 1804—05 blev den
udvidet til to gange ugentlig i hovedruterne. Ved siden
heraf gik den saakaldte norske ekspresse eller sølvposten
mellem Kra. og Kbh. til befordring af sølvbarrerne fra
Kongsberg. Den afgik hver tredje uge og medtog penge,
pakker og passagerer. Fra 1827 igangsatte staten egne
postdampskibe, først mellem Kra. og Kristiansand og
mellem Fredriksværn og Kbh., fra 1838 mellem
Trondhjem og Hammerfest og fra 1841 mellem Kra. og
Hammerfest. Først i 1871 gik postdampskibsfarten
helt over paa private hænder. — Det ensartede porto-
Pot—Pota^penko
1840
sweeper @ feier,
sweeperess @ (gade)feierske.
sweeping @ omfaUende,
almindelig; radikal (om middel);
overdreven (om paastand). s.
stroke langt tag.
sweepings (e) feieskarn, søppel,
sweep-net (e) (drag)not.
sweep-stake(s) @ vinder, pris
af samtlige indsatsers beløb.
sweep-washer (ê) (gulv-)kræts-
sweepy (g feiende, strygende;
bølgende.
sweet (g sød, (sødt) duftende;
liflig, deilig; blød, melodisk; yndig,
skjøn; fersk; frisk; blid, mild;
svovlfri (kul).
sweetapple (i) flasketræ, en
art anona.
system indførtes i Norge ved lov af 17 juli 1854.
Samtidig indførtes frimerket. — For tiden (1912) er det
norske p. henlagt under poststyrelsen, som udgjør en
afdeling under arbeidsdepartementet med sin egen
eks-peditionschef Postanstalterne er dels faste, dels reisende.
De faste postanstalter er postkontorer og postaabnerier.
Postkontorer oprettes i byer og paa andre steder
med stor trafik. De deltager i udvekslingen af alle slags
postsager. Deres bestyrere kaldes postmestre.
Postaabnerier oprettes i landdistrikterne og er henlagt
under postkontorerne. De bestyres af postaabnere, og
deres virksomhedsomraade er noget indskrænket. Ved
siden heraf haves paa landet brevhuse, hvor kun kan
indleveres og afhentes alm. breve. De reisende
postanstalter, postekspeditionerne, følger dampskibene og
jernbanerne. De er henlagt under postkontorerne med
undtagelse af de fra Kra. udgaaende
jernbanepostekspeditioner, som har en særlig bestyrer. Feltpostkontorer
oprettes for en begrænset tid paa steder, hvor et
øie-blikkeligt behov gjør det paakrævet, f. eks. paa
eksercerpladser, ved store fiskerier o. 1. De fleste indenrigske
dampskibe er postførende i en eller anden form, llgesaa
jernbanerne. Forøvrigt besørges postbefordringen paa
landet af kjørende befordrere og paa visse steder af
landpostbud, som bringer posten direkte til
adressaterne. I den senere tid er ogsaa automobilerne taget
i p.s tjeneste. I byerne er der næsten overalt ombæring
af alm. brevpost og aviser, af pengebreve kun paa faa
steder. Norge er deltager i de internationale
postoverenskomster undtagen i overenskomsten om
identitets-bevis og har desuden sluttet en række særoverenskomster
med forskjellige lande. Postbefordringen mellem Norge
og udlandet foregaar for hovedpostforbindelsernes vedk.
ad jernbanelinjerne Kra.—Kornsjø, Kra.—Gharlottenberg,
Trondhjem—Storlien og Narvik—Rigsgrænsen samt med
dampskib mellem Kristiansand—Fredrikshavn og Bergen
—Nev^^castle o. T. Det samlede antal afsendte og fra
udlandet ankomne breve udgjorde i 1880 14 233 700, 1890
27 248 400, 1900 50 626 200 og 1910 99 252 900.
Pot, ældre maal for flydende varer, i Norge = 54 norske
kubiktommer = 0.9651 1., Danmark = 0.9661 1.,
Frankrige == 1.8626 1., fransk Schweiz =1.5 1.
Pota’nin, Gr i gor ij Nikolaj e vit sj (1835—), rus.
reisende. Gjennemforskede som officer Altai-egnene, deltog
1863—64 i Struwes eskpedition til Sorte Irtisj og
Tar-bagatai, sad 1869—74 fængslet som oprører, men blev
benaadet og bereiste 1876 -79 og 1884—86 Mongoliet,
Tibet og store dele af Vest-Kina og blev derved en
ud-merket kjender af det indre Asien. Hans «Skitser fra
det nordvestlige Mongoli» (1881—83) blev prisbelønnet.
I de store reiseverker fra «Kina og Mongoliet» (2 bd.,
1893) og fra «Østsibirien, Mongoliet og Tibet» (1895)
har han nedlagt resultaterne af sine forskninger.
Pota’penko, I g nat i j N i kolaj evitsj (1856—
rus. forfatter. Debuterede 1881 med en liden samling
noveller (findes i «Reclam’s universalbibl.») og har senere
udsendt en mængde romaner og fortællinger, som har
gjort ham til en af Ruslands mest populære forfattere
(samlet udgave i 12 bd., 1891—98). Ogsaa flere
skuespil og dramaerne «Livet» og «De fremmede», som ofte
spilles i Rusland. Hans arbeider er af høist forskjelligt
sweet-bay @ laurbærtræ ;
sumpsassafras.
sweet-bread (e) kalvebrissel,
sweet-briar @ vinrose.
sweeten @ gjøre sød(ere);
formilde, mildne; gjøre blødere,
afdæmpe; rense (luften);
frugtbar-gjøre; blive sod’ere).
sweeter © forsødende person,
middel.
sweeting (e) forsødelse,
forsødende middel.
sweet-flag @ kalmusrod.
sweet-gale © pors.
sweet-gum © flydende storaks.
sweetheart © kjæreste,
sweeties © godter, sukkergodt,
sweeting [é) sødæble.
sweetish © sødagtig, sødlig,
sweet leaf © (bot.) sødb’ad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
