Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Praga ... - Ordbøgerne: S - sydover ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1853
Praga—Prahi
1854
sydover—sygebesøg
fabrikbyen Lieben. Altstadt, som paa landsiden omgives
af den saakaldte Graben og Ferdinandstrasse paa de
gamle fæstningsvoldes plads, har smale, krumme gader
og gammeldagse huse og er den livligste bydel.
Hovedpladsen er Altstädter Ring med Teynkirken (med Tycho
Brahes gravmæle) og raadhuset (væsentlig nyt (1848),
men i gammel stil; af det gamle staar bl. a. en rest med
det berømte ur). I det store bygningskompleks Collegium
Glementinum befinder sig bl. a. universitetet. I
jødebyen, det gamle Ghetto (siden 1850 kaldt Josefstadt), som
omgives af Altstadt, er flere synagoger, hvoriblandt én fra
13 aarh. (Altnensynagogen), med gammel gravplads. I
Neustadt ligger hovedbanegaardene og børsen, i den
sydlige del kliniker og hospitaler, museum og teatre.
I Kleinseite residerer administration og høiadel, og her
ligger slottet Waldstein (1623), og her staar
Radetzky-mindesmerket (1858). Hradschin, Prags «kapitol» med
den herlig beliggende kongelige borg (1333), som bl. a.
indeslutter den i 1344 paabegyndte, ufuldendte St. Veits
dom; her hviler syv böhmiske konger, den hellige Wenzel
og den hellige Nepomuk. I nærheden ligger bl. a.
erkebiskopens residens og Lorettokirken med den kostbare
monstrans (6666 diamanter?). Af P.s befolkning er 89
pet. tsjekker, 9 pet. tyskere, 89 pet. katoliker, 9 pet.
jøder, 2 pet. protestanter. P. er Böhmens første
industri-og handelsplads. Maskin- og bomuldsvarer,
bryggerivirksomhed, Østerriges vigtigste sukkerbørs. P. har det
ældste tyske universitet (Karl Ferdinanduniv., 1348), med
omtr. 200 lærere og 1400 studenter. Siden 1882 ogsaa
tsjekkisk universitet med 220 lærere og 4200 studenter.
Fælles bibliotek. Ogsaa to tekniske høiskoler (ældste
tyske 1806, böhmiske 1863). I P. residerer statholder og
fyrsterkebiskop, møder den böhmiske landdag, ligger
en garnison paa 10 000 mand. I omegnen vakre
parkanlæg, flere villabyer og mindre landsbyer. Større
interesse knytter der sig dog til de historiske minder (det
Hvide bjerg, 379 m., o. a. st.). Ved Beraun ligger den
vældige kongeborg Karlstein, hvor den böhmiske krone
forvaredes bag fire jerndøre og nitten laase. Paa den
ene af de to prægtige borghøider paa hver sin side af
Moldau, Swininbjerget, det nuværende Hradschin, anlagde
efter sagnet fyrstinde Libussa (s. d.) et slot, der som
midtpunkt for byen blev de premyslidiske böhmerfyrsters
residens. Kanske endnu ældre er anlægget paa den
anden høide, Wyschehrad. 112 aarh. kom endvidere den
tyske bydel til. Største opsving ved midten af 14 aarh.
(Karl IV, universitetet m. m.), da P. var Tysklands største
by. Under hussiterkrigene led den meget, ligesaa under
trediveaarskrigen (indlededes 23 mai 1618 i P. med
udkastningen af de keiserlige raader fra slotsvinduet), senere
ogsaa i den østerrigske arvefølgekrig og syvaarskrigen.
Junidagene 1848 og besættelsen ved den preussiske hær
juli—august 1866 (Pragerfreden 23 aug. 1866) voldte kun
forbigaaende forstyrrelser i byens økonomiske udvikling.
Praga, forstad til Warschau (s. d.).
Pragerfreden sluttedes 23 aug. 1866 mellem Preussen
og Østerrige, idet sidstnævnte anerkjendte det tyske
forbunds opløsning og samtykkede i, at Preussen
annekterede Slesvig og Holsten; dog skulde Nordslesvig tilbage
gives Danmark, hvis befolkningen ved en fri afstemning
udtalte sig derfor. Denne bestemmelse blev ophævet 1878.
Pragmatisk (græ.), sagkyndig, belærende, lærerig,
almennyttig; særlig i forbindelsen p. historieskrivning,
en fremstilling af historien med særligt sigte paa at
klarlægge aars^ger og virkninger.
Pragmatisk sanktion kaldtes tidligere overenskomster
mellem franske konger og pavestolen. Mere kjendt er
den p. s., som 1713 udstedtes af keiser Karl VI, og
hvorefter de østerrigske lande udelt skulde gaa over til
hans eventuelle kvindelige arving, hvis hans mandlige
døde. Da keiserens søn døde 1716, blev hans datter
Maria Theresia (f. 1717) eneste arving, og Karl sikrede
denne ordning ved en række overenskomster med de
enkelte østerrigske lande (1724) samt med Europas magter.
Alligevel fremkaldte arvespørsmaalet efter Karls død 1740
den østerrigske arvefølgekrig.
Pragmati’sme (filos.) er afledet af det græske ord
Tipdy^ua, som betyder handling, det samme som
gjen-findes i «praksis» og «praktisk». Det indførtes 1878 i
filosofien af Peisce, som gjorde gjældende, at da vore
meninger er reelle handleregler, er det for at bestemme
en tankes indhold tilstrækkeligt at bestemme, hvilken
handlemaade den er skikket at fremkalde. For at opnaa
fuldkommen klarhed i vore tanker om et emne, behøver
vi kun at ov^erveie, hvilke praktiske følger emnet
muligvis rummer. Vor opfatning af disse virkninger er da
for os afgjørende for vor opfatning af begrebet, forsaavidt
dette begreb overhovedet har positiv betydning.
Begrebet p. saaledes fremstillet laa ubemerket hen i 20
aar, indtil det optoges af William James (bl. a. i en
bog, «P., et nyt navn for nogle gamle veie for tanken»,
1908), og nu er den «pragmatiske bevægelse» et staaende
emne i den filosofiske debat.
Pragtbiller (buprestidœ) er saghornede biller, nær
besiegtet med smelderne, som de ligner i ydre form;
men de er ikke i besiddelse af noget springappirat.
Navnet p. har de faaet, fordi flertallet af dem, især de
tropiske former, er store, glimrende metal farvede. De
norske former er kun smaa. Larverne, hvis hoved er
omtrent krænget helt ind i
det brede og flade forbryst,
og som mangler baade øine
og fødder, lever i ved.
Pragtstjerne
(melandry-um), planteslegt af
nellik-familien, bestaaende af
middelstore urter med brede eller
smalere stængelblade og røde ,
eller hvide blomster enkeltvis I
eller i knipper. Rød p. el.
sankthansblomst (m.
rubrum) er i Norge den
almindeligste art, den findes
i skog- og fjeldlier gjennem
hele landet, medens hvid p.
(m. album) væsentlig er
indskrænket til de sydlige
lavlande. Nyere systematikere
regner ogsaa siegten
wahl-bergella til p.
Prahl, Georg Carl
Christian Wedel (1798—1883),
sydover, -paa — ® nach (in)
Süden, südwärts — @ southward
- (f) vers le midi.
sydpol - (t) Südpol m — (ê)
South-pole, the antarctic pole - ®
pôle (m) sud, austral, antarctique.
sydvest — (t) Südwesten) m;
(hat) Südwester m — (g south-west;
(hat) south-wester - (f) sud-ouest
(m).
sydøst — (t) Südost(en) m
-@ south-east — (f) sud est.
sydøstlig — (g südöstlich
-(e) south-east(ern) ; (to:wards the
south east — ® du, au sud-est.
syenite @ syenit.
syenitic (g syenit-.
syerske - (t) Näh(t)erin f,
Nähmädchen n — (§ needle-woman,
seamstress, sempstress — ®
couturière f.
syfilis - (t) Syphilis f - @ &
(D syphilis f.
syfilitisk — (t) syphilitisch
-(e) syphilitic - (f) syphilitique,
vénérien.
syg — ® krank; begierig (nach
etwas) - (e) ill, (sjø-) sick; (om
legemsdele) diseased ; (en s.) a sick
person, an invalid, a patient; (blive
s.) be taken ill — (f) malade.
sygdom — ® Krankheit f —
@ illness, sickness, disease - (?)
maladie f, mal m.
sygeattest - ® Krankenattest
n — (e) sick-certificate — (?)
certificat de médecin, billet (m)
d’hôpital.
sygebesøg — (î) Krankenbesuch
Kød pragtstjerne
(melandryum rubrum).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
