Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preussen ... - Ordbøgerne: S - symptomatology ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1865
melig sammenhængende bakkeland gjennem Øst- og
Vest-P., Pommern, Mecklenburg samt videre gjennem
Holstein og Schleswig. I øst er dette høidedrag bredest
og mest udpræget. Det smalner i det hele taget af
vestover og taber sig næsten ganske i Schleswig. Kaï-akteristisk
for høidedraget, som danner en svagt hvælvet forhøining,
paa hvilken der findes mange rygge og høie, er de
talrige og store moræner, hvorimellem findes mange
ind-sjøer. Af disse naar Spirdingsjøen og Miiritzsjøen en
størrelse af over 100 km.^ Den største høiie paa den
baltiske landryg er Thurmberg ved Danzig (331 m. høit).
De sterkt kuperede landskaber paa den brede baltiske
landryg med talrige indsjøer, frugtbare kornmarker og
frodige løvskoge frembyder tildels adskillig naturskjønhed,
men klimaet er temmelig tørt og jordsmonnet sandigt,
saa der mangesteds især langs den nordlige og sydlige
rand kun sees tørre furumoer og lyngmarker. Kysten
udenfor er lav og har flere betydelige indskjæringer som
den brede Kielerbugt, Neustätterbugten ved Lübeck, den
pommerske bugt og bugten ved Danzig. Længst øst og
særlig ved de store laguner Frisches Haff og Kurisches
Haff giver de store dyner og Nehrungen et øde og lidet
tiltalende indtryk. — Kun af P. ligger udenfor det
nordtyske lavland og maa regnes med til det
mellemtyske fjeldland. Dette danner ingen sammenhængende
fjeldmark, men bestaar af flere adskilte fjeldlandskaber,
som i tidernes løb er blevet sterkt denuderet. Kun
undtagelsesvis naar de fjelde, som findes i P., op til en
høide af 1000 m. o. h.; som regel træder de frem som
skogklædte aaser eller plateauer med en høide af
omkring 500 m. I sydvest ligger de rhinske skiferfjelde.
Disse dannes væsentlig af palæozoiske bergarter og’
er bekjendt for sin rigdom paa kul og jernmalm.
Gjennem skiferfjeldene, som danner et svagt bølgeformigt,
i høi grad ensformigt plateau, hvorover der hæver sig
endel aasdrag, har Rhinen og flere af dens bielve brudt
sig vei i forholdsvis trange dale med steile sider. Af
aasdragene merkes Hunsrück (818 m.) paa venstre side
af Rhinen og Taunus (880 m.) paa høire side. Nord for
Mosel ligger Eifel (s. d.), hvor der findes talrige udslukte
vulkaner og andre dannelser, som viser, at der her
forholdsvis nylig har været vulkanske kræfter i virksomhed.
Nordenfor naar Hohe Venn’s øde plateauer en høide af
650 m. o. h. Paa høire side af Rhinen er Westerwald,
hvor der ogsaa findes merker efter vulkansk virksomhed,
særlig i de naturskjønne Siebengebirge (464 m. o. h.).
Mod nordøst over Røthaargebirge staar Westerwald i
forbindelse med Sauerland, der breder sig mellem Sieg,
Rhinen og Ruhr. — Mod øst er de rhinske skiferfjelde
ved en forsænkning adskilt fra det hessiske fjeldland,
der i det hele taget kan karakteriseres som et ved
talrige forkastninger og store eruptioner afbrudt
trias-plateau. Af de hessiske fjelde ligger endel af Spessart
og Hohes Rhön (950 m. o. h.) inden P., medens den
mægtige basaltkegle Vogelsberg falder inden
storhertugdømmet Hessens grænser. — Mellem Weser og Elben er
Harzens (s. d.) malmrige fjelde, som for den væsentligste
del ligger i P. Det høieste fjeld her er den bekjendte
granitklippe Brocken eller Bloksberg, som naar op til
1142 m. o. h. og er det høieste punkt i Nord-Tyskland.
Nordøst for Harzen er det subhercyniske aasland med
Preussen 1866
symptomatology—synchronology
de mellemtyske fjeldes nordligste udløbere
Teutoburgerwald og Weserfjeldene. — De høieste fjelde i P. er
Sudeterne (s. d.), som danner grænsen mod Böhmen.
Blandt de vigtigste inden P. værende dele af Sudeterne
merkes især Riesengebirge, der bestaar af granit,
omgivet af skifer. I en nordlig kam af disse fjelde hæver
P.s høieste top Schneekoppe sig op til en høide at
1603 m. o. h. N.ø. for Sudeterne findes endel
aas-drag, som efterhaanden taber sig i den frugtbare af Oder
gjennemstrømmede schlesiske lavlandsbugt. Mod øst gaar
denne over i Galiziens sletter, medens den i n.ø. begrænses
af det udstrakte, men lave øvreschlesisk-polske
bakkeland, der er bekjendt for sin rigdom paa stenkul og
metaller. — Blandt de mange seilbare elve, som findes
i P., kan særlig nævnes Memel, Weichsel, Oder, Elben,
W^eser og Rhinen (s. d.). Alle disse elve med undtagelse
af Weser har sit udspring udenfor P. Blandt kystelvene
er Pregel, Eider og Ems de vigtigste. Mellem de
forskjellige seilbare elve er der i P. bygget et meget
betydeligt kanalnet. lait er der ikke mindre end henimod 100
kanaler, hvoraf flere har en betydelig længde. — Klima.
I klimatologisk henseende er betydelig forskjel mellem
den vestlige og østlige del af P. I landet vest for Elben
samt i kystlandet ved Nordsjøen og i Schleswig-Holstein
raader et mildt havklima, medens der i øst hersker et
kontinentalt klima med strengere vintre jo længere øst,
man kommer. Havet ved den preussiske Østersjøkyst
pleier som regel at fryse til hvert aar. —
Næringsveie. P. var tidligere et udpræget agrarland, men i den
senere tid er ogsaa de industrielle interesser kommet sterkt
i forgrunden. 50.7 pet. af landet benyttes som aker, have
og vinbjerge, 9.4 er england, 5.9 havnegang, 23.7 skog
og 10.3 pet. er uproduktivt land. Der dyrkes
fornemmelig de alm. kornsorter rug, havre, hvede og byg (i
1907 tiis. 17.5 mill, tons), poteter (31 mill, tons), hø
(17.9 mill, tons), humle, boghvede, erter, bønner, raps,
sennep, anis, valmuer, cikorie samt lin og hamp. Videre
maa nævnes dyrkningen af sukkerroer (et areal af ca.
650 000 ha.) samt af tobak. Ogsaa frugtavlen og
dyrkningen af grønsager er af stor betydning. Dyrkning af
vin drives efter ganske stor maalestok i Rhinegnene. I
1907 var husdyrholdet omkr. 3 mill, heste, 12 mill, storfæ,
5.4 mill, sauer, 15 mill, svin, 2.2 mill, gjeter, 46.7 mill,
stykker fjærfæ og 1.5 mill. bikuber. — Det samlede
skogareal inden P. udgjør ca. 82 700 km.^ Skogene er
temmelig ulige fordelt inden de forskjellige provinser. Af
Hessen-Nassau er saaledes 39.7 pct., men af
Schleswig-Holstein kun 6.6 pct. skogland. En betydelig del af
skogene er offentlig eiendom, og saavel disse skoge som
ogsaa de private pleies som regel mønsterværdig. —
Bergverksdriften er en meget vigtig næringsvei for
P. og giver en aarlig afkastning af omkr. 1200 mill. kr.
Stenkul brydes i Schlesien, Westfalen og Rhinprovinsen,
brunkul i Sachsen, og adskillig asfalt og jordolje udvindes
i Hannover. Jernmalm findes især i Rhinprovinsen,
Westfalen (kredsen Siegen), Hessen-Nassau (mellem Lahn og
Lippe) og i Øvre-Schlesien. Af andre malme brydes
betydelige mængder zinkmalm (Schlesien, Rhinprovinsen),
blymalm (ved Aachen, Köln, Schlesien, Harzen),
kobbermalm (Mansfeld, Westfalen) samt i mindre mængde
mangan, arsen, nikkel, sølv- og guldmalme. Store saltleier
matique (?) symptomatisk, som
tyder paa.
symptomatology ©læren om
symptomer, sygdomstegn.
syn — ® Gesicht n ; Anblick m;
{til s e) zum Vorschein — @
(eye)-sight; vision; (indbildt s.)
apparition - ® (seen) vue f; (det man
ser) ogs. spectacle, aspect m ;
(aandes.) vision, apparition f;
(komme til s.e) (ap)paraître ; (have
et lyst, trist s. paa) voir qc en
beau, en noir; (for et s.s skyld)
pour sauver les apparences.
synaal — ® Nähnadel f — (e)
needle — ® aiguille f (à coudre).
synagoge - ® Synagoge,
Judenschule f – © & ® synagogue f.
synagogical @ synagoge .
synalepha ©, synalèphe ®
f, vokal-,
stavelsessammentræk-ning.
synanthéré ® (bot.) med
sammenvoksede støvknapper.
synarthrose ® f, se symphyse,
synchronal, synchronous,
synchronical (§), synchrone
0 samtidig.
synchronique(f),
synchronistic (g) ordnet efter samtidighed.
synchronism
synchronisme (D m, samtidighed;
syn-kronisUsk fremstilling,
sammenstilling, tabel.
synchronization @
samtidighed.
synchronize© være, indtræflfe
samtidig, falde sammen i tid.
synchronology © samtidig
tidsregning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
