- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1867-1868

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preussen ... - Ordbøgerne: S - symptomatology ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1863

syncopate— synderinde

findes flere steder i Sachsen (Stassfurt, Erfurt m. v.), men
ogsaa i andre provinser. P. er delt i fem
oberbergamts-distrikter: Breslau, Halle, Klausthal, Dortmund og Bonn.
— Industrien har i de senere aar taget et enormt
opsving, og i flere henseender er nu den preussiske
industri blevet den betydeligste i Europa. Dette gjælder
særlig metalindustrien, tekstilindustrien og den kemiske
industri. I 1906 var der ialt 137 640 forskjellige store
industrielle bedrifter, som tilsammen beskjæftigede 3 599 000
arbeidere. Medtages bergverksdriften og smaaindustrien,
kan der regnes, at 12—14 mill, mennesker eller mere
end 40 pet. af den samlede befolkning i P. lever af
industri. De vigtigste industridistrikter er Rhinprovinsen,
Schlesien, Westfalen og Brandenburg. Forholdsvis af
mindst betydning er industrien i Øst- og Vest-P. samt
Posen. Industrien omfatter saa godt som alle mulige
grene og tilfredsstiller ikke alene landets behov, men
skaffer ogsaa en stor mængde varer til udførsel. —
Handelen er meget betydelig og ud gjør den vigtigste
del af det Tyske riges. Bekjendte messer afholdes
i Berlin og i byerne Frankfurt am Main og Frankfurt
an der Oder. Foruden disse steder er følgende byer de
vigtigste handelscentrer: Breslau, Posen, Königsberg,
Danzig, Stettin, Magdeburg, Altona, Hannover, Köln,
Barmen, Elberfeld, Krefeld. Handelsflaaden har i de
senere tider stadig været i sterk vekst; den udgjorde i
1906 2157 skibe paa 464000 reg.tons. De vigtigste
sjø-handelsstæder er Stettin, Kiel, Neufahrwasser (Danzig),
Königsberg, F^mden, Altona, Geestemünde, Swinemünde,
Memel og Flensburg. Af kanaler er der som før berørt
et meget betydeligt antal. Jernbanenettets samlede
længde (1910) er 39 000 km.; den helt overveiende del
er statsjernbaner. Af veie haves en samlet længde af
over 100 000 km — Befolkningsforhold.
Folkemængden i P. udgjorde i 1910 40.163 mill, eller fordelt
paa det 348 700 km.^ store fladeindhold 115 pr. km.^
Befolkningen er i sterk vekst; i 1871 udgjorde den 24.6
mill., 1875 25.7 mill., 1890 30 mill., 1900 34.5 mill, og
1905 37.3 mill. Af den samlede befolkning boede i 1905
16.9 mill, i byerne og 20.4 mill, paa landet. 23.3 mill,
bekjendte sig til den protestantiske lære, 13.4 mill, var
katoliker og V2 mill, jøder. Tættest befolket er
industridistrikterne, saaledes Rhinlandene (215 pr. km.^) og
Westfalen (160 pr. km.’^), medens de østlige landbrugsprovinser
har den tyndeste befolkning (Øst-P. og Pommern 55 pr.
km.^).— Saavel folkeoplysningen som den høiere dannelse
staar i P. meget høit. Af universiteter er der 10 (Berlin,
Bonn, Breslau, Göttingen, Greifswald, Halle, Kiel,
Königsberg, Marburg og Münster) og af tekniske høiskoler fire
(Berlin, Hannover, Aachen og Danzig). Desuden en hel
del andre høiskoler, akademier og fagskoler af enhver
art. 1 budgetaarene 1906—07 udgjorde det offentlige
bidrag til folkeskolerne 328.3 mill, mark, til de høiere
skoler 64 mill, mark og til universiteterne 20.6 mill,
mark. — P. er et konstitutionelt monarki. Efter
forfatningen (af 31 jan. 1850) tilligger det kongen, som efter
1871 tillige er tysk keiser, betydelige rettigheder. Han
deler imidlertid magten med landdagen, som bestaar af to
kamre, Herrenhaus og Abgeordnetenhaus. I administrativ
henseende er P. delt i 12 provinser: Øst-P., West P.,
Brandenburg, Pommern, Posen, Schlesien, Sachsen,

Presto—Preussen

1868

Schleswig-Holstein, Hannover, Westfalen, Hessen-Nassau,
Rhinprovinsen (s. d.), hvortil kommer Hohenzollern (s. d.).
Provinserne er delt i Regierungsbezirke, der igjen er
delt i 89 Stadtkreise og 489 Landkreise. I hver kreds
er der en valgt forsamling, der Kreistag, som præsideres
af kredsens høieste embedsmand. Retspleien varetages
af 15 Oberlandesgerichte, 96 Landesgerichte og 1109
Amtsgerichte. — Statsbudgettet i P. opgjøres for to aar.
Indtægter og udgifter for 1907—08 balancerede med ca.
3200 mill, mark, senere er budgettet steget adskillig og
er nu naaet henimod 4000 mill. mark. Det er dog at
merke, at en stor del af landets indtægter tilfalder det
Tyske rige, som bl. a. bærer udgifterne til hær og flaade.
Den preussiske statsgjæld udgjør (1912) ca. 7800 mill,
mark. Den væsentligste del af de laante midler er
med-gaaet til bygning af jernbaner. (Jfr. Tyskland.) —
Historie. Den preussiske stat er opstaaet ved forening
af kurfyrstendømmet Brandenburg (s. d.) med
hertugdømmet P. Dette sidste har navn efter den slaviske
stamme preusserne, som fra 5—6 aarh. sammen med
andre slaver fortrængte de gotiske folk langs Østersjøen.
De krigerske hedninger plyndrede i Polen, og 1226 kaldte
den polske fyrste Konrad af Masorien den Tyske orden
til hjælp. I aarene 1230—84 førte ridderne en blodig
krig med preusserne, indtil disse blev underkuet og
omvendt; en sterk tysk indvandring fulgte, og sproget var
fra 1300 helt tysk; talrige byer anlagdes. 1309 flyttede
ordenen sit høimestersæde fra Venedig til Marienburg;
samtidig erhvervede den Pommerellen med Danzig. Medens
ordenens regimente opr. var mildt, begyndte den fra 14
aarh. at paalægge tunge skatter, og befolkningen saa hen
til Polen som befrier. Efter Litauens forening med
denne riddernes arvefiende led ordenen et afgjørende
nederlag ved Tannenberg (1410), og i de følgende aar
skjærpedes stadig modsætningen mellem ridderne og
befolkningen, der 1440 dannede det «preussiske forbund»
og 1454 reiste sig mod ordenen. En paafølgende krig
endte med freden i Thorn 1466, hvor stormesteren maatte
afstaa Vest-P. og tage Øst-P. som len af Polen. Ordenen,
hvis sæde nu forlagdes til Königsberg, søgte senere at
faa tyske fyrster til at overtage stormesterposten for paa
den maade at styrke sig; saaledes valgtes 1511
hohen-zolleren markgrev Albrecht af Brandenburg, der 1525
efter Luthers raad gik over til protestantismen, nedlagde
stormesterværdigheden og tog Øst-P. som arveligt len af
Polen. Medens ordenen trak sig tilbage til andre tyske
lande, var hermed hertugdømmet P. grundet. Albrecht
regjerede 1525—68 under talrige vanskeligheder med
finanser, stænder og udenrigsk politik. Det lykkedes
ham at bevare tyskhed og lutherdom i sit afsides, fra
det øvrige Tyskland skilte rige. Han fulgtes af sønnen
Albrecht Fredrik (1568—1618), der var sindssyg. Som
formynder under den sindssyge fyrste fungerede 1603 —
09 kurfyrst Joachim Fredrik af Brandenburg, 1609—18
Johan Sigismund, og sidstnævnte var som gift med
Albrecht Fredriks datter nærmeste arving. Stænderne i P.
stod paa hans side mod de polsksindede adelsmænd, og
da fyrsten døde 1618, anerkjendtes Johan Sigismund som
hertug. Der var hermed grundet en sterk hohenzollersk
magt, men den var høist uensartet sammensat. Den
bestod af de tre adskilte dele: P., Brandenburg og Mark-

syncopate syncoper (f)

synkopere, forkorte.

syncopation @ synkopering,
syncope @ & (?) f, synkope,
synkopering; (med.) afmagt,
besvimelse.

syncratism (ê) se syncretism,
syncretic syncrétiste ®
synkretistisk ; (?) ogs. m, synkretist.

syncretism (e^, syncrétisme

(f) m, synkretisme,
sammensmeltning af forskjellige lærer, systemer,
synd — ® Sünde f; (det er s.
i, paa ham) es ist schade um ihn;
(synes s. i en) Mitleid mit einem
empfinden — (e) sin; (det er s.) it
is a pity; (det er s. i, paa ham)
he is to be pitied - (f) péché;
(skade) dommage m; (s. og skam)

pitié f; (det er s. paa ham) il est
à plaindre; il me fait pitié.

synde - ® sündigen — (e) sin
~ ® pécher.

syndebuk - (|) Sündenbock m

— @ scapegoat — ® bouc
émissaire; (fig.) souffre douleur m.

syndefald - (t) Sündenfall m

- @ fall (of man) — (f) chute f
(de l’homme).

syndefuld — (t) sündig,
sündhaft — (e) sinful - (D plein (chargé)
de péchés; pécheur; coupable.

synder — ® Sünder m - ®
sinner - (f) pécheur m.

synderegister — (t)
Sündenregister n - (e) list of sins - (f)
liste (f) des péchés.

synderinde — (î) Sünderin f
-@ (female) sinner — (f) pécheresse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/1008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free