- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1879-1880

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prior ... - Ordbøgerne: S - syntaktisk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1879

syringa—sysselsættelse

(s. d.), som navnlig udfolder sig paa de store
handelsbyers børser, men denne spekulation bidrager til atter
at udjevne p. En alm. prisstigning forøger selvsagt ikke
samfundets rigdom direkte, den betyder kun, at man
regner med andre, bøiere tal. Men den virker alligevel
ansporende paa forretningslivet ved den store
konjunkturfortjeneste. Mange af producentens (landmandens eller
forretningsmandens) udgifter bliver imidlertid uforandrede,
saaledes navnlig renter, afdrag og skatter, medens
arbeidslønnen stiger, om end langsomt. Prisstigning er derfor
til skade for kreditorer, for alle, som oppebærer faste
gager og lønninger, altsaa ogsaa arbeiderne. Den er
derimod til gavn for landmændene, ikke mindst for dem,
der har store renter at udrede. Fabrikanter har
undertiden vanskelig for at faa den færdige vare til at stige i
samme forhold som raastoffene, og paa samme maade
kan prisstigning være en ulempe for detaljhandlerne.
[Litt.: Tooke & Newmarch, «A history of prices»
(London 1838—57); K. Wickseil, «Geldzins und Güterpreise»
(1898); Aschehoug, «Socialøkonomiki (bd. III).]

Priseret kaldes en domstol, som afgjør om
opbringeise af et fartøi med last er lovlig («god prise»).
Spørs-maalet herom maa altid forelægges en p. Regelmæssig
sker det i det land, hvis krigsfartøi har foretaget
opbringeisen. Paa den anden Haagkonference 1907
ud-arbeidedes en konvention om oprettelse af en international
p., en appeldomstol, for hvilken de nationale p s
af-gjørelser kan indbringes. Denne p. skal bestaa af 15
dommere, 8 stormagter skal altid være repræsenteret i
retten, medens de øvrige 7 dommerpladse afvekslende
besættes af de andre stater efter en vis orden.
Konventionen er hidtil ikke ratificeret.

Priskura’nt, fortegnelse over varer med vedføiede priser.

Prismâtisk, formet som et prisme,

Prismatoïde (mat.) er et legeme, som begrænses af
to mangekanter, endefladerne, hvis plan er parallele,
og trekanter; disse trekanter har hver en side fælles med
den ene endeflade og et hjørne fælles med den anden.
Er grundfladernes sider parvis parallele, saa at
sidefladernes trekanter to og to falder i samme plan og danner
trapezer, kaldes p. en obelisk.

Prisme, legeme, der hører til polyedernes klasse og
som erholdes, naar man i to parallele planer vælger to
kongruente polygoner, saaledes at samsvarende sider er
parallele, og derpaa forbinder hjørnerne i den ene polygon
med de tilsvarende hjørner i den anden ved rette linjer
(p.s kanter). P. begrænses da af de to polygoner
(grund-fl a de r ne) og de parallelogrammer (sideflader), som
dannes af samsvarende polygonsider og linjerne mellem
deres endepunkter. Staar kanterne lodret paa
grundfladerne, er p. ret; er tillige grundfladerne regulære
polygoner, er p. regulært. P.s kubikindhold findes ved
at multiplicere en grundflades areal med p.s høide, d. e.
den lodrette afstand mellem grundfladerne. — I Optiken
spiller gjennemsigtige p. en stor rolle. Et optisk p. har
to glatte flader, som støder sammen langs en linje, den
brydende kant, og som indeslutter en vinkel. Et plan
lodret paa den brydende kant kaldes et hovedsnit. En
lysstraale, som ligger i et hovedsnit, brydes ved begge p.s
flader og faar efter gjennemgang gjennem p. en forandret
retning, den afbøies fra den brydende kant, hvis p.

Priseret—Private liberale klub

1880

er mere lysbrydende end det omgivende medium, som
f. eks. et glas-p. i luft. Afbøiningens størrelse afhænger
af lysets farve, hvorfor p. bruges til opløsning af lys i
spektralapparater.

Prisrend, by i Tyrkiet, hovedstad i vilajet Kossovo.
Driver handel med vaaben, staal-, glas- og lervarer; ca.
50 000 indb.

Prisstatisti’k. Den foreliggende p. knytter sig væsentlig
til grossistpriserne. Til belysning af det alm. prisniveau
beregnes det saakaldte indekstal (s. d.). De mest
be-kjendte beregninger af denne slags er «Economists» og
Sauerbecks. Medens de enkelte varepriser bevæger sig
i forskjellig retning og i forskjelligt tempo, angiver
indekstallet den alm. tendens. Som eksempel nævnes
Sauerbecks høieste og laveste tal i de senere aar
(gjennemsnittet for 1867—77 100): 1896 61, 1900 75. 1903 69,
1907 80, 1908 73, 1910 78. Af endnu større interesse er
det at kjende detalj priserne og beregne den indflydelse,
som ændringerne deri øver paa de private
husholdningsbudgetter. For Norges vedkommende er en regelmæssig
officiel statistik over detaljpriser først optaget fra januar
1911, idet «Maanedsskrift for socialstatistik» fra den tid
bringer varepriser fra en række steder i landet. Endelig
nævnes, at prof. N. Rygg i «Christiania dampkjøkken i
femti aar» (1908) har givet en oversigt over
næringsmidlernes prisbevægelse.

Prisstigning, se Priser.

Pristina, by i Tyrkiet, vilajet Kossovo; ca. 20 000
indb., som væsentlig er muhammedanere.

Pristiophörus, haislegt, der repræsenteres ved nogle
arter, som lever i japanske og australske farvande.

Pristis, saghaier, sagfisk, en siegt af haier,
karakteriseret ved, at snuden er trukket ud i et langt, fladt,
sverd-lignende fremspring, der paa begge sider er besat med
store, brede og flade hudtænder lig tænderne i et stort
sagblad. Der findes flere arter, hvoraf én (p. antiquonum)
findes i Middelhavet. De fleste lever ved tropiske haves
kyster, enkelte endog i ferskvand. Nogle kan opnaa en
længde af over 4 m. («sagen» 1 m.).

Prisdürus, se Haier.

Privat (lat.), hvad der vedkommer (tilhører) den
enkelte, i modsætning til offentlig.

Privateiendom (i krig). I landkrig er plyndring
forbudt, og fiendtlig p. kan ikke ødelægges eller beslaga
lægges, uden hvor dette som følge af krigsforetagendernes
krav er paatrængende nødvendigt. I sjøkrig har det
derimod fra gammel tid været tilladt at gjøre fiendtlig
p. til bytte (se Prise). I den nyeste tid har der været
oppe en bevægelse for, at fiendtlig p. skal være
ukrænkelig ogsaa tilsjøs. Restemmelser herom har været
indtaget i enkelte traktater, saaledes mellem Italien og
Nordamerikas Forenede stater i 1871. Paa den anden
Haag-konference 1907 blev der fra de Forenede stater fremsat
forslag om at forbyde al opbringeise af p. i sjøkrig udenfor
tilfælde af kontrabande tilførsel og blokadebrud.
Forslaget fik tilslutning fra flere stater, men vakte modstand
hos repræsentanter for andre magter og blev ikke
vedtaget. Om fiendtlig p. paa neutrale skibe se Frit
skib, frit gods og Pariserdeklarationen.

Private liberale klub blev stiftet i Kra. 1 mai 188,’$
med grosserer L. A. Enger, instrumentmager A. J. Krogh,

syringa @ & (f) m, syrin; ©
ogs. uegte jasmin.

syringe (e) (liden haand)spi øite.
female s. modersprøite.

sy ringotomy @ (anatomi)
fistelsnit.

syrlig — (t) säuerlich — (e)
sourish, subacid, acidulated — (f)
aigrelet, suret,
syrlighed — (t) Säuerlichkeit f

- @ acidity - (f) goût (m) aigrelet.

syrte (f) f, syrt(is) @
kviksand, syrte.

syrtic @ som hører til
kviksand.

syrup @ (med.) sirup,
syskrin - ® Nähkasten m —
© work-box - (D nécessaire (m)
à ouvrage.

sysle - ® sich beschäftigen,

sich abgeben (mit etwas) — © be
busy, occupy one’s self (with) —
(Î) être occupé; (s. med) s’occuper
de, se mêler de.

syslen — ® BeschäfUgung f
-© busying one’s self — ®
occupation f.

syssel — ® Arbeit,
Beschäftigung, Wirksamkeit f, Geschäft n
— © avocation, occupation, busi-

ness — (D occupation, affaire,
besogne f.

sysselsætte — ©beschäftigen
— © busy, employ, occupy — (^
occuper.

sysselsættelse — (t)
BeschäfUgung f - © occupying, busying;
employment, engagement — ©
occupation, affaire, besogne f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/1014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free