Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Profet ... - Ordbøgerne: S - sæbevand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1885
Profet—Projektil
1886
Herved meldte der sig bl. a. igjen Ording og desuden
Glir. Ihlen (s. d.). Udenlandske sagkyndige stillede Ording
og Ihlen omtrent lige, men det teologiske fakultet fandt
et præ paa Ordings side. Denne blev under dissens
udnævnt til professor 21 jan. 1906. Statsraad Knudsen
traadte i den anledning ud af regjeringen, og prof. Odland
traadte ud af det teologiske fakultet. Hans embede blev
da paa statsraad Jensens initiativ omdannet til et
systematisk professorat, der besattes med dr. theol. Ihlen,
medens der blev oprettet et docentur i Odlands fag
(nytestamentlig eksegese), hvori stipendiat Olaf Moe
konstitueredes. Men utilfreds med denne udjevning af
striden forlangte man i store kirkelige kredse et med disses
opfatning mere stemmende menighedsfakultet (s. d.), der
ogsaa blev til virkelighed 1907. Hermed var p. endt, men
dens følger spores fremdeles i den nyvakte interesse for
kirkens frigjørelse fra, hvad man anser for statens
formynderskab (den frie folkekirke).
Profet er særlig i de semitiske religioner betegnelse
for et menneske, som staar i særlig, umiddelbar
forbindelse med det guddommelige. I Israel naar
p.-stillingen sin største høide, idet den afstreifer det
nantisk-patologiske, som kjendetegner hedenske p. (1 Kong.
18, 26—28), og bliver bærer af den reneste religiøse
sandhed og forkynder af gudsrigets hemmeligheder. P. er
Guds mund (2 Mos. 4,16), seeren (1 Sam. 9,9). P. blev
vækkerne af det religiøse liv i Israel, repræsentanterne
for monoteismens høie ideal overfor de lave folkeinstinkter
og forberedere for den kristelige religion. Blandt de
nytestamentlige «naadegaver» nævnes 1 Kor. 12, 10
profetien, og der tænkes her paa en særlig indsigt i det
guddommelige, forskjellig fra ordets forkyndelse. Men
i en anden forstand er hele den kristne menighed
profetisk (Ap. gj. 2, 17, jfr. Joh. 6, 45).
Profeten, opera af Meyerbeer.
Profil kalder man (i daglig tale) omridsformen af et
ansigt. 1. (Geol.), P. betegner et paa naturlig eller
kunstig vei frembragt snit i det faste fjeld eller i
løsmateriale, hvorved den geologiske bygning kan studeres.
— 2. (Tekn.). Ved p. forstaaes tversnittet af en bjelke,
vinkeljern, skinne el. 1. eller blot kanten af et tversnit,
f. eks. længde-p. og tver-p. af en vei eller kant-p. af
en gesims, en list o. 1.
Profitt (fr.), fordel, udbytte, gevinst; profitere, drage
fordel af; profitabel, fordelagtig.
Pro forma (lat.), «for en forms skyld». P.
f.-retshandler eller skinretshandler er erklæringer, der tager
sig ud som retshandler, men efter aftale mellem
parterne enten slet ikke skal skabe ret for disse eller en
anden ret, end de angiver. P. f.-retshandlen skaber kun
ret mellem parterne, saa langt aftalen mellem disse gaar.
Hvis en anden i god tro forhandler med den ifølge p.
f.-retshandlen berettigede, kan der i visse tilfælde skabes
en større ret for denne anden ved de saakaldte
eksstink-tive godtroenhedserhvervelser.
Proformaveksel, se Kj el der v eksel.
Profo’s (lat. prœpositus), opr. den, som førte
politiopsigt ved en hærafdeling; dernæst den, som
eksekverede straffene.
Profyla’xis, hvad der tjener til forebyggelse af
sygdom.
sæbevand — ® Seifenwasser
— (e) (soap-)suds — (Î) eau de
savon; lessive f.
sæd — ® Same m; Saat f —
(e) seed; (s.ekorn) grain; (grøde)
crop ; (hos mennesker og dyr)
semen, sperm — ® (frø) semence,
graine f; (korn) blés, grains pl;
(dyrisk) sperme m.
sæd (skik) - (t) Sitte f, Ge-
sæbevand—sædflod
Prognät (eg. «frem-kjæftet»), antropologisk betegnelse
for en ansigstform, som udmerker sig ved et fremstaaende
kjæveparti. I Europa forekommer den oftere hos idioter;
ellers er den karakteristisk for negrene og den
mongolske race.
Prognose, forudsigelse af en sygdoms forløb.
Prognostïkon (græ.), forudsigelse paa grundlag af
(astrologiske) tegn.
Programm (græ.), indbydelsesskrift til en skole- eller
universitetshøitidelighed ; offentlig bekjendtgjørelse;
meddelelse om, hvad et teater, koncert eller
aftenunderholdning agter at give; offentliggjørelse af en regjerings eller
et politisk partis grundsætninger.
Progra’mmusik er musik, som lægger an paa at
lede tilhørernes fantasi og sanser i en bestemt retning
eller tilsigter i toner at fremstille bestemte sjælstilstande
eller endog rent ydre begivenheder. Jevnlig er derfor
ogsaa saadanne verker af komponisten ledsaget med en
særskilt tekst, et program, som for tilhørerne forklarer
dets bærende tanker. Det er en overførelse af tonekunst
til digtekunst eller bildende kunst, i modsætning til
absolut Musik. Idéen er gammel (Jannequin, Gombert,
Hermann) og har efterhaanden faaet mange fremragende
dyrkere (Wagner, Liszt, Berlioz, Richard Strauss m. fl.).
Progression er i beskatningslæren det forhold, at et
skattebeløb stiger relativt sterkere end den indtægt, paa
hvilken skatten udlignes. P.s-principet har betydning
navnlig for indtægtsskatten. Modsat p. er degression,
det forhold, at man ved skatteansættelse gaar ud fra en
for alle indtægtsklasser fast skatteprocent, som nedsættes
i stigende maalestok for de lavere indtægter.
Progressivster kaldtes tidligere de vidtgaaende
frisindede parlier i Spanien modsat moderados (s. d.).
Pro^gressiv (lat.), fremadskridende.
Prohi^bitiv (lat.), forbydende, forebyggende.
Prohibitivsystem er det yderliggaaende
beskyttelsessystem i toldpolitiken, som gaar til ligefrem at forbyde
indførsel af visse varer. Navnlig er p. benyttet for at
fremkalde indenlandsk tilvirkning af de forbudte eller med
afskrækkende høie toldsatser belagte varer. P. har intet
at gjøre med de forhold, som tilsigter at hindre
indførsel af sanitære eller militære grunde. P. var
merkantilismens (s. d.) store middel. Det er nu principielt
afskaffet i alle kulturlande, om end enkelte toldsatser i
visse lande, f. eks. Rusland, de Forenede stater o. a., kan
siges at gaa ud over, hvad der ellers benyttes af den
alm. protektionisme (s. d.). Grænserne mellem denne
og p. er forøvrigt flydende.
Projekt [prosékt] (lat.), udkast, plan; projektere,
planlægge, udkaste en plan; projekmager, en der har
hovedet fuldt af (uudførlige) planer.
Projektil [prosektfl] kaldes et af kastemaskine eller
skydevaaben udslynget legeme, der er bestemt til at ramme
et maal i større eller mindre afstand. I de tidligste tider
anvendtes pile, stene eller metalkugler, efter krudtets
indførelse kugler af sten, senere af metal, bly og
støbejern. Da det efterhvert blev nødvendigt at bringe p. ud
paa større afstande, maatte deres evne til at overvinde
luftmodstanden øges ved at forøge tversnitsbelastningen
(vegten divideret med tversnitsfladen), og kugleformen
afløstes derfor af de cylindriske p. med ogival spids.
brauch m — © custom, usage;
(rene s.er) pure morals — ®
coutume f, usage m ; (gode s.er) bonnes
mœurs f pl.
sæde — (t) Sitz m ; Platz
(nehmen) ~ (e; seat - (f) siège; (paa
stol, i vogn) fond m.
sædekorn se saakorn.
sædelig - (g sittsam, sittlich;
ehrbar ~ @ of good morals, moral
- ® moral, éthique; (dydig)
vertueux; (kysk) chaste.
sædelighed - (g Sittsamkeit,
F:hrbarkeit, Sittlichkeit f — (§
morality, morals - ® moralité f;
bonnes ir.æurs f pl.
sædelighedsattest - ®
Führ-ungsattest, -zeugnis n — (§
certificate of character - (f) certificat
(m) de bonne vie et mœurs.
sædelære — ® Sittenlehre,
Ethik f ~ @ ethics, moral
philosophy - (D morale, éthique f.
sædemand se saamand.
sædemark — (î) Saatlandn —
@ cornfield — (g champ (m)
ensemencé; terre (f) à ensemencer.
sædilod — ® Samenfluss m —
(e) pollution, involuntary discharge
of semen - ® spermatorrhée f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
