Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prome ... - Ordbøgerne: S - sælskind ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
særegenhed—særsyn
1891
Proportionalïter—Prostitution
1892
Gjøres hastigheden 2, 3 . . . gange saa stor, bliver tiden
halvparten, tredjeparten. . . /îte-parten saa stor. Man
siger, at to størrelser er omvendt p., naar de afhænger
af hverandre paa følgende maade: Naar den ene
multipliceres med et tal, bliver den anden divideret med det
samme tal. Tiden er saaledes omvendt p. med hastigheden.
Proportionalïter (lat.), forholdsvis.
Proportioner, konstante og multiple, se Atom
og Multiple forhold.
Propositio major (lat.), i syllogismen (s. d.)
over-sætning; p. minor, undersætning.
Proposition (lat., forslag) kaldes i Norge og Sverige
de af kongen (ved regjeringen) folkerepræsentationen
forelagte forslag til lov eller anden beslutning
(skaite-paalæg, bevilgning).
Proprietær (fr.), godseier.
Proprijim, forkortelse for nomen p., egennavn.
Proprætor, eg. den, som træder istedetfor en prætor,
betegnede i den romerske republiks senere tid den
embedsmand, der efter at have været prætor et aar
bestyrede en provins med militær kommando, ofte paa
ubestemt tid (jfr. Prokonsul).
Propylalkohol, Cg H OH. Der kjendes to p., nemlig
den normale p. og den sekundære el. iso-p. Den
første findes i fuselolje og er en farveløs vædske, der
lugter behagelig efter spiritus, koger ved 97.4° og har
egenvegt 0.807; den opløses i vand, men udskiller sig
atter ved tilsætning af klorkalcium. Ved oksydation giver
den normale p. propionsyre. Iso-p. faaes ved reduktion
af aceton og koger allerede ved 83°.
Propylen, se Ole finer.
Propylæerne kaldtes det pragtfulde bygverk ved
indgangen til Akropolis. P. blev opført under Perikles
i løbet af fem aar og bestod af en søilehal paa det øvre
plateau ved toppen af en herlig marmortrappe.
Propædeutisk (græ.), indledningskursus.
Pro rata, forholdsvis, for en brøkdel. Navnlig hvor
der er flere forpligtede i samme retsforhold, vil
spørs-maal kunne opkomme, om fordringshaveren blot kan
gjøre sit krav gjældende p. r. ligeoverfor dem, eller om
de er forpligtet én for alle og alle for én {in solidum,
solidarisk). Hos os er solidarisk forpligtelse regelen.
Prorogé re (lat.), udsætte, opsætte: prorogation,
udsættelse, frist.
Pros Knudsen (d. 1636), n. adelsmand, indskrevet
som student i Kbh. 1618, ansat nogle aar i det danske
kancelli, dernæst gesandt («agent») i Sthm. 1630—31.
1632 tiltraadte han sammen med kansleren Jens Bjelke
en officiel Inspektionsreise i det søndenfjeldske Norge og
var fra 1633 til sin død lensmand over Tønsberg. [Litt. :
L. Daae, «P. K. til Nørholm» i «Norsk historisk
tidsskrift», r. IV, bd. 6 (1910).]
Prosa (lat.), den ligefremme tale, den ubundne stil i
modsætning til poesiens af metriske regler bundne
ud-trykssæt; prosaiker,prosai’st, forfatter i p.; prosaisk,
i ubunden form, dernæst ogsaa aandløs.
Prosch, Ferdinand Victor Alphons (1820—85),
d. veterinær, var læge nogle aar og blev 1853 lærer i de
hygieniske fag ved veterinærskolen, i 1858 lektor i diætik,
husdyravl og beslaglære ved landbohøiskolen. P. øvede
overordentlig stor indtlydelse paa udviklingen af husdyr-
bruget i sidste halvdel af 19 aarh., idet han med
bestemthed forfegtede betydningen af en gjennemført
renavl og specialisering.
Prose^ktor, assistent, som skal forberede anatomiske
præparater til undersøgelse; i større sygehuse den, som
undersøger ligene.
Proselytt (græ.), en som kommer til, bruges om
hedninger, der sluttede sig til den jødiske tro og ritus
gjennem omskjærelse, daab og offer.
Prosenkymcelle, langcelle (bot.), se Cellevæggen.
Proserpina, romersk navn paa Persefone (s. d.).
Prosit (lat.), gid det m^a gavne, tidligere alm. tilraab
til en, som nyser.
Proskribere (lat.), erklære fredløs. Proskriptioner
foretoges 82 f. Kr. og de følgende aar af Sulla, der lod
affatte lister over de fredløse, hvem det stod alle frit at
dræbe, og 43 af Antonius, Lepidus og Octavian.
Prosku^row, by i Rusland, guv. Podolien; omkr.
25 000 indb., hvoriblandt mange jøder og polakker.
Betydeligt havebrug, sukkerindustri og handel med korn.
Prosobranchia, forgjellesnegle, se Snegle.
Prosodi (græ.), læren om stavelsernes længde og
betoning.
Prospe^kt (lat.), udsigt, billedlig fremstilling af
bygninger og landskaber, gjerne med fremtrædende
perspektiv. — Plan, foreløbig anmeldelse af et litterært,
artistisk eller forretningsmæssigt foretagende.
Prospe’ktkort, illustrerede brevkort, fremstillet første
gang 1870 af Schwartz i Oldenburg og af Miesler i Berlin.
P. kom dog først i brug fra 1875 og har i de sidste 10
aar naaet en enorm udbredelse.
Prostata, se Blærehals kjertelen.
Prostituere (lat.), prisgive, blotstille, vanære.
Prostitution, erhvervsmæssig utugt, kan forfølges
langt tilbage i folkenes historie, men samfundets
opfatning af p. har til forskjellige tider og paa forskjellige
steder været sterkt skiftende. Roms keisere skaffede
staten indtægt ved at oprette bordeller (s. d.), i
middelalderen søgtes p. undertrykt ved haarde straffe, senere
søgte man at regulere og kontrolere p. for herved baade
at begrænse ondet og bekjæmpe de smitsomme
kjøns-sygdomme, hvis udbredelse sammen med kriminalitet og
alkoholisme hører til p.s væsen. Denne
«reglementering» blev især sat i system af Napoleon I af hensyn
til hans soldater, men har efterhaanden faaet mange
modstandere (saakaldt «abolitionister», d. e. afskaffere).
I England vandt derfor statskontrol af p. aldrig
indpas i større udstrækning, og i de senere aar har ogsaa
flere andre lande opgivet statens kontrol med p. og
erstattet den med en let adgang til gratis behandling af
de meget smitsomme kjønssygdomme (se Syfilis og
Dryppert). I Norge blev kontrollen med p. først
ophævet i Kra. i 1887; senere er efterhaanden det samme
skeet i de øvrige norske byer. I Danmark ophævedes
kontrollen i 1906 ved en egen lov. De kvinder, der driver
utugt som erhverv, er ofte arbeidssky, løgnagtige, ødsle
og mere eller mindre fordærvede allerede som børn eller
i opveksten. Kampen mod p. tilsigter derfor bl. a. en
bedre opdragelse af børnene (vergeraad o. s.v.) og desuden
forbedrede sociale kaar for arbeiderskerne i byerne,
navnlig bedre boligforhold.
(f) propre, particulier,
caractéristique.
særegenhed — (t)
Eigentümlichkeit, Eigenheit f - @
peculiarity, particularity — ©propriété,
particularité f; caractère (m)
di-stinctif, idiosyncrasie f.
særeie, særeiendom — ®
ausschliesslicher Besitz m - (e)
exclusive possession, monopoly —
® propriété (f) exclusive.
særhed — (t) Sonderbarkeit,
Seltsamkeit; Eigenheit f - @
singularity, odditv — ® étrangeté,
singularité, bizarrerie,
particularité f.
særkjende — (D Merkmai,
Kennzeichen n — @ characterisUc,
distinctive feature — (f) marque (f)
distinctive, indice, signe
caractéristique ; attribut m.
særlig — ® besonders,
eigentümlich, vorwiegend, vorzüglich
-(e) separate, distinct; especial(ly),
particular(iy) - (f) spécial,
particulier, individuel, caractéristique,
singulier; surtout, principalement,
notamment.
særling — ® Sonderling m —
(e) whimsical, eccentric person —
d) original m.
særskilt — ® besonder(s\
eigen, abgesondert, getrennt; für
sich - (e) separate(d), distinct; (a
chapter) by itself - ® particulier,
spécial, séparé; à part, en
particulier.
særsyn — ® sonderbare,
seltene Erscheinung, Seltenheit f -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
