Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Provsteret ... - Ordbøgerne: S - sølje ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1901
Provsteret—Prydz
1902
sølje—sømme sig
deres overordnede øvrighed gaar gjennem p. P.s
virksomhed bestaar i at have tilsyn med geistligheden, med
kirkerne og folkeskolen. Dette sker ved visitatser og
kirkesyn. Det paahviler derhos p. at indsætte prester i
embedet m. m. I stiftsbyerne findes en stifts-p., der i
biskopens fravær udfører dennes forretninger.
Provsteret. Før straffeprocesloven af 1 juli 1887 var
der for geistlige (og enkelte dermed ligestillede personer)
i straffesager vedkommende deres embede særlige
straffedomstole i underinstanserne, nemlig som første instans
p., bestaaende af provsten, to prester og underdommeren,
i anden instans konsistorialret, bestaaende af
biskopen, stiftamtmanden og meddommere. Herfra
appelleredes til høiesteret.
Provsti, det distrikt, der hører under en provst.
Prsjevalski (Przewalskij), Nikolai Michailovitsj
(1839—88), rus. general og opdagelsesreisende. Paa en
række reiser i 1867—88 udforskede han det vestlige
Kina, Mongoliet, Øst-Turkestan (Lopnordistriktet), Tibet,
altsaa hele det centrale Asien, til hvis udforskning han
har ydet mere end nogen anden. Netop som han stod
i begreb med at tiltræde en ny reise, døde han i byen
Karakol (ved Issyk-kul), som i 1889 blev omdøbt til
Prsjevalsk; her staar en statue af ham.
Prude^ntius, Aurelius Publius Clemens (348
— efter 405), kristelig latinsk digten af livsstilling
sagfører i Spanien. Hans digte er udgivet af Migne,
«Patro-logia latina», 59—60.
Prudhomme [prydå’m], René Fraçois Armand,
se Sully Prudhomme.
Prud’hommes [prydå’m] (fr, af lat. prudens, klog,
sagkyndig, og homo, mand) kaldes i Frankrige, Belgien
og Schweiz medlemmerne af de af Napoleon I i 1806
oprettede co un s eil de p., en slags
forligelseskommis-sioner til afgjørelse af tvistigheder mellem arbeidere og
arbeidsgivere. Disse kommissioner blev omorganiseret
af Millerand ved et i sep. 1899 for deputeretkammeret
fremlagt forslag om reformer i arbeidervenlig retning;
det affødte loven af 27 mars 1907. Italien fik 1893 en
tilsvarende institution i collegio dei probi viri.
Prudhon [prydô’], Pierre Paul (1758—1823), fr.
maler, elev af Desvoges i Dijon, studerede senere i Paris
og Rom. P. levede en lang tid under meget vanskelige
økonomiske kaar og slog først for alvor igjennem 1808
med «Retfærdigheden og hevnen forfølger forbrydelsen»
og «Psyches bortførelse»; i 1811 blev han keiserindens
tegnelærer, i 1816 optaget i akademiet. Han stod den
hele tid i opposition til den herskende statuariske,
antikiserende malerstil og udmerker sig ved helt maleriske
egenskaber, specielt et clairobscure, der peger tilbage paa
Leonardo og Gorreggio, og ved et sterkt følelseselement
i sin kunst, en stor sans for det gratiøse og yndefulde,
der ofte viser vel saa megen sammenhæng med
rokokoens malerkunst som med tidens antike ideal. De to
ovennævnte arbeider er vel hans hovedverker; fra hans sidste
tid kan desuden nævnes «Kristus paa korset» (1822).
Prunella, læbeblomstret planteslegt. I Norge en
vildtvoksende art, prunelle el. blaakoll (p. vulgaris), en
liden plante med egformede blade og forholdsvis store,
fiolette blomster i kranse, som er forenet til et
hovedformet aks i stængelspidsen. P. grandifLora med større,
mørkfiolette blomster dyrkes
som prydplante i haver.
Pruntrut, se Porrentruy.
Prunus, siegt af
mandelfamilien. Oftest løvfældende
buske eller trær med
spiralstillede, hele, sagtakkede blade,
hvis stilke hyppig har kjertier.
De hvide eller røde blomster
er enlige eller samlet i knipper
eller klaser. Glat eller haaret
stenfrugt. 75 arter, som
sammenstilles i underslegter, der
tildels opfattes som
selvstændige slegter. Herhen f. eks.
slaapetorn, heg,
kirsebærtræ, ferskentræ (se
under disse art.).
Prus, B., se Glowacki.
Prusias, navn paa to
konger i Bithynien (s. d.).
Pruth, bielv til Donau, udspringer paa østheldingen
af Karpaterne i Galizien, strømmer først mod n.ø.,
derefter mod s.ø. og syd og udmunder i Donau i nærheden
af Reni. Længde 850 km , nedbøromraadet udgjør 27 000
km.^ Elven har et bugtet løb og graver meget paa
bredderne, saa den hyppig forandrer leie. Den er
seilbar paa en strækning af ca. 270 km., men har alligevel
ikke synderlig stor betydning som kommunikationsvei.
Siden 1878 danner P. paa en strækning af ca. 600 km.
grænse mellem Rusland og Rumænien.
Prutz, Hans (1843—), t. historiker, 1877—1902
professor i Königsberg. Har bl. a. udgivet «Kulturgeschichte
der Kreuzzüge» (1883) og «Preussische Geschichte» (4 bd.,
1900—02), i hvilken sidste han paaviser uholdbarheden
af den «Hohenzollerske legende» (se H o h e n zo 11 e r n).
Prutz, Robert Eduard (1816—72), t. digter og
litteraturhistoriker. Han deltog med lidenskab i
1840-aarenes kampe for politisk frihed, blev landsforvist og
naaede paa grund af sine meninger først sent frem til
en akademisk lærestol. Det betydeligste i hans
forfatterskab er hans politiske digtning: «Der Rhein» (1840),
«Ein Märchen» (1841), «Gedichte, neue Sammlung» (1842)
og fremfor alt den aristofaniske komedie «Die politische
Wochenstube» (1845). Af bans upolitiske digtsamlinger
kan nævnes «Aus der Heimath» og «Buch der Liebe».
I sin gode roman «Das Engelchen (1851) er han en af
de første, der efterviser den moderne fabrikindustris
omdannende indflydelse paa arbeidermasserne. P., der
1845—59 var professor i Halle, har udgivet en lang
række litteraturhistoriske arbeider, af hvilke kan nævnes
«Der Göttinger Dichterbund» og «Die deutsche Litteratur
der Gegenwart». Han har forøvrigt gjort sig fortjent
ved i Tyskland at udbrede kjendskabet til Holberg
(«Ludwig Holberg, sein Leben und seine Schriften» (1857) og
en dygtig oversættelse af «Holbergs ausgewählte
Komödien», 4 bd., 1868).
Prydz, Alvilde (1848—), n. forfatterinde, var opr.
lærerinde. Debuterede 1880 med fortællingen «Agn og
Agnar», hvis stil røber paavirkning fra Bjørnson. Med
novellesamlingerne «I moll» (1885) og «Underveis» (1889)
Prunella vulgaris.
walking — (D sale, boueux ; (det er
s.) il falt sale, les rues sont sales.
Sølje - (t) Filigranbrosche f
-@ filigree brooch — (f) broche (f)
en filigrane.
Sølv — (f) Silber n - @ silver
- ® argent m.
Sølvblik - ® Silberblech n
-@ plate silver - ® argent (m) en
îames.
Sølvbryllup - (î) silberne
Hochzeit, Silberhochzeit f — silver
wedding - ® noces (f pl) d’argent.
Sølvholdig - ® silberhaltig ~
@ argentiferous — ® contenant
de l’argent, argentifère.
Sølvklar — (g silberhell — (g)
(bæk, vand) limpid, pellucid ;
(stemme) silver(-toned) — ® (vand)
limpide; (stemme) argentin.
sølvpapir — (t) Silberpapier n
- @ Silver tissue - ® papier (m)
argenté.
Sølvtøi — (t) Silberzeug,
-ge-schirr n - (e) silver (things), plate
- ® argenterie; vaisselle (f)
d’argent.
Søm I — ® Nagel m - @ nail;
(træffe s.men paa hodet) hit the
(right) nail on the head — ® clou
m; (træffe s.men paa hodet)
toucher la chose du doigt.
Søm II — ® Saum m, Naht f;
Nähen n — (g) seam ; sewing ;
(kant) hem; (bot.) suture — (f)
ourlet m; (anat. & bot.) suture;
(syning) couture f.
sømme sig — ® sich (ge)
ziemen (passen, schicken) — @ be
proper, decent ; become, beseem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
