Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Psoriasis ... - Ordbøgerne: T - taale ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1913
Psoriasis
lavt og fladt, kun mod s.ø. er landskabet noget kuperet.
Der er en mængde indsjøer, hvoriblandt den 730 km.^
store P.-s j 0, som i nord staar i forbindelse med
Peipus-sjøen (s. d.). Den vigtigste elv er Velikaja, som falder
ud i P. sjøen, samt Lovatj og Sclielonj, som gaar til
llmensjøen. Velikaja pleier at være islagt omkr. 140 dage
af aaret. Ga. 30 pet. af P. regnes at være skogland. De
vigtigste næringsveie er akerbrug og fædrift. Der dyrkes
især rug og havre, men mest poteter. Den vigtigste
udførsel er trævirke. — 2. Hovedslad i guvernementet P.,
ligger 260 km. s.s.v. for St. Petersburg, ved Velikaja,
10 km. ovenfor dennes udløb i P.-sjøen. P. har en gammel
domkirke, mange andre kirker, museum, gymnasium og
seminarium. Bispesæde. Lidt industri (læderfabriker,
bryggerier) og handel med trælast og lin. Byen
eksisterede allerede i det 10 aarh. og var i sin tid en betydelig
handelsstad med over 60 000 indb. Nu udgjør
indbyggerantallet ikke mere end omkring det halve (ca. 31000j.
Psoriasis er en kronisk hudsygdom, som tildels, men
ikke altid, synes at være arvelig, og hvis aarsag ellers
ikke er kjendt. Ytrer sig ved større eller mindre, ofte
sammenhængende og langstrakte røde pletter, belagt
med hvidagtige skjæl, der især optræder paa armenes
og benenes strækkesider og i hovedhuden. Stundom
kan syfilitiske udslæt se ud som p. Behandles med
arsenik og forskjellige salver.
Psy^ke (græ., livsaande), eg. personliggjørelse af
menneskesjælen, fremstilledes allerede tidlig som sommerfugl
eller som en ung kvinde med sommerfuglvinger og
bragtes i forbindelse med kjærlighedsguden Eros. En
berømt allegori af Apuleius nævner hende som den
yngste af tre søstre. Eros fattede kjærlighed til hende,
førte hende til sin bolig og dvælede useet hos hende hver
nat. Da hun ved at tænde en lampe vilde skaffe sig
viden om, hvem den elskede var, saa hun, ikke et uhyre,
men det skjønneste af alle væsener, og en draabe olje
fra lampen vækkede Eros. Først gjennem mange
prøvelser, under hvilke Eros useet stod hende nær, vandt
hun sin lykke tilbage. Hun optoges som Eros’ hustru
blandt guderne. — Sagnet er i senere tid meget ofte
digterisk behandlet. Dets hovedmotiver findes i
eventyrets form rundt om i folkeoverleveringen.
Psykiatri (græ.), læren om sindssygdomme;
psykiater, specialist i behandling af sindssygdomme.
Psykisk (græ.), sjælelig.
Psykofysi’k. Dette navn er først brugt af Fechner
(«Elemente der Psychophysik», 1860) om den
eksperimentelle undersøgelse af forholdet mellem vore
fornemmelser og de fysiske paavirkninger, der fremkalder dem.
Den lov om styrkeforholdet mellem paavirkningen og
fornemmelsen, at denne kun vokser som en aritmetisk
række, naar hin vokser som en geometrisk række, er
det vigtigste resultat, p. har opstillet. Efter Fechners
forgjænger i disse undersøgelser kaldes den Webers lov.
Om det er mellem paavirkningen og den nerveproces, der
fører til bevidstheden (ydre p.), eller mellem
nerveprocessen og fornemmelsen (indre p.), at dette forhold
gjæl-der, vides ikke, altsaa heller ikke, om der virkelig her
er fundet et matematisk udtryk for et forhold mellem
sjæl og legeme.
Psykograf, se Spiritisme.
Psykologi 1914
taale-taareflod
Psykologi kalder man læren om sjælen (græ. psyché)
eller om bevidsthedslivet, hos menneskene eller hos andre
levende væsener. Først sent har p. udviklet sig til
selvstændig videnskab. 1 de ældste tider gik alle
videnskaber mere i hinanden. Filosofi var hos grækerne
navn baade for værdilære og for logik og for
naturkundskab og for p. Aristoteles har skrevet en bog om
sjælen, men allerede hans lærer Platon giver i sine
skrifter for en stor del sjælelære, og det netop i den
forbindelse med samfunds- og med værdilære, i hvilken
p. den dag idag har den største betydning. P. har dels
syslet med at finde sjælens væsen, navnlig i
modsætning til legemets (Descartes, Spinosa, Leibnitz m. fl.),
dels med at bestemme bevidsthedslivets love.
Disse har paa grund af de useede faktorers
mangfoldighed sjelden den sikkerhed som naturlovene. Det er
alligevel klart, at man ikke kan finde sjælelivets væsen
anderledes end gjennem fastsættelse af regler; hvor stor
konstans der kan tilskrives hver regel, bliver en sag for
sig. Den materialistiske p. har søgt at forklare
bevidsthedstilstandene ved hjælp af de legemlige processer
(Hobbes). Men da sjælelivet følger sine ganske særegne
love, har man fra andet hold udledet disse af sjælen
og dens egenskaber. Udførlig bestemtes sjælsevnerne
af Kristian Wolf og hans samtidige (ca. 1750). I England
begyndte den meget vigtige bestemmelse af
associations-lovene (John Locke, D. Hume o. m. a.). Kant nærmer
sig sterkt til at trække grundlinjerne for en
erkjendel-sens, moralens og kunstens p. Lignende gjælder Fries
og Jacobi. Herbart og hans elever søger at forklare
sjælefænomenerne af et vekselspil og en kamp mellem
forestillinger (Drobish, Lotze, Volkmann, Lazarus o. fl.).
Herbarts p. har faaet størst betydning for læren om
barnet og opdragelsen (Frobel). — Medens associations p.
blev videre udviklet i England og Frankrige (Stuart
Mill, Bain, Spencer og Taine), grundlagdes i Tyskland
psykofysiken, den fysiologiske og den eksperimentelle p.
Fra de fysiologiske laboratorier blev stof navnlig for
sansningernes og reaktionernes p. lagt tilrette (Hitzig.
Goltz, Weber, A. Mosso o. m. a.). Den eksperimentelle p.
blev grundlagt af Fechner og næst ham af Wundt; den har
laboratorier over hele verden, flest kanske i de Forenede
stater (James, Scripture, Stanley Hall, Baldwin, Titchener
m. fl.). Misvisende kaldtes en tid denne p. indvidual-p.;
den maa i virkeligheden netop kaldes generel; fra denne
skiller sig den individuelle p., som er i sin første vorden
(f.eks.W. Stern), og folkeslagenes p.(Völker Psychologie)
og børnenes p. (pædologi, E. Meumann). Dyrenes p.
er ikke kommet langt, og har havt at kjæmpe mod
fordomme (Spencer, Lubbock, Romanes, Schneider, Verworn
og Glaparède, Genf), navnlig fremmet ved Institut de
psychologie, Paris. Læren om sindssygdommene kaster ofte
et skarpt lys over sjælelovene (Lombroso, Forel, Krapelin,
Janet, R.Sommer, hos os navnlig Dedichen, R.Vogt). Seksuel
patologi (Kraft-Ebbing, Schrenck-Notzing m. fl.). Med
problemerne om tankeoverførelse beskjæftiger sig Society for
psychological research (London) og L’institut de psychologie
(Paris). I Danmark har p.en fremragende repræsentant i H.
Høffding, laboratorie-studiet specielt i Alfred Lehmann og
patologien i brødrene Lange. I Norge var allerede
filosofen Treschow en dygtig psykolog i den gamle tids stil ;
wine does not agree with me —
® souffrir, endurer, supporter,
subir; (tiUade) ogs. toiérer;
(mod-staa) supporter; résister à; (taale
vask) se laver, (han taaler ikke
meget) il est faible.
taalelig — ® erträglieh,
leidlieh — (ê) tolerable, supportable,
bearable, endurable;
(middelmaa-dig) passable, indifferent – (f)
tolérable, supportable; (maadelig)
passable.
taalmod(ighed) — ® Geduld
f — (e) patience; (have t. med)
bear with – (?) patience f; (have
t. med patienter) avoir de
l’indulgence avec.
taalmodig — (t) geduldig — @
patient, long-suffering,
uncomplaining — ® patient; avec patience.
taar - ® Tropfen m ; Gläschen
n - (e) drop ~ (f) goutte f.
taare — (g Thräne, Zähre f —
© tear - (f) larme f; (t.r) ogs.
pleurs m pl.
taareflod,-strøm-
©Thränen-strom m, -Hut f; (med.) Thränenfluss
m — (g flood, torrent of tears;
(med.) epiphora, the watery eye —
patience — ® prendre patience, se
résigner, se consoler.
taale - (t) (v)ertragen,
(er)dui-den, leiden; (en fornærmelse)
hinnehmen, einstecken - (e) (udstaa)
bear, stand, support; suffer,
endure; (finde sig i; fordrage) bear
with, brook, put up with, submit
to; tolerate; (kunne bære; flg.)
bear, sustain; (jeg taaler ikke vin)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
