Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pudder ... - Ordbøgerne: T - Tabak ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1917
Pudder—Pue’rto Mexico
1918
Tabak-tabinet
krigsskibe og turistskibe anvises ankerplads. I den indre
del, mellem Damsgaard og Mølenpris, er fjorden smal.
Ved fjordens vestbred ligger forstaden Laksevaag med stort
mekanisk verksted med dokker etc., ved fjordens bund
Solheimsviken, ligeledes med mekanisk verksted og
dokker. I det indre bassin paa fjordens nordside er
marinestation. Over P. mellem Bergens by og Laksevaag er
færgeforbindelse. Bro er gjentagne gange projekteret
uden at komme til udførelse. Lille og Store
Lunggaards-vand har gjennem Nygaardstrømmen (kanaliseret for
smaafartøier) afløb til bunden af P.
Pudder (af fr. poudre, pulver), fint, hvidt stivelsemel
(især af ris).
Pudel, se Hunderacer (bd. IV, sp. 308).
Pudling er en behandlingsmaade for omdannelse af
raajern til sveisjern eller staal i en puddelovn
(flammeovn). Raajernet smeltes sammen med oksyder
(hammer-slagg eller ren malm), som afgiver surstof til
bortbrænding af en del af kulstoffet og mest mulig af de øvrige
fremmede stoffe i raajernet. Da det rensede jerns
smeltepunkt er høiere end raajernets og høiere end den i
ovnen herskende temperatur, udkrystalliserer det af den
flydende jernmasse og maa af arbeideren rages sammen
til klumper (p.s arbeide). Naar en klump har faaet
tilstrækkelig størrelse, bringes den under en damphammer,
hvor slagg udpresses ved hamriog, før den i valseverk
omdannes til stangjern etc. P. anvendes nu lidet.
Pudret, se Gjødsel (bd. Ill, sp. 1002).
Puds, et overdrag over murverk, træverk,
staaltraad-dug m. m., for at skaffe en jevn flade, beskytte mod
veirliget eller gjøre underlaget mere ildsikkert. Efter
det anvendte materiale har man en række forskjellige
p.-arter. Kalk p. fremstilles af læsket kalk og sand,
der blandes omhyggelig. Ved tilblanding af cement
bliver den haardere og mere modstandsdygtig mod
fugtighed. Benyttes overveiende eller helt ud cement, kaldes
den cement-p. Til indvendig brug benyttes ogsaa
gips p. I den senere tid benyttes meget den saakaldte
rabitz-p., hvortil benyttes kalk, gips, nauthaar og
lim-vand. Den pudses mest over staaltraaddug og bliver
meget fast og ildsikker. Skal man forsyne en trævæg
eller undersiden af et loft med p., sker dette som oftest
paa et ganske ru underlag af paaspikrede rør. Efter
behandlingsmaaden skiller man mellem fin p. (glat
overflade), rap-p. (ru overflade), sopelims-p., skvæt-p. o.s.v.
Pudsey [pvdsi], by i Yorkshire, England, 5 km. øst
for Bradford; 15 000 indb. Driver betydelig fabrikation
af bomuldsvarer og uldvarer.
Pue’bla, stat og by i Mexico. Staten P. ligger s.ø.
for staten Mexico, er 31616 km.’^ og har 1 092 456 indb.
(1910). P. ligger dels oppe paa høisletten, dels i den
østlige Sierra Madre, og har inden sine grænser de høieste
toppe i landet. Klimaet er godt, og paa grund af
høideforholdene kan baade den tropiske og den
tempererede zones planter dyrkes her. Byen P. (fuldt navn
La P. de los Angelos) ligger 110 km. s.ø. for Mexico,
2268 m. o. h. og har 101 214 indb. (1910), hvoraf en stor
del er indianere. Stor domkirke, kanske den vakreste
i det latinske Amerika. P. er en livlig fabrikby
(bom-uld- og uldindustri etc.). Blev grundet 1532.
Pue’bla de los Angelos, se Pu eb la.
Pue’blo, by i de Forenede stater, Colorado, ved elven
Arkansas og ved foden af Klippefjeldene; 1434 m. o. h.,
44 395 indb. (1910). I omegnen er der kul, jern og
petroleum; P. har derfor udviklet sig til en stor fabrikby
(«Staalbyen» eller «Vestens Pittsburg») og har kanske
de største smelteverker i de Forenede stater.
Pue’bloindianerne, de akerdyrkende
indianerstammer, som nu bebor høisletterne i New Mexico, Arizona,
det sydlige Utah og Colorado, men som tidligere har
strakt sig viden om, tilhører forskjellige sprogfamilier,
men har faaet sit fællesnavn af sin eiendommelige
byg-ningsskik {pueblo (sp.), by). De bor i sammenbyggede,
firkantede huse af stenflaker eller soltørret 1er og dækket
af bjelker og grene. Sammenbygningens ordning er
forskjellig; eiendommeligst er de terrasseformede puebloer
(se illustration), der antagelig har sine forbilleder i de
i forhistorisk tid anvendte boliger i huler i tuf- og
sandstensklippernes vægge. Ad stiger naar man fra etage
Pueblo de Taos.
til etage; det hele anlæg er beregnet paa forsvar, truet
som de var allerede før europæernes ankomst af nordfra
indfaldende indianere (apacher, navahoer o. a.) og senere
sydfra af spanierne i Mexico; ved disse angreb blev de
mere og mere drevet op paa høisletterne. Af p. har
hopierne og zunierne bevaret mest af sin
eiendommelig-hed; de før saa frygtede navahoer har nu næsten helt
antaget deres levevis. Mais var akerbrugets hovedplante;
trods det simple redskab, gravestokken, stod akerbruget
høit; man anvendte allerede før europæernes ankomst
kunstig vanding. Lervareindustri, kurvfletning og
særlig hos navahoerne vævning er høit udviklede
haand-verksgrene.
Puente Genii [- \eni’l], by i Spanien, prov. Cordoba,
ligger paa venstre bred af Genil; 13 000 iodb. (1900).
Driver adskillig tekstilindustri.
Puerîi (lat.), barnagtig.
Pue’rto (sp.), havn.
Pue’rto deAndraitx, havneby paa Majorca; 6500 indb,
Pue’rto de San Antonio, havn i Chile, syd for
Valparaiso, nær mundingen af Maipo. Udførsel af hvede.
Pue’rto de Santa Maria, by i Spanien, prøv. Cadiz,
beliggende 6 km. øst for Cadiz, ved mundingen af
Gua-delete; 20 100 indb. (1900). P. er en gammel by med
gamle klosterbygninger og ruiner af mauriske bygninger.
Lidt industri og udførsel af vin.
Pue’rto de Espana, se Port of Spain.
Pue’rto Mexico, spansk navn (efter engelskmændenes
Tabak (t) m, tobak.
Tabaksverschleiss ® m, to-
baksbutik.
tabard (g) vaabenkappe;
(he-rolcDkappe.
tabarin ® m, gjøgler, skøier.
tabarinage ® m, gjøglespll.
tabasheer © bambusrør,
tabatière (?) f, snus ,
tobaks-daase. fenêtre (f) à t. tagvindu.
tabbinet (e) fin moiré,
tabby (e) vatret, moiré; stribet;
flekket, brandet (kat); (dagligtale)
gammel jomfru; vatre.
tabe — ©verlieren; (give tabt)
sich für besiegt erklären ; (gaa tabt
af) (eines Dinges) verlustig gehen;
(hun har tabt sig meget) sie ist
schon verblüht — @ lose; (give
tabt) give in (up); (hun har tabt
sig meget) she has fallen off’ very
much; (den t.ende) the loser – ®
perdre ; être en perte ; (gaa tabt af)
ogs. manquer; (t. sig) se perdre;
disparaître, s’effacer.
tabel - © Tabelle f — (e) table
— (D tableau m, table f.
tabellion (?) m, notar,
tabeliionage (f) m, notariat,
tabernacle (e) & (?) m, paulun.
telt, hytte; tabernakel; (e) ogs.
aflukke (over alteret) til monstransen;
relikvieskrin; nische; bo; have
hjemme, feast of the T.s (e)
løvsalsfest = fête (f) des T.s
tabernacular (é) med gitter.
Taberne ® f, vertshus, kro.
tabes @ tæring,
tabetic, tabid (^ tuberkuløs
tabinet (e) se tabbinet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
