- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1923-1924

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pulcinella ... - Ordbøgerne: T - table-tipping ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1923

Pultu’sk—Punas

1924

tac—tack

Og delvis Vestlandet, hvor gammelosten mangler, under
forskjellige navne og typer: fadost, saltost, knaost,
appe-titost o. s. v. Efterat fremstillingen foregaar ved
separeret melk, er den gaaet tilbage i kvalitet. [Litt.: Dr.
Olav (Johan-Olsen) Sopp, «Undersøgelser over ost og
oste-gjæring» (1905).]

Pultu’sk, by i rus. Polen, beliggende ved Narev;
omtrent 16 000 indb. P. driver adskillig handel
fornemmelig med korn. Ved P. seirede Karl XII i 1703 over
polakkerne og sachserne.

Pulver, tørt, findelt stof, erholdes ved pulverisering
i morter, mølle, stampeverk, desintegrator o. s. v., men
ogsaa af bundfald fra opløsninger og ved fortætning af
dampe. I sidste tilfælde faaes p. ofte som smaa
krystaller (krystalmel af salpeter, alun o. s. v., svovlblomme).
Finhedsgraden bestemmes ved sigtning, idet der anvendes
sigter med forskjelligt antal traade pr. centimeter af
messing, hestehaar eller silke. S Dm lægemiddel anvendes
p. baade udvendig og indvendig.

Puma, kuguar el. amerikansk løve (felis
con-color), et stort rovdyr, hørende til katteslegten. P. er

Puma (felis concolor).

slank bygget med forholdsvis lidet hoved og lang hals.
Øiets pupil er rund. Pelsen tæt og kort, uplettet,
ensfarvet brungraa, ofte lidt rødlig; bugen lysere; ørenes
yderside og en flek paa hver side af snuden sortbrune.
Knurhaarene hvidlige. Ingen manke; i halens spids er
haarlaget tykkere og længere, uden dog at danne en kvast.
Kroppens længde er 1.1 m., halen 65 cm., skulderhøiden
65 cm. Ungerne er flekkede med ringet hale. Udbredt
i Amerika fra Patagonien til Canada. P. er ikke farlig
for mennesker, men efterstæber alle slags større pattedyr
og gjør stor skade paa kvæghjorderne; den klatrer gjerne
i trær og springer ofte fra disse ned paa sit bytte. Kjødet
spistes, navnlig tidligere, paa flere steder af de indfødte.

Pumpe, maskine til transport af vædsker eller
luftarter under overvindelse af et modtryk (tyngdekraften,
atmosfærens tryk o. 1.). Stempel-p. virker ved et i en
cylinder frem- og tilbagegaaende stempel, som gjennem

en sugeventil indsuger vandet og atter trykker det ud
gjennen en trykventil. Sugeventilen aabner sig indad
mod p.-rummet, trykventilen udad. I en alm. brønd-p.
er trykventilen anbragt i stemplet, medens sugeventilen
findes nedenfor i cylinderen. Sugehøiden kan ikke
overstige en vædskesøile svarende til atmosfærens tryk (ca.
10 m.) og maa som regel holdes under 8 m. Trykhøiden
er derimod alene afhængig af modstanden mod vædskens
bevægelse i forhold til drivkraften. For at undgaa stød,
naar vandsøilen i rørene stanses og sættes igang, og for
at give en jevn udstrømning anbringes der ofte en
vind-kjedel paa stigerøret. Stempel-p. kaldes enkelt- eller
dobbeltvirkende, eftersom vandet afgives under begge
stemplets bevægelser eller kun under den ene af disse.
Ka ps el-p. el. roterende p. har et cylindrisk hus,
hvori der findes et eller flere roterende stempler, som
begrænser suge- og trykrummene. Under stemplernes
bevægelse øges sugerummet til et bestemt punkt, da
stemplet afdeler endel af vædsken og fører den over til
tryksiden. Stemplerne erstatter saaledes ogsaa
trykventilerne ved alm. p. Centr if ugal-p. har et hjul med
radieltstillede skovler, fæstet paa en aksel og indesluttet
i en kapsel. Naar akselen sættes i rotation, vil vædsken
suges ind gjennem en sugeledning, som har tilslutning
til kapselen omkring akselen, drives ut gjennem hjulet
og faa afløb gjennem trykledningen, som slutter sig
tangentielt til kapselen, der udenfor hjulet ofte har
spiralförmig afløbskanal med voksende tversnit.
Centrifugal-p. for luftarter kaldes centrifugalvifter (s.d.). Straale-p.
virker enten som ejektor eller injektor (s. d.).
Trykluft-p. eller mammut-p. har et lodret vandrør,
aabent i begge ender og halvt nedsænket i en brønd,
samt et luftrør, der nedentil munder ud i vandrøret.
Naar nu trykluft blæses ind i luftrøret, vil luftboblerne
stige op i vandrøret, og da blandingen af luft og vand
har mindre spec, vegt end vandet alene, vil vandet flyde
over rørets øvre ende. P., hvor vædsken bevæges ved
direkte virkende damp, kaldes pulsometer(s.d.). E ksp 1
o-sions-p. er en nylig opfundet p., hvor gastrykket ikke
virker paa et stempel, men direkte paa vædskemassen,
som skal hæves. Montejus (d. e. saftløfter) er en
trykluft p. efter principet for en Herons kugle (s. d ) og
benyttes til oppumpning af urene eller etsende vædsker,
f. eks. svovlsyre, som ikke vilde egne sig til at passere en
alm. p.s ventiler. — P. drives efter omstændigherne ved
haandkraft eller maskinkraft, f. eks. ved remdrift. I
mange tilfælde kobles kraftmaskinen direkte til p., ved
stempel-p. f eks. saaledes, af p.-cylinderens stempelstang
ogsaa er stempelstang for den drivende dampmaskine.
Centrifugal-p. kobles ofte direkte til en elektromotor,
idet man giver dem fælles aksel. Saadanne direkte
drevne p. kaldes henholdsvis damp-p. og elektrisk p.
En selvvirkende p. er den saakaldte hydrauliske
væder (s. d.).

Pumpernickel, en art grovbrød, som fra Tyskland
af har udbredt sig til nabolandene. Egentlig grov, plump
karl (Nickel^ d. e. Nikolaus). Ordet er vestfalsk.

Pumpesod (sjøudtr.), i træfartøier en brøndformet
indbygning om pumpen, som beskytter denne.

Pumpespiker, smaa korte spiker med stort, fladt hoved.

Punas, se Paramos.

tac ® m, skab (hos sauer),
tacet ® m, (mus.) pausering,
tachant (f) som sætter flekker,
smitter af; som let tager flekker,
tander.

tache ® f, (smuds)flek; klat;
merke; feil, mangel. t.S de
rousseur fregner,
tâche (?) f, (paalagt) arbeide,

dagverk ; opgave, pensum ;
akkord-(arbeide).

tacher (?) flekke, søle (til) ; (fig.)
plette.

tâcher ® prøve (paa), stræve
(gjøre sig umage) for.

tacheography (e) se
tachy-graphy.

tâcheron ® m,
underentreprenør.

tacheter (?) plette,
tachometer (e) takometer,
ha-stighedsmaaler.

tachygraphy (ê) stenografi,
hurtigskrift.

tacit (e*, tacite ® taus,
stiltiende, forudsat.

taciturn (ê), taciturne ® taus,
faamælt, ordknap.

taciturnité (?) f, taciturnity

(g) faamælthed, ordknaphed.

tack @ fæste (løselig); knytte;
hefte; spikre, nagle; traakle.

tack @ (liden bredhodet) nagle;
(tilsjøs) hals; klo, yderskjøde (paa
sneiseil); slag, baut; (skotsk)
bygsel-(brev). hard t. beskøiter.

tack @ fremmed, egen smag.
usmag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/1036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free