Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Punch ... - Ordbøgerne: T - tack ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1925
Punch—Punggrævling
1926
Punch [pvns], verdensberømt engelsk vittighedsblad,
stiftet 1841 og udkommer fremdeles. Det har den hele
tid indehavt en indflydelsesrig stilling og altid været
meget læst. De bedste penne og ypperlige tegnere har
stadig været knyttet til P. Thackeray hørte saaledes til
medarbeiderne. P.s satire er rettet dels paa det
politiske, dels paa det daglige livs forhold. (Jfr. Pol i chin el.)
Punch, se Punsch.
Pu’nctum saliens (lat.), «det springende punkt», det,
som det kommer an paa; p. quaestionis, det, som
der spørges efter.
Pund (î^), opstaaet af lb, libra, handelsvegt, i de fleste
lande undtagen de engelsktalende, nu afløst af kilogram,
inddeles for det meste i 16 unzer eller 32 lod. Det norske
p. var (lov af 28 juli 1824) af vegten af en norsk
kubikfod vand af største tæthed og ligt 498.1123 g.
Sølvvegt p. var overensstemmende med den rette kölnske
vegt og ligt 467.9885 g. ; medicinalvegt-p. overensstemmende
med det nürnbergske og ligt 357.8465 g. P. var i Sverige
ligt 425.076 g., i Danmark 500 g., i andre lande oftest 400
à 500 g. (Jfr. Pound, Libbra, Libra, Rotolo.)
Pundfod, se Fod pund.
Pundit (Pandit), indisk titel paa en lærd. Specielt
bruges det om saadanne af englænderne uddannede
indfødte, som har til opgave at kartlægge og undersøge
egne, hvortil europæere ikke har adgang.
Puner (pøner) kaldte romerne de gamle karthager.
Pung, se Kj øn sorganer.
Pungaber, en familie af diprotodonte pungdyr. De
har fem fingre og tær. Tommel- og pegefinger bruges
sammen til at gribe
med. Bagfodens tommel
er uden negl og kan
stilles mod de andre
tær. Anden og tredje
taa er forbundet med
fælles hud og mindre
end de andre. Halen er
næsten altid lang og er
en gribehale. Familien
omfatter en række
sleg-ter, hvis arter varierer
mellem musens og
kattens størrelse. De fleste
er natdyr og lever i
trærne eller i klipperne.
De vigtigste former er
pung-flyveekornene,
der ofte er af ringe
størrelse, og som har
flyvehud mellem for- og
baglemmerne. Ofte er halen
fjærhaaret. En anden
gruppe er de eg. p. eller opossum’er. Ku s u’erne, hvoraf
den almindeligste er den alm.graa opossum (trichosurus
viilpecula). Den er af en liden kats størrelse. En anden
nærstaaende siegt er pseudochiriis, hvis fleste arter er
opdaget af de norske forskere Carl Lumholtz og Knut Dahl.
Pungdyr (marsupialia), pattedyrorden, der væsentlig
udmerker sig ved at besidde pungben paa skambenet.
Tændernes antal er ofte høiere end hos andre pattedyr,
Pungabe (plialangista).
tack—Tadelsvotum
og melketænderne træder ikke i funktion undtagen fjerde
præmolar. P.s kjønsorganer udmerker sig ogsaa ved, at
de har en grund kloak, hvori saavel hunnens skede som
hannens kjønslem munder ud. Testes sidder foran
kjøns-lemmet. Placenta (moderkage) mangler oftest. Ungerne
fødes tidlig til verden og tilbringer et slags larvestadium
fastsuget til moderens pattevorter, der enten er
beliggende i en pung mellem bagbenene, naar en saadan
er forhaanden, eller sidder langs bugen. P. inddeles i
to store grupper: 1. Diprotodonta, planteædende p.
med faa fortænder, to eller tre i overkjæven, altid to i
underkjæven, hjørnetænder mangler eller findes kun
rudimentært i overkjæven. Kindtænderne temmelig
ensartede, minder om drøvtyggernes. Baglemmerne er gjerne
længere end forlemmerne, og den midterste bagtaa er
gjerne meget sterkere udviklet end de andre. Anden og
tredje taa er gjerne forbundet ved en fælles hud. Til denne
gruppe hører kænguruerne, vs^ombat, pungaber
og pungbjørne. 2. Polyprotodonta, kjødædende
p. med optil fire til fem fortænder i hver overkjæve, én
mindre i underkjæven, store hjørnetænder, takkede
kindtænder, i det hele rovdyrlignende gebis. Som regel er
der ingen hudforbindelse mellem et par af bagfodens tær,
saaledes som hos foregaaende. Til denne gruppe hører
pungmaarer, pungrotter, p u n g g r æ v 1 i n g e r og
pungmulvarper. — P. er nu begrænset til Australien og
Amerika. I tidligere jordperioder var de sikkert meget
talrigere end nu. P.-lignende pattedyr er fundet saa langt
tilbage som i jura-tiden, og p. maa opfattes som en
meget gammel og primitiv pattedyrtype, som har holdt
sig bedst i Australien, fordi dette kontinent paa et
tidligt geologisk tidspunkt blev afskaaret fra den øvrige
verden. Saavel Sydamerikas som særlig Australiens
jordlag indeholder klare vidnesbyrd om en nu uddød
vidunderlig dyreverden af p., tildels af kjæmpestørrelse.
Eksempelvis kjender man diprotodonter af elefantens
størrelse, hvis skalle er af over en alens længde.
Punggrævling (parameles), en familie af pungdyr,
som regnes til de polyprotodonte (kjødædende) pungdyr,
men som forøvrigt i mange henseender minder om de
diprotodonte, idet baglemmerne bl. a. er længere end
forlemmerne, og
baglemmernes
tær er høist ulige
udviklet og
ligesom hos de
diprotodonte pungdyr har anden
og tredje taa
forbundet ved fælles
hud. De har
pung, hvis
aab-ning er
bagover-rettet. Alle er relativt smaa dyr mellem en liden kanins
og en rottes størrelse. Der er to slegter:
Rabbit-bandikooterne (peragale) (ogsaa kaldt pungharer)
og p. eller bandikooterne (parameles), der væsentlig
adskilles derved, at de førstnævnte har meget store
ører (hvoraf navnet). De spiser baade insekter og
plante-næring. En tredje siegt, choeropus, har bare to
fungerende tær paa forbenene. De er alle begrænset til
Langnæset australsk bandikoot
(parameles lagotis).
tack @ (lade) stagvende, gaa
over stag; baute.
tacking @ stagvending,
tackle © talje (med taugverk);
rig; redskaber, greier.
tackle (e) (amerik.) paasæle,
spænde for; give sig i kast med.
tackling (g taugverk;
redskaber, greier, sæletøi.
tackoor (j^ (mindre) fyrste i
Indien.
tacksman @ (skotsk)
bygsel-mand, forpagter.
tack-tackle (e) halstalje.
tact @ & (f) m, følelse, følesans;
finfølelse, takt(fuldhed) ; (e) ogs.
(mus.) taktslag; sans, opladt sind.
tac(-)tac ® m, tik-tak.
tactic tactique (D taktisk;
(g ogs. f, taktik.
tactician tacticien (?) m,
taktiker,
tactics @ pl, taktik,
tactile © & @ følbar, følelig ;
føle-.
tactility @ følbarhed.
taction (i) berørelse, berøring,
tactless @ taktløs.
tactual @ føle-, følelses-,
Tadel ® m, dadel, irettesættelse.
Tadelei ® f, kritiksyge, dadel,
tadelhaft ® dadelværdig,
tadeln ® dadle.
tadelnswert(h), -würdig (t)
dadelværdig.
Tadelsucht ® f, dadlesyge.
Tadelsvotum (t) n,
mistillidsvotum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
