Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Puntervold ... - Ordbøgerne: T - taffrail ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1929
Puntervold—Purpurlyset
1930
tafFraîl—tage
virksom, navnlig i nogle aar som redaktionssekretær i
«Socialdemokraten», hvorhos han har udgivet endel
socialistiske og antimilitaristiske smaaskrifter, bl. a.
«Militarismen» (1904) og «Arbeidernes socialøkonomik> I (1910).
I de senere aar har han været medlem af Akers
kommunestyre. Da han under den alm. svenske
arbeidsned-læggelse sommeren 1909 besøgte Stockholm som
korrespondent for «Socialdemokraten», blev han efter den
svenske regjerings foranstaltning udvist af riget
(beslutningen er senere hævet).
Puntervold, Tønnes Houge (1826—), n.
forretningsmand. Uddannet som handelsmand og
skibskon-struktør, fra 1848 i Kbh. og senere ved reiser i udlandet,
overtog han 1853 faderens kjøbmandsvirksomhed og
skibsrederi i Egersund og udvidede den efterhaanden ved
anlæg af skibsverft, møllebrug m. m. Siden 1855
nederlandsk, 1869 dansk vicekonsul. P. var indtil 1888 meget
benyttet i sit hjemsteds kommune, bl. a. tiere gange
ordfører, ligesom han oftere har været valgmand. P. tog
allerede 1852 initiativet til oprettelse af et ordnet
redningsvæsen (ved raketapparater) paa Jæderen, hvorved
han paa dette omraade blev en foregangsmand.
Pupill, se 0 i e.
Pupipara, lusfluer, se Hippoboscidæ.
Puppe, se Insekter.
Pur jlat.), ren, uberørt.
Purana («gammel historie») kaldes en række skrifter,
episk-didaktiske digte, tilhørende sanskritlitteraturen og
stammende fra middelalderen eller senere tid. I et af
dem angives som indhold af en p.: 1. kosmogoni, 2.
verdens ødelæggelse og fornyelse, samt kronologien, 3.
gudernes og berømte familiers genealogi, 4. Manu-perioder,
under ledelse af en Manu med hans guder og vismænd,
5. de gamle dynastiers historie. P. tjener alle
sekteriske formaal, navnlig dyrkelsen af Civa (s. d.) og Vishnu
(s. d.). De betydeligste er Bhagavata-p. og Vishnu p.
Purcell [pdsdl], Henry (1658—95), Englands største
komponist, begyndte som korgut i Westminsterabbediet,
komponerede allerede i 18-aarsalderen scenemusik, men
vendte sig som organist ved abbediet snart til
kirkemu-siken. Efter at være blevet kgl. hofkapelmester kom
han dog atter tilbage til teatret og skrev efterhaanden
en mængde operaer og musik til dramatiske verker,
hvori-blandt den betydeligste til Drydens «Kong Arthur». P.
skabte i kort tid en national engelsk opera, indtil
italienerne efter hans død tog ledelsen. Han komponerede
ogsaa meget kirkemusik og andet.
Pure (lat.), rent, uden videre, aldeles.
Pure’ (fr.), stappe, levnetsmidler, som først er godt
kogt og dernæst findelt ved at gnides gjennem et
dørslag. P. tilberedes i almindelighed af poteter, tomater og
andre vegetabilske stoffe, sjelden af kjød.
Purgatörium, se Skjærsild.
Purgere (lat.), rense; bruge afføringsmidler; have
^ afføring.
Puri, by i Indien, i Mahanadis delta ved vestkysten
af den Bengalske bugt, 400 km. s.v. for Kalkutta; omtr.
50 000 indb. Byen besøges hvert aar af en mængde
pilgrimme, som kommer til guden Jagannaths helligdom (s. d.).
Pürim, jødisk fest til minde om jødernes frelse ved
Esther.
Purïnderivâter kaldes en række stoffe, der kan afledes
af det af E. Fischer fundne purin, G^H^N^. Flere af
dem er fysiologisk vigtige stoffe. Af p. kan nævnes:
para-bansyre, barbitursyre, urinsyre, xantin, teobromin, kaffein,
guanin og adenin.
Puri’sme (lat.), iver for at rense et sprog for
fremmedord ; purist, sprogrenser.
Puritanere, et kirkeligt parti i England i 16—17 aarh.,
kaldt saa paa grund af bestræbelserne for kirkelig renhed
(puritas), d. e. afskaffelse af kirkelige ceremonier,
preste-klæder o. 1. Da flygtninge under Maria den blodige paa
fastlandet havde lært den reformerte gudstjeneste at kjende,
søgte de ved sin hjemkomst under dronning Elisabeth
at gjennemføre sine idealer i den engelske kirke, men
blev mødt med kraftig modstand. Det første skisma
fandt sted 1565 paa spørsmaalet om messeklæder, det
næste, da dronningen forbød prestemøderne,
«prophesy-ings», et senere 1593, da parlamentet vedtog strenge
uni-formitetsbestemmelser. Adskillige p. flygtede til
fastlandet eller Amerika; de, som blev tilbage, virkede ved sit
religiøse, sedelige alvor som en magt i folket og blev
under Stuarterne et politisk parti, der beherskede «det
lange parlament». Efter kongedømmets gjenoprettelse
var p.s politiske rolle udspillet. Uniformitetsakten 1662
stemplede dem som dissentere, som ikke var sikre mod
forfølgelse, før toleranceloven 1689 kom. Det lavkirkelige
parti i den engelske statskirke er besiegtet med p. P.s
aandsretning er en streng og snæver opfatning af
religion og moral; det gamle testamente spiller en stor rolle,
saaledes i betragtningen af søndagen. P. har givet det
engelske folk et islæt af moralsk kraft og djerv frihedstrang.
Cromwell og Milton betegner den høieste politiske og
aandelige udfoldelse af puritanerbevægelsen.
Purpur kaldes et naturligt farvestof, der faaes af
forskjellige sneglearter, særlig murex- og purpura-arterne,
ved udpresning. Det farver ubeiset uld, silke og
bomuld rødfiolet, men er nu erstattet af alizarin og andre
kunstige farvestoffe. P. af murex brandaris er paavist at
være dibrom-indigo og kan fremstilles kunstig.
Purpura (med.) ytrer sig ved blødninger, særlig i huden,
kan være en følge af forskjellige sygdomme som
skjør-bug, blodforgiftninger o. a. P. hæmorhagica (morbus
maculosus Werlhofti) er en sygdom for sig, hvis aarsag
er ukjendt; foruden i huden kan der optræde blødninger
i slimhinderne (næseblødning, blodig urin o. a.).
Purpurin, er et farvestof, der forekommer
i kraproden ved siden af alizarin (s. d.) og kan faaes af
det sidste ved oksydation. Det farver bomuld
skarlagensrød, naar den er beiset med lerjordsalt, men rødbrun,
naar krombeis er anvendt.
Purpurlyset. Naar solen staar 3^ 2 til 4V2° under
horisonten, og luften er klar, ser man over solen
purpurrøde farver i form af en skive med midtpunkt omkr.
25° over horisonten. Dette er et fremtrædende træk af
dæmringsfænomerne. Naar solen er 6 ° under horisonten,
begynder eller svinder det. P. fremkommer ved
interferens af solstraalerne, idet disse gaar forbi og imellem
de fine støvdele, som svæver i de høiere luftlag i en høide
af 18—22 km. Det var overordentlig pragtfuldt udover
høsten 1883 og vinteren derefter, efterat eksplosionen af
vulkanen Krakatau i Sunda-strædet 26 aug. havde sendt
taffrail (e) (sjøudtr.) hakkebret,
øverste del af skibsspeil.
taffy © sirupssukker.
tafia (ej & ® m, ratafia, taffia,
simpel rum.
taft - ® Taf(fe)t m — ©
taffeta, taffety — (f) taffetas m.
tag — (t) Dach n ; (bringe under
t.) einbringen; (t. over hodet)
Obdach n — © roof; (i værelse)
ceiling; (under) shelter, cover
-(g toit(ure) m (f); couverture f; (i
værelse) plafond m; (under t.) à
couvert, à l’abri ; (bringe under t )
rentrer.
tag (af tage) - ® Griff;
(rygge-tag) Ringkampf m; (tage t. i)
anfassen — © (med haanden) grasp,
hold, gripe; (tage t. i) take hold
of; (kamp) wrestling — ® prise f;
coup m; (svømmet.) brasse f; (faa
t. i) saisir; (tage t. i) ogs.
empoigner; (liamp) lutte f.
Tag ® m, dag; døgn;
sammenkomst, møde ; forsamling, ting.
zu seinen T.en kommen blive
til aars, myndig, der jüngste
Tag dommedag, in den Tag
hinein leben leve ubekymret,
in den T. hinein reden.
schwatzen snakke hen i veiret.
tag @ neb, i lidse; let tilhæng;
merkelap, adresse; stikord; nebbe;
tilhænge, -hefte ; sammenføie, fæste.
tag (ê) være paahængelig, følge
i hælene.
tag-belt (^ se tag-sore.
tage — ® nehmen ; (rumme)
fassen; (t. flugten) ergreifen;
(eksamen) machen ; (t. skade) ogs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
