- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1937-1938

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pyrenæiske halvø ... - Ordbøgerne: T - tailing ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1937 Pyrenæiske halvø—Pyromagnetiske maskiner 1938

tailing-tailler

rig paa arter, fattigere paa individer end i Alperne
Skog-grænse 1550 m. Af dyr træffes bjørn, ulv, gemse o. s. v.
Den spredte befolkning er i vest baskisk, i nord fransk,
i syd spansk; lever af fædrift.

Pyrenæiske halvø, alm. anvendt navn paa den
vestlige af de tre store sydeuropæiske halvøer, der
indbefatter Spanien og Portugal (s. d.). Halvøen kaldes ogsaa
ofte den Iberiske halvø.

PyrgOS, by paa Peloponnes, beliggende 67 km. s.s.v.
for Patras paa en sumpig slette. P. er ved en jernbane
forbundet med sin havneby Katakolo, som driver
adskilligt fiskeri og handel. P. var tidligere en smuk by,
men blev i 1825 ødelagt af tyrkerne. Omkr. 13 000 indb.

Pyrheliomëter, apparat til maaling af solstraalers
styrke. Et kar fyldt med vand har en plan bund,
overstrøget med kjønrøg, som vendes mod solen og
absorberer dennes straaler. Et termometer i vandet tjener
til maaling af den varmemængde, karret modtager i en
vis tid. Nøiagtigere maaling sker med bolometer (s. d.).

Pyridin, G^HgN, er en kvælstof holdig, organisk base,
der danner en farveløs, gjennemtrængende og
ubehagelig lugtende vædske, der koger ved 115^ og er opløselig
i vand. P. udvindes af ben-, stenkul- og brunkultjære
og findes ogsaa i gasvand. Ved reduktion gaar p. over
til piperidin. P. anvendes i store mængder til
denaturering af spiritus og i medicinen som middel mod astma.

Pyri’t, se Svovlkis.

Pyrmont [pirmô’1, badested i fyrstendømmet Waldech,
beliggende i en smuk egn mellem vakre skogaaser.
Talrige mineralske kilder (forskjellige kulsyre-, kogsalt- og
jernvande). Besøges af mange, som lider af blodmangel
og forstyrrelser i nervesystemet.

Pyro-, forstavelse, der benyttes til betegnelse af mange
stoffe, som fremstilles af andre ved ophedning, f. eks.
p.-fosforsyre og p.-gallussyre, der faaes ved ophedning af
henholdsvis fosforsyre og gallussyre.

Pyroelektricitêt viser sig ved nogle hemimorfe (s. d.)
krystaller, f. eks. turmalin og kvarts, og bestaar i, at
krystallen ved opvarmning bliver elektrisk, positiv ved
den ene og negativ ved den modsatte ende af en bestemt
akse. Af kjøles krystallen, elektriseres den omvendt. Samme
fænomen som ved temperaturforandring fremkaldes ogsaa
ved trykforandring og benævnes da piëzoelektricitet.

Pyrofo’sforsyre, se Fosforsyre.

Pyrofylli^t, et blødt, lyst mineral, som i kemisk
henseende er et aluminiumsilikat (HAlSigOg). Det danner
let spaltbare finskjællede masser og er et
omdannelses-produkt af lerjordholdige silikater. Forekommer f. eks.
flere steder i Sverige.

Pyroklör, et brunt, regulært krystalliserende mineral,
som i kemisk henseende bestaar af et niobat af kalcium og
ceriummetaller med noget titan, torium m. m. Forekommer
paa pegmatitgange, saaledes f. eks. i Langesundstrakten.

Pyrokroi^t, romboedrisk mineral, som bestaar af
manganhj^droksyd, Mn(0H)2. P. er i frisk tilstand hvid,
men bliver i luften hurtig broncefarvet og derefter sort.
Findes flere steder i Sverige.

Pyroksëngruppen (augitgruppen) kaldes en gruppe
silikatmineraler, hvis grundformel, i lighed med
horn-blendegruppens mineraler, er et metasilikat, R.SiO^, hvor
R hovedsagelig betegner Ca, Mg eller Fe, men ved siden

heraf indgaar der i gruppen ogsaa lerjord og alkalier.
Pyroksenmineralerne ligner i kemisk henseende saavel
med hensyn til haardhed (5—6) og andre fysiske
egenskaber hornblendegruppens mineraler, men et godt
kjende-merke er, at pyroksenerne spaltes efter et grundprisme,
hvis flader danner en vinkel paa ca. 87°, medens
hornblendernes spaltningsvinkel er 124°. Inden p.
krystalliserer mineralerne rombisk, monoklint eller triklint. —
Til de rombiske hører e n s t a t i t (s. d.), som bestaar af
rent magnesiumsilikat (MgSiOg) med en liden jerngehalt,
samt b r o n z i t (s. d.), som er et mere jernholdigt mineral,
og hyp er s ten, som indeholder næsten lige meget
jernsilikat som magnesiumsilikat. Det sidstnævnte mineral
har en mørk, i regelen brun farve og oftest en
metalagtig glans. Alle disse tre rombiske pyroksenmineraler
er bergartdannende. De to sidste har en ganske stor
udbredelse, enstatit indgaar derimod sjeldnere i bergarter,
dog forekommer ogsaa denne som bergartdannende i vort
land (Bamle—Kragerø-trakten). — Blandt de monokline
pyroksenmineraler skjelnes mellem de lerjordfrie og
de lerjordholdige. Til de førstnævnte hører diopsid,
som kemisk bestaar af GaMgSigOg med som regel noget
jern. Diopsid har en glasagtig glans, er gjennemsigtig
til gjennemskinnelig og har en lysere eller mørkere
buteljegrøn farve, eftersom det forholder sig med
jern-gehalten. Den forekommer i kalksten, krystallinske skifere
og enkelte eruptivbergarter. Varieteter af diopsid er
hedenbergit, malakolit, kokkolit o. fl. a. Et
andet lerjordfrit monoklint pyroksenmineral er di all ag (s.
d.), som udmerker sig ved at have en udpræget spaltbarhed
efter en tverflade, der udviser en sterk metalagtig glans,
som antages at hidrøre fra sammenvoksede tynde
tavle-formige krystaller. Ogsaa diallag indgaar som væsentlig
bestanddel af enkelte bergarter. Til p.s lerjordholdige
monokline mineraler hører augiterne (s. d.), som er de
mest udbredte pyroksenmineraler. — Foruden de nævnte
monokline pyroksenmineraler er der ogsaa endel, hvori
der indgaar alkalimetaller, saaledes ægirin, som er et
mørkt grønligt eller sjeldnere brunligt natronjernsilikat,
der forekommer som bergartdannende mineral i endel
alkaliske eruptiver, f. eks. flere steder i Kristianiafeitet.
Smukke krystaller af ægirin findes ved Langesundsfjorden
o. fl. a. st. Nærstaaende er ak mit (s. d.). Sjeldnere
alkalipyroksener er j a d e i t og s p o d u m e n, som er en
litiumforbindelse (LiAlSi^Og), som findes bl. a. paa Utö
i Sverige. — Af de trikline pyroksener merkes særlig
babington it (s. d.) samt rodonit, et rent
mangansilikat (MnSiO^), som er et vakkert rosenrødt mineral,
hvis mest bekjendte findesteder er ved Pajsberg og
Normarken i Sverige og i Ural, hvor mineralet brydes
som prydsten.

Pyrokseni’t, se G ab bro.

Pyrola, se Vintergrøn.

Pyrolatrî (græ.), ildtilbedelse (s. d.).

Pyrolusi^t, se Brunsten.

Pyromagnetiske maskiner beror paa, at jernets
forhold ligeoverfor magnetiske kraftlinjer forandrer sig
ved temperturforandringer. Ved ensidig opvarmning af
et jernstykke, som befinder sig i et magnetisk felt, kan
enten jernstykket sættes i bevægelse, eller der kan opstaa
en elektrisk strøm i en traadspole, som omgiver det.

tailing ® (arkitektur) indmuret
del af en sten ; letkorn, ved
kastning. t.s bergheller, slagghauger.
taillable (g skatskyldig, pligtig,
taillade (F) f, flænge, rift,
skramme.

taillader ® flænge, skjære (i);
splitte op (f. eks. ærmer).

taillanderie (?) f,
isenkram-(handel); jernvarer.

taillandier ® m,
jernvarehandler.

taillant ®m, eg (paa kniv osv.),
den skarpe kant.

Taille ® f, talje, (kjole)liv.
taille ® f, beskjæring,
tilskjæring, snit; tilhugning; spidsning
(af blyant); slibning (af diamant);
gravering, stik; eg (paa klinge);
karvestok ; afgift, skat; (mus.) tenor;

figur, skikkelse, vekst; høide,
størrelse; liv, midje, talje, (jeune)
t. ungskog, prendre à la t.
borge, tage paa kredit.

taille-crayon ® m,
blyantspidser.

taille-douce ® f, kobberstik,
taille-légumes ® m,
grøntkniv.

taille-mèche ®m, lampesaks.

taille-mer ® m, (sjøudtr.) skjeg;
sildemaage.

taille-plume ® m,
(gaase)-pennekniv.

tailler ® (til)hugge, (-)klippe;
beskjære; udhugge; spidse (blyant);
slibe (diamant); beskatte; holde
bank, være bankør, t. de
l’ou-vrage, de la besogne à q. give
en noget at bestille, t. la robe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/1043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free