Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pæl ... - Ordbøgerne: T - tak ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1941
Pæl-Pæretræ
1942
sig til en liden gaard, som han har drevet med flid og
dygtighed, saa han er blevet en velstaaende mand. Siden
1868 er han klokker i sin hjembygd Ylivieska, var 1882
—91 medlem af landdagen og har desuden indehavt en
mængde offentlige tillidshverv. Paa grundlag af
folketraditionen skrev han 1867 sin første bog «Seurahunnan
kosto», en skildring fra krigsaarene under Karl XII. Men
først 10 aar efter, da han paa grund af sygdom for en
tid havde maattet opgive gaardsarbeidet, begyndte han
for alvor sit forfatterskab. Nu fulgte en lang række
folkelivsskildringer, der er haaret af den varmeste
kjærlighed til land og folk, og som ved sin forfatters
ene-staaende indsigt i emnet er en uvurderlig kildesamling
for studiet af finsk folkeliv. P. skriver kun finsk. Under
titelen «Bilder ur lifvet» er en del af hans skildringer
oversat til svensk.
Pæl, konstruktionsdel af træ, jern eller beton anvendt
enten i vandbygning som bærende dele i brygger, under
bygninger, som fænderverk og fortøiningsindretninger eller
til at overføre trykket af et bygverks fundament til dybere
bæredygtigt lag. Anbringes p. i skraa stilling som støtte for
lodrette p., kaldes de spænd-p. eller suge-p. En lodret
p. afstivet ved spænd-p., eller et system af spænd-p.
sammen-føiet oventil betegnes og benyttes som fortøinings-p., 1 e d e-p.
eller duc d’albe (s. d.). Træ-p. anvendt i saltvand
beskyttes mod pælemark ved en klædning af kobber-,
zinkeller jernplader, alt efter bygverkets varighed. Kreosoteret
træ samt enkelte eksotiske træsorter, saasom greenheart
etc., er til en vis grad modstandsdygtige. Træ-p. anvendt
til fundamentering forsynes ofte nedentil med et
jernbeslag (pælesko). P. af støbejern sammenføies gjerne af
kortere stykker, forsynet med flænser. Det nederste
stykke er ofte forsynet med en vid skruevinge^ ved hjælp
af hvilken p.kan skrues ned i bunden(skrue-p.). Beton-p.
forarbeidet af beton med indlæg af jern (armeret beton)
anvendes hyppig i nyere tid, særlig hvor træ falder
kostbart, og hvor de ikke er udsat for frost, stød og
paa-virkning af sjøvand.
Pælebygninger er boliger opført paa nedrammede
pæle i sjøer og lignende steder, fjernet noget fra det faste
land, hvormed de forbindes ved broer; boligerne lægges
saaledes til større sikkerhed mod fiender eller vilde dyr,
og p. er opført til de forskjelligste tider, i forhistorisk
tid saavelsom i vore dage (Borneo, Ny Guinea o. fl. st.).
Særskilt betegnes ved p. dog de, der i forhistorisk tid er
opført i Europa. De første opdagedes i Ziirichersjøen
1853—54, idet man ved særlig lav vandstand vilde
inddæmme et stykke af sjøen. Herved opdagedes en stor
mængde i sjøbunden nedrammede pæle og en mængde
oldsager af forskjellig art. Fundet behandledes af F.
Keller, og talrige lignende opdagedes straks efter ved andre
af Schweizersjøerne. Almindeligst er p. opført paa pæle,
der i stort antal nedrammedes i bunden, et sted over
100 000, mest fra 0.10—0.25 m. i gjennemsnit; var sjøen
dyb, blev de meget lange, indtil 7 m., hvoraf 1—2 m. har
raget op over vandfladen. Var bunden haard, fæstedes
pælene til tverbjelker, eller der nedkastedes en mængde
sten imellem dem. Oventil anbragtes tverbjelker, der
bar et gulv, hvorpaa hytterne opførtes; mest var disse
vistnok af risfletning med lerklininger. — Mellem
pæleresterne ligger ofte tykke kulturlag, dannet af affald,
tak—takeln
tabte og bortkastede gjenstande, undtagelsesvis forsætlig
henlagte. De tilhører tiden fra den yngre, akerbrugende
stenalder, broncealderen og den ældre jernalder.
Fundene er ofte paafaldende store og mangfoldige, hvorved de,
særlig da ogsaa mange skrøbelige og let forgjængelige
gjenstande er bevaret i vandet, giver merkelige
righoldige billeder af de forhistoriske tiders kultur. En af de
seneste. La Tène, ydede et merkeligt fund fra den tidlige,
keltiske periode og var saa betydeligt, at det gav hele
perioden navn. P.s størrelse er meget forskjellig, optil 50
X200 m,, en enkelt i Genfersjøen er ca. 10 000 m.^
Afstanden fra land varierer fra 10—20 m. optil 270 m.
Alene i Alpeomraadet kjendes de nu fra over 300 steder.
Ogsaa i mange andre europæiske lande er p. fundet, mest
i Mellem-Europa: Syd-Tyskland, Frankrige, Østerrige,
Nord-Italien samt i Skotland og Irland (crannoges),
sidstnævnte steder dog af noget afvigende art; de har ogsaa
tildels været beboede endnu i middelalderen. Fra senere,
slavisk tid er lignende anlæg i Nord-Tyskland. Fra
Skandinavien kjendes hidtil kun en enkelt p., fra Alvastra i
Östergötland ; den er fra den yngre stenalder.
Pælemasting (paalemasting, sjøudtr.), liden
sneiseils-skonner (uden rær); pæle m ast (paalemast), en mast,
hvor undermast og stang er af ét stykke.
Pæleorm, se Boremuslinger samt Muslinger
(pl., fig. 9.).
Pæleverk, en enkelt rad pæle, oventil forbundet ved
en holme eller langligger, benyttes som ledeverk,
fænderverk, lense el. 1.
Pæon (pæonia), siegt af soleiefamilien, mest fleraarige
urter med sterkt indskaarne blade. Blomsten har fem
bægre og fem til otte store røde eller hvide kronblade.
15 arter, de fleste i Asien, flere dyrkes som prydplanter,
ofte med fyldte blomster, «bonderoser». Den
almindeligste er p. officinalis, en af havens ældste prydplanter,
næsten meterhøi med fyldigt bladverk og kirsebærrøde
blomster. Andre arter er p. albiflora, med rødt anløbet
løv og vellugtende blomster, og p. teimifolia, med findelt
løv. Den træagtige p. (p. arborea) er en lav busk
med store blomster, dyrkes i mange pragtfulde former.
Pæretang, se Alger.
Pæretræ (pyrus), familien rosaceæ, underfamilien
pomoideæ. De dyrkede pæresorter anføres i regelen at
stamme fra p. communis, vild i Mellem- og Syd-Europa
m. fl. st., men er sandsynligvis fremstaaet ved krydsning
mellem forskjellige arter, især p. nivalis og maaske ogsaa
p. persica, med rundagtige frugter, og p. cordota, vild i
det vestlige Frankrige. P.s blomster sidder i halvskjerm
og kommer frem fra endeknoppen paa korte grene, de
saakaldte frugtgrene. P. var kjendt i oldtiden, men
medens romerne dyrkede kun nogle faa, kjender man
nu over tusen sorter. Hos os er det kun de
tidligstmod-nende sorter, som kan dyrkes; de sene vinterpærer
behøver for sin udvikling en længere og varmere sommer
end vor. De sorter, som for tiden dyrkes i størst mængde,
er graapære, grev Moltkepære, keiserindepære (paa
Vestlandet), Amanlis m. fl. Bergamotterne, smaa runde, men
meget gode pærer, er ikke længere skattet i frugthandelen,
men de fortjener dog at dyrkes til eget brug. P.
formeres ved okulation eller podning paa frøstammer af
pærer; men nogle sorter, som keiserindepære m. fl.,
nei t. !) no, thank you, I’d rather
not; (sige t. for sig) declare off;
(med t.) gratefully; thankfully
-® remerciement m; (belønning)
récompense f; (t.!) merci! (mange
t.!) merci bien! (ja t.!) volontiers!
je le veux bien! (nei t.!) merci
(non)! non, merci; (med t.) avec
reconnaissance; (tage til t.ke) se
contenter (de).
tak - (t) Zacke f; (pl) (paa hjul)
Zähne pl; (hjortens) Geweih n —
(e) jag; (paa hjort osv) branch,
antler; (paa hjul) tooth, cog — ®
(spids) pointe; (paa hjul) dent;
(hjorts) branche f; (t.ker) bois m,
tête, ramure f.
take @ tage; fængsle, betage;
leie; bruge; antage (form); lade
gjælde; forstaa, skjønne; faa (syg-
dom); virke, gjøre virkning; slaa
an (kopper); gjøre lykke (hos), t.
down ogs. skrive ned, optegne;
ydmyge, t. in ogs. holde (avis);
(dagligtale) lure, narre, bedrage,
t. off ogs. kopiere, reproducere;
efterligne, herme efter; kjøbe;
tilhandle sig. t. after ogs. ligne,
siegte paa. t. to lægge sig efter,
slaa ind paa; ty til.
take (e) fangst; manuskript (for
trykken).
takeable (g) som kan tages;
indtagelig.
take-in © snyderi, juks,
humbug.
Takel (Î) n, talje; takkelage.
Takelage (t) f, Takelwerk n,
takkelage, rig(ning).
takeln (t) (til)takle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
