Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quarto Sant' Elena ... - Ordbøgerne: T - taknemmelighedsgjæld ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1945
Quarto Sant’ Elena—Queensland
review». Udkommer, som navnet antyder, fjerdingaarlig.
Blandt dets medarbeidere var Walter Scott, blandt dets
mest bekjendte redaktører J. G. Lockhart (1825—53).
Quarto Sant’ Elena, Italien, landsby paa Sardinien
øst for Cagliari; 8500 indb.
Quasimodogeniti («som nyfødte»}, første søndag efter
paaske efter dagens introitus (1 Pet. 2, 2). Dagen kaldes
ellers dominica in albis (søndag i hvide klæder), fordi de til
paasken døbte endnu denne dag bar de hvide daabsklæder.
Siden 1736 konfirmationssøndag i Norge og Danmark.
Quatre Bras [katrd-brå], landsby i Belgien, prov.
Brabant; historisk bekjendt ved forspillet til slaget ved
Waterloo, den blodige, men uafgjørende kamp 16 juni
1815 mellem franske tropper under Ney og en
engelskhollandsk styrke under Wellington.
Quatrefages de Bréau [katrdfaz-dø-breå’J, Jean
Louis Armand de (1810—92), fr. naturforsker, født
i Berthezème, d. i Paris. Studerede medicin og
naturvidenskab og praktiserede en kort tid som læge. 1838
professor i zoologi i Toulouse, 1850 professor ved Lysée
Napoléon og 1855 professor i anatomi og etnologi ved
Musée d’histoire naturelle i Paris. Har udgivet talrige
zoologiske arbeider over lavere dyr (særlig orme) og
antropologiske afhandlinger og mere populære bøger.
Blandt de første kan særlig nævnes: «Histoire naturelle
des annelés marins et d’eau douce» (2 bd., 1866), blandt
de sidste: «Crania ethnica» (1875—82), «L’espèce humain»
(1877), «Hommes fossiles et hommes sauvages» (1884),
«Histoire générale des races humaines» (1886—89).
Quatremère, É tien ne Marc (1782—1857), fr.
orientalist, 1819 professor i hebraisk ved Collège de France,
1832 professor i nypersisk ved École des langues
orientales vivantes i Paris. Sin videnskabelige produktion
begyndte han med arbeider over gammel-ægyptiske sprog,
geografi og historie; senere udgav han bl. a.
«Mamelukkernes historie» (overs, fra arabisk efter Makrizi) og
«Mongolernes historie i Persien» (overs.efter Reshid-eddin).
Quatremère de Quincy [katrdmær dd kæsi’],
Antoine Chrysostôme (1755—1849), fr. kunstforfatter.
Q., der allerede i 1786 havde paabegyndt sit forfatterskab
med sin «Dictionnaire de l’architecture», var i
revolutionstiden ivrig royalist, flere gange medlem af lovgivende
forsamlinger, sad et aar fængslet, maatte baade i 1795 og 1797
flygte for at redde sit liv. Hans hovedvirksomhed falder
derfor efter 1800; han har behandlet arkitektur og antik
kunst og har skrevet flere kunstneres biografier, saaledes
Raff"aels (1824), Canovas (1834) og Michelangelos (1835).
Quattrocento [katrotsæntå] (ital., eg. 400), alm.
betegnelse for det 15 aarh. i Italiens kunst og litteratur.
Quatuor, d. s. s. kvartet (s. d.).
Quebec [kwibékj, provins og by i Canada. 1. Provinsen
Q. ligger paa begge sider af det nedre løb af St.
Lorens-elven og nord for St. Lorensbugten ; i nord gaar den lige
til Hudsonbugten. Størrelsen er omtr. 911 000 km.^
folketallet 1 650 000 (1901, ingen senere opgave). Den
nordlige del af provinsen er opfyldt af store urskoge med en
mængde sjøer strøet udover, og gjennemskaaret af talrige
store elve. Landet omkring Lorenselven er i det hele
en lavslette, og her bor de fleste folk. Af indbyggerne
er over 80 pet. af fransk æt og taler fransk, resten er
briter. Skjønt der ingen indvandring er til Q., øger folke-
1946
taknemmelighedsgjæld-taktfuldhed
tallet næsten ligesaa hurtig som i de andre provinser,
da de franske kanadiere er en meget frugtbar race; familier
med optil 18 børn er ikke ualmindelige. Franskmændene
er næsten alle bønder, flinke, men meget konservative;
de sidder paa sine gaarde og udvandrer ikke. De dyrker
korn (havre), tobak og frugt og laver ost og smør. De
vældige skøge giver stort udbytte, og industrien er i
fremgang paa grund af den store vandkraft; Montreal er den
største fabrikby i Canada. — 2. Q., hovedstaden i
provinsen Q., ligger ved Lorenselven omtr. 480 km. fra
Lorensbugten ; omtr. 70 000 indb. Den ligger paa nordsiden af
elven og bestaar af to dele, en nedre by langsmed elven
med trange, krogede gader, hovedsædet for industri og
handel, og en øvre by, som ligger paa et plateau, der
hæver sig brat op fra nedrebyen; øvrebyen har brede
gader, og her ligger de fleste offentlige bygninger, kirker,
universitet o. s. v. Byen har en udmerket havn og stor
skibsfart, og industrien er betydelig. Norsk vicekonsulat.
— Q. blev grundlagt 1608, men havde længe en meget
langsom vekst. Under krigene mellem Frankrige og
England var der megen kamp om Q. Den blev tilslut erobret
af engelskmændene 1759 og endelig afstaaet af
franskmændene 1763. Q., som flere gange har været Canadas
hovedstad, er historisk seet landets mest interessante by.
Quebracho [kebråtso], et garvestof, er veden af et i
Brasilien og Argentina forekommende træ (schinopsis
lorentii), der danner store skoge. Kommer til Europa i
blokke, der opraspes. Indeholder 18—20 pet. garvestoff’e.
Quechua, kechua [kædsua], indianerfolk, opr.
boende paa Ecuadors høiland, nord for Quito. Til q. hørte
inkaerne (s. d.), gjennem hvis erobringer folket bredte
sig viden om; q.-sproget blev det herskende i det
peruanske rige, og som følge af de talrige kolonier, inkaerne
grundlagde i de erobrede provinser, blev det efterhaanden
talt af adskillige folk, der ikke hørte til q. Det tales
endnu i Peru udenfor høilandet, i den bolivianske
provins Cochabamba og i dele af Ecuador og Argentina.
(Se Folkeracer.)
Quedlinburg, Preussen, by i prov. Sachsen, ved Bode
ogjernbanen Magdeburg—Thale (Harz); 27 000 indb.(1910).
I slotskirken Henrik Fuglefængers og hans hustrus
gravminde; i det gamle raadhus talrige oldsager.
Fabrikation af metaltraad, tøier, farver o. s. v. Glasmaleri,
gartneri. Byen Q, er vokset op ved siden af dronning Matildes
damestiftelse (936) og borgen (først nævnt 922), som var
residens for keiserne af det sachsiske hus.
Queen Charlottes sund og øer [kwTn -], se under
Dronning Charlottes sund og øer.
Queen’s bench [kwïnz bents], se King’s bench.
Queen’s counselkoûnsdl], se Counsel.
Queen’s County [kwïnz kaûnli], Irland, grevskab i
prov. Leinster, 1719 km.^ 57 000 indb. Hovedby
Maryborough. I n.v. Arderin i Slieve Bloom Mountains, 530
m. o. h., i s.ø. indbefatter Q. en del af Leinsterkulfeltet.
Queensland [kwfnzlænd], en af de australske stater,
ligger i det n.ø. Australien nord for New Syd-Wales;
1 735 600 km.^ med 578 548 indb. (1909). Kysten er noksaa
brat, undtagen ved Karpentariabugten, og udenfor den
gaar i nogen afstand det store voldrev (se K o r a 1 r e v).
Langs kysten gaar der en mængde fjeldkjeder, som stiger
til en høide af 1600—1700 m., og indenfor disse er der
ness — (f) reconnaissance;
gratitude f.
taknemmelighedsgjæld :
staa i t. til en - CtJ einen zu
Dank verpflichtet sein — (t) owe
a debt of gratitude to — (?) devoir
de la reconnaissance à.
taksation, taksering — ®
Taxation, Taxierung, Schätzung f
— (e) valuation, appraisement;
estimate - ® taxation, estimation f.
taksator — (x) Taxator, Taxierer
m - (e) appraiser, valuer - ®
priseur, taxateur m.
taksere — ® taxieren, schätzen
- @ value, rate, appraise - ®
taxer, estimer, évaluer.
taksigelse — ® Danksagung
f — @ thanksgiving - (î)
remerciement m.
takst - (t) Taxe f - (ê) rate,
estimated value; set price — (f)
taxe f, tarif, taux m.
takt - (t) Takt m — @ time;
(afdeling i musik) bar, measure;
(finfølelse) tact, discretion — (g
mesure f; (danse , marscht.) cadence
f; ^/i t.) mesure à deux,
trois, quatre temps; (finfølelse)
tact m.
taktfast - ® taktfest - @
steady in keeping time — (?) qui
observe bien la mesure; cadencé,
rhytmique; (fig.) ferme ; en mesure,
^"taktfïïTd - ® taktvoll - (e)
discreet — (D plein de tact,
(homme) de tact, discret; (adv) avec
tact.
taktfuldhed — (t) Taktvollheit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
