Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raabe ... - Ordbøgerne: T - talrig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tambourin—tamp
1959
Raasløif—Rabatjern
1960
tydning for hans politik. Studerede i Danmark og blev
1851 embedsmand i Slesvig, 1855 minister for Slesvig i
den danske regjering, 1860 minister for Holsten og
Lauen-burg, som en indrømmelse, der var tænkt at indvarsle en
«vending til det bedre» mellem Danmark og det tyske
Holsten. Herved kom han i en uheldig dobbeltstilling,
som endte med R.s udtræden af ministeriet og en bitter
offentlig strid mellem ministerchefen Hall og R. 1 en
række politiske brochurer 1863—66 angreb han skarpt
det nationalliberale danske parti, skandinavismen og
den i Danmark herskende uvilje med tyskerne. Han kom
dog ikke mere ind i den aktive politik. En udredning af
sit standpunkt gav han senere i skriftet «Min politik» (1873).
Raasløff, Valdemar Rudolf (1815—83), d.
diplomat, foreg.s broder; født i Altona, blev dansk officer
1838, kaptein 1848, deltog med hæder i krigen 1849—50,
hvorefter han tog afsked og nedsatte sig i Amerika som
ingeniør. Da han havde faaet leilighed til at vise den
danske stat tjenester i den amerikanske presse, blev
han 1857—66 Danmarks diplomatiske repræsentant i
Washington. 1862 afsluttede han en for Danmark gunstig
handelstraktat med Kina. 1866 blev han krigsminister
i Ministeriet Frijs og fra 1869 tillige marineminister.
Gik af 1870. Gjennemførte hærloven af 1867, men led
nederlag i spørsmaalet om de danske vestindiske øers
salg til de Forenede stater. Disse havde 1867 erklæret
sig villig til at kjøbe øerne for 26 mill. kr. En
afstemning paa øerne 1868 gav et overvældende flertal for
salget; rigsdagen stadfæstede dette. Men ved
præsidentskiftet i Amerika 1869 vendte stemningen sig der, og senatet
vedtog ikke handelen. Skuffet trak R. sig tilbage fra det
politiske liv. 1874 førte han dog med held forhandlingerne
med Kina og Japan om de betydelige koncessioner til
det Store nordiske telegrafselskab.
Raastof er det opr. materiale, hvoraf et arbeidsstykke
er fremstillet. Har r. undergaaet en række bearbeidelser
før sin anvendelse som r., betegnes det ofte som
halvfabrikat. Saaledes betegnes f. eks. høvlede bord, som er
r. for snedkerarbeide, men stiv har tømmer til r.
Raa-jern er r. for staalblokke, som er r. for valsede plader,
som igjen er r. for staalpenner.
Raasukker, se Sukker.
Rabanus Maurus, se Hrabanus.
Raba’rber kaldes med et fællesnavn en del arter af
den til skedeknæfamilien hørende siegt rheum. R.
undu-latum, emodi og hyhridum, der alle stammer fra Asien,
dyrkes under mange varieteter som kjøkkenplanter for
bladstilkenes skyld. De er fleraarige urter med tyk,
kraftig rodstok, store hjerteformede, mere eller mindre
indskaarne, i randen bølgede blade paa lange, kraftige
stilke. Blomsterne er smaa og uanselige, men danner
rige blomsterstande, som ligner syrernes. R. er dyrket
helt siden middelalderen, da bladene brugtes til spinat.
Nu er det væsentlig bladstilkene, som benyttes. De unge
blomsterstande kan spises som blomkaal. Lægeplanten
r. (r. officinale) vokser paa høisletterne i Mongoliet og
Tibet; dens rodstokke, rabarberrod, samles af de
indfødte, som skræller og tørrer dem og sender dem til
Kina, hvorfra drogen kommer til Europa. R.-rod
anvendes som maveregulerende middel og har som saadant
været kjendt af kineserne næsten 3000 aar før vor tid.
Denne plante dyrkes ogsaa, og r.-rod avles baade i Kina
og Europa, men er ikke saa værdifuld som den, der
faaes af de vildtvoksende planter. — Den officinelle r.
forekommer i tunge, haarde, uregelmæssig formede,
skrællede, ofte kløvede eller gjennemborede stykker, som
paa brudfladen viser rødlig marmorering. Den knaser
ved tygning, hvilket skyldes krystaller af kalciumoksalat.
En god droge er tung, en slet er let og svampet. R.s
udbredte anvendelse som afføringsmiddel skyldes dens
indhold af fine oksymethylanthrakinoner (krysofansyre,
emodin, rhein) samt glykosider, hvoraf disse opstaar,
endvidere indeholdes rheumgarvesyre og store mængder
oksalsur kalk.
Rabarberdraaber (infusum rhei alkalinum), et under
tilsætning af dobbeltkulsurt natron fremstillet vandigt
udtræk af rabarberrod, hvortil sættes spiritusholdigt
kanelvand. Bitre r. (tinctura rhei amara), en spirituøs
tinktur af rabarberrod, gentianarod og kardemome.
Rabarberrod, se Rabarber.
Rabarbervin er forgjæret rabarbersaft, tilsat vand og
sukker. De unge rabarberstilke pudses, skjæres istykker,
knuses, og saften presses ud. Har man anledning til at
bestemme syregehalten i saften ved titrering, bør det
gjøres, og ved tilsætning af vand nedsættes den til ca.
0.8 pet. (se V i n). R. kan dog tillaves efter prøvede
recepter, f. eks.: 1. 1 1. saft, 2 1. vand, 160—250 g.
sukker til hver liter af blandingen og gjerne lidt rhinskvin,
rengjær; 2. til et 40 1. anker 16 kg. rabarberstilke, 26
1. vand, 10 kg. sukker og —1 kg. rosiner, som
opblødes og udpresses. Saft, opløst sukker og vand fyldes
paa ankeret, som forsynes med gjærlaas. Efter fire à
fem maaneders forløb tappes ved hævert den nu klare,
halvfærdige vin fra bundfaldet og over paa et rent anker,
hvorpaa den bliver liggende i endnu et à to aar, inden
den tappes paa flasker og nydes som vin.
Rabät, Nordvest-Afrika, befæstet by paa Marokkos
vestkyst ved mundingen af Wadi Bu Regreg, med ca.20 000
indb. R. har gamle sultangrave og driver teppevæveri
og anden industri.
Rabatt, afdrag, afkortning (dekort) i prisen paa en
vare, oftest ydet kjøberen til gjengjæld fur kontant
betaling eller et fast kundefortiold til vedkommende
forretning. Undertiden gives r. i form af r.-merker,
frimerke-lignende kvitteringer bestemt til opsamling af kunden
for senere at indløses af den kjøbmand, der udsteder
dem, enten med kontanter eller oftest en eller anden
gjenstand, ydet som et slags præmie for fortsatte indkjøb
hos ham. 1 denne form leder r.-givning let til misbrug.
I alle tilfælde falder r. det kjøbende publikum til last,
da kjøbmanden selvfølgelig regner r. med i sine
handelsomkostninger; den lægges simpelthen til den pris, han
virkelig vil have. I de store magasinforretninger er
r.-systemet ved detaljomsætningen omtrent overalt helt
afskaffet. (Jfr. Kurs.)
Rabatt (fr.), nedbrettet krave. Afløste pibekraverne
i den «spanske» dragt (1550—1600) (jfr. Dragter). I
Kristian IV’s senere dage brugtes den besat med
kniplinger og holdt sig i Frankrige til 1659. — Rabatte
anvendtes paa tysk i 18 aarh. feilagtig for fr. revers om
opslag paa uniformer.
Rabatjern, et bredt drivjern.
brænder ; (à broder) brodérramme;
(de porte) vindfangsdør.
tambourin (f) m, (lang, smal)
tromme.
tambourinage (f) m, tromning.
tambourine @ tamburin,
haandpauke.
tambouriner ® (slaa paa)
tromme; efterlyse med, kundgjøre
ved trommeslag ; (fig.) udbasunere.
tambour-maître ® m,
batal-jonstambur.
tambour-major d) m,
regi-mentstambur.
tambur — ® Tambour,
Trommelschläger m — (e) & (D
tambour m.
tamburin - (t) Tamburin n,
Handtrommel f; Stickrahmen m —
(g ta(m)bour, tambourine — ®
tambour de basque; (provencalsk)
tambourin m.
tame (e) tam, spag; (fig.) mat;
tæmme, kue.
tameless (g) utæmmelig,
tameness (g tamhed;
spagfærdighed; mathed,
tamhed - ©Zahmheit f - ®
tameness — ® état (m) apprivoisé;
domesticité; (fig.) docilité, douceur f.
tamine, tamis tamis (?)
m, sigtedug, sold, sil.
tamisage (f) m, sigtning,
tamis-bird (e) perlehøne,
tamiser (g sile, sigte,
tamkin (g prop.
tamp - (t) Tauende, Tamp n,
Dagge f; Schläge pl; (lege t.en
brænder) Fuchs im Loch spielen;
(t.en brænder) es brennt! — (e)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
