Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radautz ... - Ordbøgerne: T - tandpulver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tangent—tankeforbindelse
1967
Radiolist—Radiotelegrafi
1968
forandringer, man hidtil har iagttaget hos de radioaktive
stoffe. Stor betydning har studiet af den hastighed været,
hvormed styrken af et stofs r. aftager. Hvis stoffet
direkte gaar over til et inaktivt stof, er hastigheden ganske
enkelt proportional med det til enhver tid gjenværende
radioaktive stofs mængde. Ofte iagttages imidlertid
afvigelser herfra, der finder sin naturlige forklaring, hvis man
forudsætter, at der dannes et radioaktivt mellemstof med
en bestemt, anden hastighed, og naar den maalte
hastighed nøiagtig svarer til det matematiske udtryk for et
saadant kompliceret tilfælde^ er tilstedeværelsen af et
radioaktivt mellemstof sandsynliggjort. Ved denne
metode er det blevet muligt at vise eksistensen af
mellem-stoffe, der blot eksisterer i faa minutter, inden de videre
forvandles, og som det derfor vilde være haabløst at
forsøge at isolere. Den hastighed, hvormed et radioaktivt
stof forvandles, er for hvert stof karakteristisk og kan
være høist forskjellig; man pleier her at angive den
saa-kaldte spaltningsperiode, d. e. den tid, i hvilken
det radioaktive stofs mængde synker til sin halve værdi.
For uran er den særdeles stor, for radium ca. 1900 aar,
for polonium 140 dage, for radium-emanationen 92 timer
og for det deraf dannede første mellemprodukt, «radium
A», 3 minutter. Forøvrigt er det ikke hakkes ved noget
middel at paaskynde eller opholde den hastighed,
hvormed de radioaktive forandringer foregaar; hverken en
forhøielse af temperatur eller tryk, der ellers paaskynder
kemiske reaktioner, udøver nogen merkbar virkning;
heller ikke virker fremmede stoffes nærvær katalytisk.
Foruden den beskrevne r., der ogsaa benævnes
selvstændig r., har man den saakaldte inducerede r.,
der bestaar i, at i og for sig inaktive stoffe, der i længere
tid har været i radioaktive stoffes nærhed, forbigaaende
viser r. Denne har vist sig at skyldes et belæg af
radioaktivt stof, der snart atter forvandles til inaktive stoffe.
Da ogsaa andre alm. elementer end uran og torium er
fundet at være radioaktive, om end i forsvindende grad,
er det ikke udelukket, at den frivillige radioaktive
af-bygning af elementer til saadanne med enklere atomistisk
sammensætning er en alm. foreteelse, der sker saa
overordentlig langsomt, at den unddrager sig vor erkjendelse.
De radioaktive fænomeners opdagelse hører til vor tids
merkeligste begivenheder paa naturvidenskabens omraade,
og de mest fremragende forskere paa dette gebet, hvoraf
kan nævnes Becquerel, M. og M.me Curie, Rutherford,
Ramsay og Grookes, har været tildelt Nobelprisen eller
andre høie udmerkelser.
Radiolist er en graa, straalig varietet af mineralet
natrolit. Forekommer i Langesundstrakten.
Radiometer, lysmølle, et apparat til maaling af
varmestraaling, opfundet af Grookes 1874, bestaar af et
lidet let fire-armet møllehjul, som kan dreie sig om en
vertikal akse i det indre af en glasbeholder med sterkt
fortyndet luft. Paa hver af hjulets arme sidder en
vertikal plade, hvis ene side er sværtet med sod. Alle
de sværtede sider vender til samme kant. Naar hjulet
udsættes for varmestraaler, dreier det sig rundt, som om
straalerne øvede et tryk mod de sværtede flader.
Virkningen skyldes imidlertid ikke straalerne direkte, men
den forskjel, som opstaar i temperaturen paa den blanke
og den sværtede side af pladerne, og som betinger en
forskjellig hastighed hos gasmolekylerne paa de to sider
af hver plade (se Gas, gasart). Med tiltagende
fortynding i luften tiltager hjulets hastighed indtil et
maksimum, hvorefter den ved videre fortynding aftager.
Radioskopï (med.), undersøgelse af patienter ved hjælp
af røntgenstraaler, anvendes for at undersøge benbrud
o. a. benlidelser, forekomsten af fremmedlegemer
(ind-trængte naale, kugler o. 1.), visse lidelser i lungerne og
mavesækken o. a.
Radiotelegrafi er traadløs telegrafi ved hjælp af
elektromagnetiske bølger. Betegnelsen r. vedtoges i 1906
som international. Traadløs telegrafi betegner i videre
forstand elektrisk telegrafi uden metallisk forbindelse
mellem stationerne. Forsøg med saadan er af gammel
dato. Morse eksperimenterede dermed allerede i 1842,
da han telegraferede tversover en kanal ved hjælp af
galvaniske strømme i vandet. I samme retning gik
Trowbridges forsøg i 1880, medens hans forsøg i 1891
beroede paa magnetisk induktion. Preece arbeidede i
1890-aarene med lignende systemer og kunde telegrafere
optil 8 km. Disse systemer er nu traadt ganske tilbage
overfor r., som kan siges at være opfundet af G. Marconi
(s. d.) 1896. Grundlaget for r. er de elektromagnetiske
bølger (se Elektriske svingninger), som var
beskrevet af H. Hertz 1888. Desuden forelaa fra 1890
Branly’s kohærer (s.d.), som Marconi anvendte i
modtagerapparatet istedetfor den langt mindre virksomme Hertz
ske resonator. Paa afsenderstationen havde Marconi et
akkumulatorbatteri B (fig. 1), hvorfra en elektrisk strøm
Fig. 1. Marconis oprindelige system for radiotelegrafi.
ved hjælp af nøkkelen K kunde sluttes gjennem et
induk-torium I, som leverede elektriske gnister mellem to poler
ved S. Den ene af disse poler er forbundet med jorden
E, den anden med en høit op i luften ragende isoleret
metaltraad, lufttraaden el. antennen A^. Hver
gnist frembringer elektriske svingninger (s. d.) i
lufttraaden, og disse igjen fremkalder elektromagnetiske
bølger, som forplanter sig til alle sider gjennem æteren.
Paa modtagerstationen træffer disse bølger en anden,
ligeledes med jorden forbundet lufttraad A^, hvori de
sætter elektricitet i svingninger. Disse svingninger gjør
kohæreren bedre ledende; strømmen fra et batteri B^
forsterkes saa meget, at ankeret i et relæ R slutter
strømmen fra et andet batteri B^ gjennem Morse-apparatet
M. — De svingninger, man faar i senderlufttraaden paa
tangent © & ® tangerende,
som berører.
tangential ©tangential; i
retning af tangenten.
tangere - (t) tangieren — @
touch, be tangent to - (f) toucher.
tangibilité (?) f, tangibility
© følbarhed; paatagelighed,
haand-grlbelighed.
tangible © & (?) følbar;
paa-tagelig, haandgribelig.
tangle© (sammen)mtre, ( )floke;
fange; ugreie sig, tufse sig
sammen; (sb) floke, vase; (blad)fang.
tangly © floket, filtret;
tangdækket, -klædt.
tanguer ® (sjøudtr.) duve,
gynge.
tanière ® f, (vildt dyrs) hule.
tanin ® m, garvesyre,
tanist © (irsk) (valgt) herre,
høvding.
tanistry © arvefølge, besiddelse
ifølge valg.
tank © vandkum, cisterne, tank;
(stue)akvarium.
tanka © konebaad i Kanton,
tankard © kande, krus (med
laag).
tanke — (D Gedanke m;
(komme paa andre t r) sich eines
andern besinnen - © thought, idea ;
(komme paa andre t.r) change one’s
mind — ® pensée; (forestilling)
idée; (betragtning) réflexion,
méditation f; (komme paa andre t.r)
Changer d’avis.
tankeforbindelse — ®
Gedankenverbindung, -Verkettung,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
