Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raleigh ... - Ordbøgerne: T - tarry ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1985
Raleigh—Rambuk
1986
tarry—tartlet
Raleigh [lå’li], Sir Walter (1552—1618), eng.
admiral; kjæmpede for hugenotterne i Frankrige 1569—76;
udmerkede sig i Irland 1580—82 og blev statholder i
Cork. Vandt dronning Elisabeths yndest, blev
viceadmiral. Fik 1584 patent paa eventuelle nyopdagede lande
i Nordamerika og grundede der kolonien Virginia.
Deltog 1588 i ødelæggelsen af den store spanske Armada,
var derefter oftere flaadechef. 1597 kontreadmiral under
grev Essex, erobrede egenmægtig hovedstaden paa den
portugisiske ø Fayal (Azorerne), dømtes til døden af en
krigsret, men benaadedes. 1603 atter dødsdømt paa en
sikkert grundløs anklage for sammensvergelse mod Jakob
I, blev benaadet, men sad fængslet 1603—16 i Towner,
hvor han skrev den berømte «History of the world>.
1617 chef for en ekspedition til Guyana, hvor han
afbrændte en spansk by. Da spanierne krævede
opreis-ning, blev den gamle dødsdom fuldbyrdet.
Raleigh [rå’li]^ by i de Forenede stater, hovedstaden
i Nord-Garolina, midt i landet; 14 225 indb. (1910), deraf
halvparten farvede. Vakkert kapitol, store tobaksfabriker,
stort college for farvede.
Rallelyd kalder man lyd, der fremkommer i
luftveiene, naar luften sætter vædske, slim, slimhindefolder
o. 1. i bevægelse. De høres i lungerne (ved stetoskopi)
især ved bronkit, lungebetændelse og tuberkulose.
Rallenta^ndo (ital.), langsommere, efterhaanden
aftagende i hurtighed (mus.).
Ralli (Rhallis), Dem e trios (1844—), græ. statsmand,
juridisk professor; indtil 1910indflydelsesrig partipolitiker.
Afløste Delyannis som premierminister 1897, men efter
nederlaget mod tyrkerne og fredsslutningen gik han af
sep. s. a. Var atter premierminister juli—dec. 1903,
juni—dec. 1905 og juli—aug. 1909^ men led nederlag ved
valgene til nationalforsamlingen. Sep. og dec. 1910
sammensmed de øvrige partiførere overfor Venizelos (s. d.).
Rama, flere byer i Kanaan, hvoraf R. i Benjamin,
det nuværende Er Ram, 1 mil fra Jerusalem, omtales
Josva 18, 25; Jer. 31, 15, hvor der fortælles om bitter
klage i R. over Israels ødelæggelse, og Matt. 2, 17; R. i
Efraim nævnes som Samuels hjem 1 Sam. 1, 19; dette
R. kaldes ogsaa R a m a t a i m, det nye testamentes Arimatæa.
Ramadan (arab., tyrk. Ramasan), den niende maaned
i det muhammedanske (maane)aar, er efter koranens
bestemmelse fastemaaned, da man, saalænge dagslyset
vedvarer, har strengt at afholde sig fra mad, drikke og
alskens nydelser. Provisorisk fritaget herfor er alene
barselkvinder, samt folk, der befinder sig paa reise
eller i krig.
Ramann, Lina (1833—), t. forfatterinde, mangeaarig
klaverpædagog i Nürnberg, er særlig bekjendt som
Liszt-biograf og udgiver af hans samlede skrifter.
Kompositioner og studieverker for klaver.
Ramaskrig, se Ram a.
Ramayana, et i tre recensioner bevaret meget
omfangsrigt indisk epos, inddelt i syv bøger, hvoraf de fem
midterste, som udgjør digtets kjerne, sandsynligvis er
over et halvt tusen aar ældre end vor tidsregning. Dette
i gammel-episk sprogform foreliggende digt, som tilskrives
Valmiki, og som formodentlig stammer fra det
nordøstlige Indien, har til sin helt kongesønnen R am a (R., d. e.
« Rama’s oplevelser»). Sammen med sin hustru Sita maa
han gaa i landflygtighed, medens en yngre halvbroder
bestiger tronen. Uhyrer røver Sita og bringer hende til
Ceylon; men med bistand af abeguden Hanuman (s. d.)
faar Râma over strædet slaaet en bro, ad hvilken han
marscherer med sin hær og befrier sin hustru. Med hende
vender han saa omsider tilbage til sin hjemstavn, hvor
adgangen til den fædrene trone nu staar ham aaben. —
R. er blevet oversat til omtrent alle nyere ariske og
dravidiske sprog i Indien. Særlig navnkundig er den
bearbeidelse og oversættelse til det østlige hindi, som
skyldes Tulsï Das (d. 1624 e. Kr.); i denne skikkelse har
digtet faaet en enorm udbredelse, og man kan sige, at
det for befolkningen i Hindustan gjælder som en bibel,
det frembyder den norm, hvorefter man indretter sit
liv. Ligeledes kan R.s indflydelse paa indisk litteratur,
lige fra Mahäbhärata (s. d.) til nutiden, vanskelig
overvurderes. Oversættelser til engelsk, paa prosa af Dutt (1894),
metrisk af Griffith (1895).
Rambaud/"ra&d 7, Alfred Nicolas (1842—1905), fr.
historiker og politiker, professor i Gaen og Nancy, 1879
—81 kabinetschef i undervisningsministeriet under Ferry
(s. d.), 1883 professor i nyere historie ved Sorbonnen,
1896—98 undervisningsminister i Mélines ministerium
og 1895—1902 senator. Han har forfattet en række
historiske arbeider, over revolutions- og Napoleonstiden,
særlig vedrørende forholdet mellem Tyskland og
Frankrige, en Ruslands historie og en ypperlig «Frankriges
kulturhistorie> i 3 bd. Et smukt vidnesbyrd om hans
hengivenhed for Ferry er hans bog «Jules Ferry» (1903).
Var sammen med Lavisse (s. d.) redaktør af den store,
udmerkede «Histoire générale» (395—1900) i 12 bind
(1893—1904).
Rambech, Anders (1767—1836), n. embedsmand,
eidsvoldsmand ; 1793 «norsk> juridisk embedseksamen,
fra 1800 sorenskriver i Orkedalen. Medlem af
rigsforsamlingen paa Eidsvold 1814 fra Søndre Trondhjems
amt og stortingsmand 1815, 1818, 1824 og 1827—28 og
de fire sidste af disse aar odelstingspræsident. 1818
medlem af stortingets kroningsdeputation til Trondhjem.
Ramboldïni (el. -doni), Vittorino, med tilføiet
da Feltre efter sit fødested (1378—1446), ital. humanist
og pædagog, lærer i Venedig og Padua, 1425 i Mantua
for Francesco af Gonzagas børn. Der grundede han
gymnasiet «Casa giocosa», hvor han blandt fagene
indførte det dengang ualmindelige græsk, som han havde
lært af Guarino fra Verona, desuden gymnastik.
Rambouillet [râbujœ], Hôtel de, palads i gaden
St. Thomas du Louvre, hvor den fine, belæste og
litterære kreds fra Molières barndom og ungdom holdt sine
møder under forsæde af markisen af R., marki Pisanis
datter; samlingsstedet for de saakaldte «précieuses», hvis
optræden Molière har gjort nar af i sit bekjendte stykke.
Rambuk, redskab til nedramning af pæler. R.
be-staar af et fodstykke, lodret paa hvilket er reist to
parallele stændere, langs hvilke ramloddet føres.
Sidstnævnte er et støbejerns lod, som ved et hamp-,
manilla-eller staaltraadtaug, som løber over en skive øverst paa
r., kan heises op til en bestemt høide og der udløses,
saa at det falder ned paa pælehovedet. Pælen er under
ramningen reist langs føringen og fæstet saaledes, at den
under ramningen følger dennes retning. Alt eftersom
tarry @ tøvre, dvæle ; bie, vente
paa.
tarry @ tjæret; tjærelignende,
-agtig.
tarsal ® fodrod-, vrist-,
tarse ® m, tarsus @
(anatomi) fodrod.
tarsel @ hanfalk,
tarsien (g fodrods-.
tart (e) sur; skarp; bidende;
bitter; frugtkage, terte.
tartan (e) & ® m, tartan, skotsk
ternet uldtøi; plæd, sjal; © ogs.
middelhavsk seilfartøi = tartane
(D f.
ta(r)tar — ® Ta(r)tar m - ©
Ta(r)tar - ® Tartare m.
tartar © vinsten; hidsig fyr,
grobian.
Tartar (e), tartare (D m,
tartar; (f) ogs. tartarisk. catch a T.
@ binde an med sin overmand,
træffe paa den urette, bœuf (m)
à la t. (D raat oksekjød.
tart(a)reux (f), tartar(e)ous
© vinstens- - tartaric ©,
tar-tarique, tartrique (f).
ta(r)tarisk - ® tatarisch - ©
Tartarean — ® tartare; de
Tar-tare(s).
tarte ® f, terte,
tartelette (g f, liden terte,
tartine ® f: t. (de beurre)
smørbrød; lang tirade, tale; lang
(avis)artikel, en spalte.
tartiner ® smøre, male, skrive,
tartish © syrlig; lidt skarp,
tartlet © smaaterte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
