- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1987-1988

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raleigh ... - Ordbøgerne: T - tarry ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1987

tartrate—taskekrabbe

pælen skal anbringes lodret eller skraat, maa føringen
gives tilsvarende stilling. Ved haand-r. løfter man
loddet ved at hale direkte i tauget, som er forsynet med
saa mange ender, som der er mænd til at hale. Løftene
er smaa og hyppige. Ved m ask i n-r. benyttes
dampspil eller elektrisk motor til at løfte loddet. Dette er
da større og faldhøiden varierende, alt efter r.s høide og
bundeSns beskaffenhed. Ved damp-r. bevæges loddet
direkte ved dampens tryk. Dampcylinderen er fast
ophængt, og ramloddet sidder paa stempelstangens nedre
ende. Damp r. arbeider ved korte, hurtige slag som en
bergboremaskine.

Rambæren, ca. 1600 m. høit, sneklædt fjeld syd for
Sognefjorden i grænsen mellem Vik og Fresvik.

Raitieau [ramå’], Jean (1859—), pseudonym for
Laurent L a b a i g t, fr. forfatter. Begyndte med digte,
cPoèmes fantastiques» (1883), f La vie et la mort», «La
chanson des étoiles», som vakte nogen opmerksomhed.
Som romanforfatter og fortæller har han gjort lykke hos
det store publikum. Han virker meget korrekt og
optræder som bestemt modstander af naturalismens teorier
og metode. Men han forfalder til overdrivelse og
usandsynlighed. Vi nævner: «Fantasmagories»,
«L’ensorceleuse», «Moune», «Le champion de Cythère», «La
jungle de Paris».

Rameau [ramâ’J, Jean Philippe (1683—1764), fr.
komponist, var i mange aar organist i forskjellige
franske byer, indtil han tilsidst slog igjennem og blev
hofkomponist hos Ludvig XV. Han var Frankriges
betydeligste tonemester i første halvdel af 18 aarh. og
grundede den eg. harmonilære, læren om klangenes slegtskab
og naturlige forbindelse. Han skrev en række verker for
Pariseroperaen, kantater, motetter, klavermusik,
studie-verker og en række banebrydende teoretiske skrifter,
særlig sigtende til at tilbageføre alle akkorder til et
begrænset antal grundformer.

Rantée [ramé], Maria Louise de la (Ouida)
(1840—1908), eng romanforfatterinde, kom, da moderen
var fransk, til at tilbringe store dele af sit liv paa
fastlandet. 1874 bosatte hun sig i Italien, hvor hun døde.
Blandt hendes ca. 40 romaner er de bedst kjendte:
«Under two flags», «Puck», «Two little wooden shoes»,
«In a winter city», «In Maremma» samt barnebogen
«Bimbî».

Ramée frame7, Pierre de la (Petrus Ramus) (1515
—72), fr. filosof og matematiker, søn af en kulsvier,
tog 21 aar gl. magistergraden med en afhandling imod
Aristoteles’ filosofi, udgav 1543 «Dialectiæ institutiones»,
en fremstilling af logiken. Hans angreb paa Aristoteles
medførte forbud mod og konfiskation af hans skrifter,
hvilket dog senere ophævedes. Paa fransk udgav han
1555 «Dialectique». 1561—70 var han i landflygtighed,
fordi han gik over til Zwinglis lære, som han har
fremstillet i «Gommentarium de religione Christiana libri
quatuor». Dræbtes Barholomæusnatten.

Ramessëum, et af Ramses II (s. d.) opført tempel i
Theben, paa vestsiden af Nilen. Af dette tempel, der
var viet til guden Amon (s. d.) og desuden vistnok bestemt
til gravceremonier for kong Ramses, findes endnu
forholdsvis betydelige levninger, som er blevet arkæologisk
undersøgt af Petrie.

Rambæren—Ramnes

1988

Rameswaram, ø i det s.ø. Indien, mellem Geyion og
fastlandet, begrænser Manarbugten i nord. Ojntr. 20 000
indb., som lever af indtægterne af et berømt tempel.

Ramfoss, vandfald (12 m.) i Snarumelven, kort efter
dens udløb af Krøderen, opgives fortiden (1912)at
repræsentere 1500 eff. hk. Ved fossen træsliberi; i nærheden
R. jernbanestation.

Ramie, se Kinagræs.

Ramloftstue, en for Gudbrandsdalen og tilgrænsende
bygder eiendommelig bygningstype. Over stuebygningens
forstue og kove indredes hjellen eller ramnen til et
lukket ramloft, en overetage med aabent aastag og
med gavler og mønsaas i ret vinkel mod den øvrige
bygnings længdeakse. En trappe paa husetî^ yderside

Uamloftstue

fører op til dette loft; den nærstaaende trønd(jrske type
for stuebygning, opstue (s. d.), har til forskjel fra r.
trappeopgang inde i forstuen. (Se ogsaa Barfrø.)

Ramlösa, sv. sjøbad i Malmöhus län ved Helsingborg.

Ramm, Eilert Waldemar Præben (1769—1837),
n. officer, eidsvoldsmand. Født i Vang, Hedemarken.
1787—89 volontør i det Sjællandske lette dragor regiment,
1790 officer, 1808 ritmester og chef for Van^ ske
eskadron, 1818 major og fører for undertrykkelsen af
urolighederne blandt bønderne paa Hedemarken, entlediget
1829. Var 1814 medlem af rigsforsamlingen paa
Eids-vold som deputeret for Søndenfjeldske dragor regiment.

Rammelsberg, Karl Friedrich (1813—1900),
be-kjendt tysk kemiker, professor i uorganisk kemi ved
universitetet i Berlin, har særlig gjort sig fortjent som
mineralkemiker, baade ved eksperimentel og litterær
virksomhed.

Ramnes, herred i Jarlsberg og Larviks amt, n.v. for
Tønsberg, 137.97 km.^ med 2887 indb. (1910), mod 2923
i 1900, altsaa en nedgang i folketal paa 36; 20.Î pr. km.’^
Herredet, der svarer til R., Fon og Vivestad sogne, er et
jordbrugs- og skogdistrikt. Terrænet er sterkt kuperet,
gjennemfuret af for det meste smale, tildels vîldyrkede
dalstrøg i forskjellige retninger, med skogaaser, der naar
høider paa vel 300 m. (Lønskollen i nord er 305., Osnipen
i vest 400 m.). Af arealet opgives 46.26 km.’ at være
aker og eng, 81.69 km.^ er skog, 3.0 km.^ er ferskvand,
resten (ca. 7 km.^) er myr og snaufjeld. Der cpgives at
være 4311 maal udyrket, til dyrkning skikket jord; i

tartrate @ & ® m, vinstensurt
salt.

tartre ® m, vinsten,
tartuffe ® m, tartuffe (e)
hykler; skinhellig,
tartufler ® hykle,
tartwoman (e) kagekone,
tarv se behov, nytte,
tarvelig — ® dürftig, ärmlich;
einfach (leben) - @ (i levemaade)

frugal; (i klædedragt) plain, homely,
modest; (fig.) scanty, meagre — ®
frugal, sobre; simple, modeste;
(maadelig) médiocre; (ussel)
mesquin ; (simpel, gemen) bas,
vulgaire.

tarvelighed — ® Dürftigkeit,
Ärmlichkeit, Bescheidenheit f - ©
frugality; plainness; scantiness —
(Î) frugalité, sobrité; simplicité;

médiocrité; mesquinerie; bassesse,
vulgarité f.

tas ® m, bunke, dynge, haug;
mængde ; bygning (under opførelse);
haandambolt; knappeform. t. de
charge udkraget sten.
Tasche ® f, lomme, taske.
Täschner ® m, sadelmager,
task @ (paalagt) arbeide; hverv,
opgave ; lekse ; paalægge, anvise.

sætte i arbeide; drive anstrenge;
lægge beslag paa, stills fordringer
Ul, kræve.

taske — ® Tasche f ; (fig.) loses,
wildes Mädchen — (g) pc uch, wallet;
(til bøger osv.) satchel ; pige) hussy,
minx, baggage — (g sac m; (jagtt.)
gibecière; (pige) garce f.

taskekrabbe - (D Taschenkrebs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:46:12 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/5/1068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free