Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramolino ... - Ordbøgerne: T - taskenspiller ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1989
Ramolino—Rana
1990
tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 1146 maal. Den
vigtigste næringsvei er jordbrug og skogdrift. Fem
ysterier, en række sagbrug, trævarefabrik. R. sparebank,
oprettet 1870. Antagen formue 1910 3 233 300 kr., indtægt
443 700 kr. Tønsberg—Eidsfossbanen passerer gjennem
herredet (stationer: R., Klop og Freste).
Ramolino, Maria Letizia, se Bonaparte.
Ramon y Cajal [-i-], Santiago (1852—), sp. læge,
siden 1892 professor i histologi og patologisk anatomi
ved universitetet i Madrid. Verdensberømt for sine
arbeider om nervesystemets bygning («neuron»-teorien); fik
1906 Nobelprisen for samme. Norsk æresdoktor 1911.
Rampolla, Mariano, marki del Tindaro (1843—),
pavelig statssekretær, 1887 kardinal og statssekretær hos
Leo XIII, modstander af treforbundet; derfor hindrede
Østerrige hans valg til pave efter Leo XIII; efter Pius
X’s valg trak han sig tilbage fra sin stilling, men er
fremdeles en af romerkirkens betydeligste mænd.
Ramponere (fr.), ødelægge, beskadige.
Rampur, by i Indien ved elven Kasi, 180 km. øst for
Delhi; 78 758 indb. (1901). R. har en stor moské og en
muhammedansk religionsskole, som søges af folk
langveisfra. R. er hovedstad i en indfødt stat, som er omtr. 6340
km.^ og har 533 000 indb.
Rams, norsk navn, som især bruges om allium
ursi-num, ogsaa kaldt ramsløk, men ogsaa paa et par steder,
som i Sætersdalen, om lillekonval. Gjeitramser det
norske navn for epilobium angustifolium.
Ramsay [rœmzi], Alexander, hed føreren for de
skotske leietropper, som i august 1612 landede i
Roms-dalen og paa sin marsch gjennem Norge til Sverige blev
dræbt eller fanget af bønderne ved Kringen i
Gudbrands-dalen. R., som var blandt de fangne, blev senere sammen
med tre andre officerer sendt til England.
Ramsay [rœmzi], Allan (1686—1758), skotsk digter,
forsøgte sig i Edinburgh som parykmager, senere som
boghandler. Han var tidlig begyndt at skrive digte,
og hans boghandel blev snart et mødested for byens
litterater. 1724 udgav han to samlinger skotske sange
og ballader over gamle motiver, og han bliver
heri-gjennem en forløber for Burns og Scott. Hans bedst
kjendte og originaleste verk er dog det 1725 udgivne
hyrdedrama, «The gentle shepherd», i hvilket han bryder
med den gjængse unaturlige hyrdestil og giver friske
billeder af skotsk landliv.
RamsaySir Andrew Crombie (1814—91),
eng. geolog; blev 1841 assistent ved Geologicai survey og
var fra 1872—81 dens generaldirektør. I 1848 blev han
professor ved universitetet og i 1851 ved Royal school
of mines i London. Skrev bl. a. «Old glaciers of North
Wales and Switzerland» (1860), «Physical geology and
geography of Great Britain» (1864, 6 opl. 1894) og udgav
«Geological map of England and Wales> (1859, 5 udg.
1881). [Litt.: A. Geikie, «Memoirs of Sir A. C. R.» (1895).]
Ramsay [rœmzi], William (1852—), berømt eng.
kemiker, professor i kemi ved University college i
London. R., der er en af vor tids mest fremragende
eksperimentatorer, opdagede i 1894 sammen med Lord Rayleigh
argon (s. d.) i luften; senere udskilte han af samme
elementerne helium, neon, krypton og xenon. I 1903
konstaterede han, at radiumemanationen gaar over til helium,
tasken spiller—tasteless
og leverede saaledes det første eksperimentelle bevis for
elementernes forvandling i hverandre. I 1904 tildeltes
han Nobelprisen i kemi. Norsk æresdoktor 1911.
YldLmshotiom [ræmzbv’tdm], England, fabrikby i
Lancashire, ved Irwell, 18 km. nord for Manchester; 16 000
indb. Metal- og bomuldsindustri.
Ramsden [ræmzden], Jesse (1735—1800), eng.
ind-strumentmager; har opfundet delemaskinen og har
indført vigtige forbedringer ved teodoliten, barometre for
høidemaaling, sekstanten m. m.
Ramses («Re, d. e. solguden, har avlet ham»),
personnavn i det gamle Ægypten; bl. a. haaret af forskjellige
faraoner, hvoriblandt de mest bekjendte er: 1. R. II
(tilhørende det 19 dynasti). Denne konge, der kom til
at staa for efterverdenen som idealet for en ægyptisk
hersker, fortsatte sine forgjængeres bestræbelser for at
gjenoprette Ægyptens magt og anseelse, hvormed det
var gaaet tilbage under slutningea af det 18 dynasti.
Herunder kom oet til sammenstød med chetiterne (s. d.);
mellem disses konge Chattusil og R. II kom det sluttelig
til en fredelig overenskomst. R. II var en vældig
bygherre, under hvis lange regjering (ca. 1324—1258 f. Kr.)
bl. a. en række pragtfulde templer blev opført i Ægypten
og Nubien. — En storartet gavmildhed mod geistlighed
og templer øvede ogsaa 2. R. III (tilhørende det 20
dynasti, som bestod ca. 1200—1100 f. Kr.) under sin
ligeledes langvarige regjering. En fortegnelse over de
forskjellige gaver findes paa den saak. «Papyrus Harris I»
(nu i London).
Ramsey [rœmzi], England, havneby og sjøbad ved
nordøstkysten af øen Man og ved the Manx Northern
Railway; 4700 indb. Fyrtaarn. Elektrisk sporvei bl, a.
til toppen af Snaefell.
Ramsgate [ræmzg9t], England, havneby i Kent, kort
syd for mundingen af Themsen; 28 000 indb., 130 km. øst
for London, ved South Eastern & Chathambanen.
Elektriske sporveie til de nærliggende byer nordenfor,
Braad-stairs og Margate. Livlig kystfart og fiskeri.
Ramus, Janas (1649—1718), n. prest og historiker,
student 1665, sogneprest til Norderhov 1690, erhvervede
magistergraden 1698, gift med Anna Golbjørnsdatter (s.
d.). R. udgav «Nori regnum, h. e. Norvegia antiqua et
ethnica» (1689), som efter hans død udkom i forøget
skikkelse (ved Spidberg 1719), «Ulysses et Othinus unus
et idem» (1702), der udkom i tre udg., samt «Norrigs
beskrivelse» (1715). Efter hans død udkom «Norrigs kongers
historie» (1719).
Ramus, Petrus, se R a m é e, Petrus de la.
Ran, i nordisk mytologi Ægers hustru; hun fanger
de druknende i sit net.
Ran foreligger, naar nogen i den hensigt at forskaffe
sig selv eller andre en uberettiget vinding ved at øve
vold mod en person eller sætte ham ud af stand til
forsvar eller ved hjælp af trusler, der fremkalder frygt for
liv eller helbred, bemægtiger sig en gjenstand, der helt
eller delvis tilhører en anden, eller tvinger nogen til at
foretage en handling, hvorved der voldes ham
formuestab (straffelovens § 267). Den alm. straf for r. er fængsel
indtil 10 aar. De under r. nu indgaaende forbrydelser
betegnedes tidligere som røveri eller som voldstyveri.
Rana, se Frosk.
m ~ © pungar, crab-fish — ®
poupart m.
taskenspiller — (Î)
Taschenspieler m — © juggler, conjurer,
prestidigitator — ® joueur de
passse-passe, escamoteur,
prestidigitateur m.
taskenspillerkunst — ® Ta
schenspielerkunst, Taschenspielerei
f - © juggling, conjuring trick,
sleight of hand — ® tour de
passe-passe; escamotage m,
prestidigitation f.
task-master @ mester(-tasker);
opsynsmand ; tugtemester.
task-work © (paalagt) arbeide;
akkordarbeide ; bestillingsarbeide.
Tasse ® f, tasse (f) f, kop.
tasseau(f)m,list (under en hylde);
konsol (under figur); snabel, næse.
tassée ® f, kop(fuld).
tassel (ê) kvast, dusk;
(mais)-kolbe; merkebaand i bog ; hanhøg;
sætte, skyde kvaster, kolber;
besætte med kvaster, dusker.
tasser ® dynge, stable op;
brede sig (om planter). se t.
sætte sig, synke (f. eks. jord).
tassette ® f, laarskinne (paa
harnisk).
tastable © smagelig,
velsmagende.
tastbar ® følbar, følelig.
Taste (t) f, tangent,
taste © smage (paa); prøve;
døie, lide; smag(ebid) ; anstrøg.
tasteful © velsmagende,
delikat; smagfuld.
tasteless © uden smag,
smagløs; flau.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
