Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramolino ... - Ordbøgerne: T - taskenspiller ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1991
tastent-tatillon
Rana el. Ran en el v en, et af Nord-Norges mægtigste
vas-drag, mdspringer fra Svartisens snemasser og fra en række
vande nær den svenske grænse. Gjennemstrømmer i
nordvestlig senere sydvestlig retning Ranendalen og
Dunder-landsdalen og falder ved strandstedet Mo ud i bunden
af Ranenfjorden. Nedslagsdistrikt 3496 km."- I sit øvre
løb benævnes R. R a n d a I s e 1 v e n. R. danner flere
vandfald, hvoriblandt nævnes Staupfoss (6 m.), Storfoss (5 m.),
Kobfoss (4 m.) m. ti. Hovedvasdraget modtager en række
betydelige bielve. Fra syd Tverelven, Plura,
Grønfjeld-aaen, Virvaselven m. fl.; fra nord Langaaen,
Stormdals-aaen, Tespa, Bjellaaen, Gubbeltaaen m. fl. R. opgives
for tiden (1912) at repræsentere 2975 eff. hk. I
tidsrummet 1901 — 05 nedfløtedes der aarlig gjennem R.
gjennemsnitlig 1680 tylvter tømmer.
Ranavälona, hovadronninger paa Madagaskar. 1. R. I
(regjerede 1828—61) efterfulgte sin mand Radama I paa
tronen og har faaet tilnavnet «den blodige», da hun ved
ild og blod søgte at udslette de spor af europæisk kultur,
som var begyndt under Radama. Mange tusen led døden
i hendes regjeringstid. Ogsaa de kristne forfulgte hun,
mange led martyrdøden, og missionærerne blev udvist
fra øen. — 2. R. II (regjerede 1868—83) var den første
kristne hersker paa øen, idet hun, tilligemed
premierministeren, gik over til kristendommen 1869 og lod de
officielle afguder brænde. Hun var en varm beskytter
af civilisation og mission. I 1876 frigav hun alle til
Madagaskar indførte slaver. Fik 1883 krig med
Frankrige og maatte afstaa en del land omkring Diego Suarez
samt give Frankrige ret til at blande sig i de udenlandske
anliggender. — 3. R. 111, den sidste hovadronning
(regjerede 1883—97), bekjendte sig til kristendommen og
regjerede i forgjængerens spor. Den franske regjering
sendte okt. 1894 et ultimatum, hvorpaa den madagassiske
regjering ikke gik ind. Krigen brød ud og hovedstaden
indtoges 1895. Dronningen førtes 1897 til Reunion, senere
til Algerie, hvor hun bebor en villa og har en aarlig
understøttelse af 30 000 frc.
Ranch, Hieronymus Justesen (1539—1607), d.
prest og digter. R., som er den betydeligste danske
skolekomedieforfatter, har skrevet «Kong Salomons
hyl-ding>, opført 1854; R. spillede selv narren, en figur, han
har indført fra tyske og engelske skuespil. Endvidere
«Samsons fængsel» og «Karrig nidding» samt den
moraliserende «Fuglevise», som var meget yndet af samtiden.
[Litt.: «H. J. R.s danske skuespil og fuglevise», udg. af
S. Birket Smith (1876 -77).]
Rande (Randøen), 17.48 km.^ stor, sparsomt skogklædt,
smaaknauset ø i den indre Boknfjord, n.ø. for Stavanger.
Høider paa henimod 400 m. R., som med en del hører til
Fister og en del til Hjelmeland herreder, er ved Fisterfjorden
og Ølesundet skilt fra fastlandet i sydøst; 312 indb. (1900).
Randers, Ole Kristofer (1851—), n. forfatter, født
i Aremark. Blev student fra Aalesunds latinskole 1869,
cand. jur. 1873 og ansat i landbrugsdepartementet fra
1880 som kgl. fuldmægtig. Hans første digtsamling
«Med lyre og lanse» (1879) tilhører den
efter-Welhavenske lyrik; allerede her røber R. sikker formsans og
polemisk tendens. I 1880 fulgte «Polemiske sonetter»
(som tilsvar til Th. Gasparis «Polemiske sonetter», et
angreb paa naturalismen i Bjørnsons og Ibsens digtning).
Rana— Randsfjorden
1992
Mandig og selvstændig
virker «Vaarbrudd.
Erotiske stemninger» (1880).
(Anden udgave af denne
samling kom 1894 under
titelen «En
kjærligheds-vaar>, og nu forøget med
R.s skjønneste digt «Den
første kjærlighed».) Af
hans øvrige digtsamlinger
kan nævnes: «Unge
sange» (1885); «Norsk natur»
(1887), «Frie ord», I—II,
«Digte» (1901) samt «Sol
og skygge» (1911). — Fra
R.s haand foreligger en
reisehaandbog over
Sønd-mør. [Litt.: «Norsk
for-fatterlexikon», IV; H.
Jæger, «Illustreret norsk
litteraturhistorie», IL]
Randers, Danmark, by i Jylland, i R. amt, ved
Gudenaaen, 10 km. fra mundingen i R.-fjord O;^ den
øst-jydske længdebane; 23 000 indb. (1910). Stor kndhandel.
Bygning af jernbanevogne. Af kirker fra før
reformationen er kun tilbage (den af Uldall i 1870 restaurerede)
St. Mortens kirke. R. museum med danske nr alerier og
oldsager. Paa Raadhustorvet Niels Ebbesens stmdbillede
(af Ring). Norsk vicekonsulat.
Randers amt, Danmark, Øst-Jylland, 2426 km.’^ med
120 000 indb. R a. indbefatter ogsaa halvøen Djursland
med Jyllands østpynt. Fornæs, samt øen Anholt.
Randersfjord, Danmark, har en længde af over 20
km. ind fra Kattegat til Gudenaaens mundiig. Selve
fjordløbet deles i en østlig større del, den (îg. R., fra
nord—syd og en vestlig mindre del fra Uggelhuse øst—
vest ind til byen. Ved indløbet til R. paa norc siden
forhavnen Udbyhøi vinterhavn.
Randselven, den korte vandrige elv, der fører
Randsfjordens vandmasser ned i Tyrifjorden. Flere
mægtige vandfald, hvoriblandt Borgefoss (5 m.), Kistefoss
(10 m.), Askerudfoss (17 m.), Viulfoss (6 m.) rn. fl. Ved
flere af vandfaldene er store cellulose- og
træmasse-fabriker (Randsfjord, Kistefoss, Viul). Bergensbanen følger
R.s østre bred fra Randsfjorden til nedenfor Hval station,
hvor den paa jernbro gaar over paa vestbredden.
Randsfjorden, Norges fjerde største indsjø, 136 km.^
stor, nord for Ringerike. R. er lang og smal med
hovedretning i nord—syd, 65 km. Den modtager i sin nordre
ende tilløb fra Etna og Dokka og har gjenne n
Randselven ved sydenden afløb til Tyrifjorden; 132 m. o. h.,
største dybde 108 m. Vestkysten og i den midtre og
nordre del østkysten er temmelig steil og spredt
bebygget. Retydelige skogtrakter. Ved den sydlige østbred
de mægtige Hadelandsbygder og ved nordende i de
vel-dyrkede strøg omkring Odnes. R. befares mtd
dampskib. Betydelig tømmertrafik. Langs østbredden fra
Røikenvik til Odnes og videre hovedvei. Lings den
nordre del af østbredden Valdresbanen med Fald, Hov,
Bjørnerud, Fluberg og Odnes stationer. Langs sydenden
Bergensbanen (Jevnaker station). Forslag til legulering
tasten ® berøre, føle paa;
famle; føle sig for.
taste-l)aper @
fortolkningsopgave.
taster @ smager; prøver,
vrager.
tasting @ smagen; prøvelse,
undersøgelse (f. eks. af tømmer);
smag(ssanisen).
Tastsibn ® m, følesans.
Tastwerkzeug (î) n,
føleredskab.
tasty @ med (god) smag, af
smag; smagfuld; velsmagende,
pikant.
tat (e) tatklæde (lavet af
trevierne af en indisk plante) ; (indisk)
pony, hest. t.s (slang) filler,
kluder. give tit for t. give svar
paa tiltale.
tatar se tartar.
Tatche (t) f, pote; dask, lusing.
Tätchelei ® f, klap, kjærtegn.
tâte-au-pot ® m,
kjøkken-skriver.
tâtement ® m, beføling,
tâte-poule (Î) m,
kjøkkenskri-ver; pernittengryn.
tater — g) Zigeuner m ~ @
gipsy - (f) bohémien m.
tåter ® føle, famle paa; (sæUe
paa) prøve ; føle (en) ps a tænderne,
t. de, à qc prøve, smage paa;
forsøge, t. le pavé jondere
terrænet.
tâteur ® m, en som ikke kan
tage en bestemmelse.
tâte-vin ® m, stikllævert.
tâtez-y (g m, jeanrettekors.
tatillon ® m, se tiUe-poule.
"(Fot. af Rude & Hilfling.)
Ole Kristofer Randers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
