Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rapperswil ... - Ordbøgerne: T - tavlet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2001
Rapperswil—Rasko^lniker
2002
En r. formidles gjennem en særskilt r.-skrivelse, meddelt
af hjemlandets udenrigsminister til det fremmede lands
suveræn eller udenrigsministerium, hvorefter udsendingen
faar et afskedsforetræde hos vedkommende statsoverhoved.
Rapperswil, Schweiz, by i kanton St. Gallen, ved
nordbredden af Ziirichersjøen og jernbanen langs denne ;
412 m. o. h.; 3400 indb. Silke- og emaljefabrik.
Rappe’rt, ved ældre fæstningsskyts det underlag, hvori
selve kanonrøret hviler. R. er anbragt paa et længere
rammeverk, en slæde, paa hvilken den ved skudløsningen
glider tilbage, indtil rekylen ved bremsning er ophævet.
Rappo’rt (fr.), meddelelse, indberetning.
Raps (brassica napus), urt af kaalslegten, indtil 1 m.
høi, med glat stængel og blaaduggede, glatte blade, af
hvilke de nedre er stilkede og dybt indskaarne, de øvre
derimod siddende med pilformig omfattende ører ved
grunden. Blomsterne gule, frugterne paa næsten
retvinklet udsperrede stilke. R. kjendes ikke med sikker
hed i vild tilstand, er derimod ikke sjelden forvildet.
Den er en gammel kulturplante, som dyrkes for de
fedtrige frøs skyld; af disse faaes rapsolje. R. dyrkes
enten som enaarig, sommer-r. (b. n. annua), eller
to-aarig, vinter-r. (b. n. oleifera), hvilken sidste altid har
havt størst betydning.
Rapskager er rester af rapsfrø, som paa
oljefabri-kerne er benyttet til udvinding af rapsolje. De haarde
kager males til mel (rapsmel), som er et meget
værdifuldt, eggehvide- og fedtrigt kraftfoder. Det skal ogsaa
have evne til at paavirke melkens fedtstof og derved
gjøre «vintersmøret» mere smidigt og blødt. R. er ofte
udsat for forfalskning, hvorved de bliver mindre
værdifulde. Sterk sennepslugt af rapsmel, som udrøres i vand,
er tegn paa mindre god vare.
Rapsodi var i den græske oldtid et sunget brudstykke
af en større episk digtning. Nu en fantasi eller
parafrase, især over folkemelodier, saaledes Liszts ungarske,
Svendsens norske, slaviske af Raff, Lalo, Dvorak.
Rapsolje, en brunliggul, fed, ikke tørrende olje, der
vindes ved udpresning af raps; anvendes i teknisk
øie-med, raffineret ogsaa noget til margarin.
Raptus (lat.), pludseligt raserianfald.
Raritet (lat.^ sjeldenhed.
Rasch, Halvor Heyerdahl (1805—83), n.
naturforsker. Studerede først botanik, senere alle andre
naturvidenskaber, særlig med rent praktiske formaal for
øie, og tog initiativet til mange praktisk og økonomisk
nyttige foranstaltninger. 1825 konservator ved
universitetet, studerede 1840—42 museumsteknik i udlandet og
blev 1843 universitetsstipendiat, 1847 lektor og var 1852
—74 professor i zoologi. Selv ypperlig jæger og
sportsmand havde navnlig jagt- og fiskerinæringerne hans varme
interesse. Hans bog «Jagten i Norge» (1845) gav
anledning til jagtloven af 4 aug. s. a. Han fremmede kunstig
fiskeudklækning, østersavl, husdyropdrætning, biavl
gjennem den ivrigste oplysningsvirksomhed, bl. a. under
medvirkning af Selskabet for Norges vel, af hvis styre han
var et drivende medlem. Omfangsrig, men spredt
forfattervirksomhed i betænkninger, afhandlinger og bidrag
til dagspressen. [Litt.: Halvorsen, «Norsk forfatter-lex.».l
Rasch, Jonas Gottfried (1831—1902), n. læge. Var
inden landets grænser kjendt som en usedvanlig lærd
tavlet—Tazzelwurm
historiker, særlig paa den ældre medicins omraade. Hans
skrifter, delvis udgivet i bogform, er af stor interesse.
Raschi (forkortelse af Rabbi Schelomo ben Isak)
(1040—1105), jødisk lærd i Troyes (Champagne); drev i
Worms og Mainz Talmudstudier, til hvis fremgang han
selv kom til at bidrage overmaade meget. Foruden til
Talmud har han skrevet kommentarer til bibelen; disse
hans verker er blevet sterkt benyttet, tildels ogsaa oversat.
Rasere, ved nedhugning, rivning eller opbrænding
at fjerne skog, bebygning o. L, der foran eller i en
forsvarsstilling hindrer oversigt eller vanskeliggjør
bestrygning for en selv eller letter orientering for fienden.
Raserende kuglebane, se Bestrygende.
Rasgrad (Hesargrad), Bulgarien, by ved jernbanen
Varna—Rustsjuk; 295 m. o. h., 14 000 indb.
Rask, Gertrud, se Egede, Hans.
Rask, Rasmus Kristian (1787 1832), d.
sprogforsker, voksede op under trange kaar og drev allerede
som gut omfattende sprogstudier, student 1807. 1811
udkom hans første sproglige arbeide, «Veiledning til det
islandske sprog». 1813—15 foretog han med
understøttelse en reise til Island, hvorfra han 1814 nedsendte
en besvarelse af en prisopgave om det gamle nordiske
sprogs oprindelse. Dette epokegjørende verk udkom
først 1818, da R. havde tiltraadt en lang studiereise,
som gik over Sverige Rusland og Persien til Indien.
Under sit ophold i Sverige udgav han bl. a.
«Angel-sachsisk sproglære» (1817), der blev grundlæggende for
studiet af oldengelsk. Efter sin hjemkomst 1823 udgav
han en lang række sproglige arbeider, men med
undtagelse af det vigtige verk «Om zendsprogets og
Zend-avistas ælde og egthed» (1826, skrevet i Indien) meddelte
han ikke, som man havde ventet, frugterne af sin store
reise. 1829 blev han universitetsbibliotekar, og 1831
udnævntes han til professor i de østerlandske sprog.
Men han var da allerede nedbrudt af sygdom og døde
aaret efter. — R. havde et sjelden skarpt blik for sprogenes
eiendommeligheder og indbyrdes sammenhæng. Paa
dette omraade er hans betydning saa stor, at han maa
regnes med blandt grundlæggerne af hele den moderne
sammenlignende sprogvidenskab. I sit prisskrift
opstillede han principer for sprogsammenlignende undersøgelser,
der har gyldighed den dag idag. Hans grundige, klare
og nøiagtige systematiserende arbeider over mange
forskjellige sprog blev banebrydende paa mange maader.
Han var en af de første, der klart saa og begrundede
sammenhængen mellem de saakaldte indoeuropæiske
sprog. Ogsaa de finsk-ugriske sprogs indbyrdes forhold
bestemte han rigtig. Han ydede et vigtigt bidrag til
tydningen af de persiske kileskrifter, men først og fremst
blev han banebrydende for den nordiske sprogvidenskab.
[Litt.: F. Rønning, «R. K. R.» (1887).]
Rasko’lniker’eri den ortodokse russiske kirke
fællesnavn for sekterne, af hvilke dette kirkesamfund har
udskilt flere end andre. Den første spaltning skede
1666, da staroverzerne («de gammeltroende») modsatte
sig liturgiske ændringer; de holdt paa det gamle og
forbandt dermed en rigoristisk etik, bærer langt skjeg,
afholder sig fra tobak, kaffe, te o. s. v. Indenfor
staroverzerne skjelnes mellem jedinoverzerne, som staar
statskirken nær, og de presteløse, som ledes af lægfolk.
tavlet se rudet,
taw © (hvid)garve; (større)
kikse-kugle. t.S (skotsk) svepe.
tawdry (e) gloret, smagløs,
udmalet.
tawery (ê) (hvid-, alun)garveri.
tawny @ brunlig, rødlig,
solbrændt. t. owl katugle.
tax © (paalægge) skat; (flg.)
’byrde, tungt krav; bestemme, fast-
sætte; bebyrde, tage i beslag, t.
with bebreide (for),
taxability © skatbarhed.
taxable skatbar, skattepligtig;
(retsudtr.) lovlig vedkommende
(omkostninger).
Taxation (t) f, taxation © &
(D f, taksering; © ogs. beskatning ;
(retsudtr.) fastsættelse af
omkostninger.
Taxator ® m, taxateur ® m,
vurderingsmand.
tax-cart © kjøkken-, torvvogn.
Taxe (t) f, taxe (î) f, takst;
tarif, pris; skat(tebeløb); gebyr;
paalæg, afgift.
taxer (f) værdsætte, taksere;
skatteligne; anklage, beskylde, se
t. à ogs. tegne sig for (et bidrag).
taxidermy (e) kunsten at
udstoppe dyr.
taxi(e)ren (t) taksere, vurdere,
taxor (e) se taxer.
Taxus ® m, taks(træ).
tayaut ® se taïaut,
tay-boy (e) anretningsbord.
Tazzelwurm (t) m, drage,
lindorm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
