Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rayski ... - Ordbøgerne: T - tegnsætning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2013
Rayski—Reaktion
2014
tegnsætning—Teilung
givende forsamling af 1791, moderat og derfor fængslet
under skrækregjeringen ; slap fri ved Robespierres fald.
Af hans engang meget anseede digtning er nu vel alt
glemt undtagen tragedien «Les Templiers» (1805; tysk
overs.). Men han har den fortjeneste at have begrundet
det videnskabelige studium af provençalsk og til en vis
grad af romansk sprog og litteratur; man skylder ham
paa dette gebet flere værdifulde verker.
Rayski, Ferdinand von (1807—90), t. maler,
virksom i Dresden. Indtager en eiendommelig stilling i tysk
kunst, idet han allerede fra 1840-aarene af, baade i
por-træter (f. eks. «Domherre von Schroeter») og i
dyrebilleder (som «Vildsvin») anvender en kraftig,
impressionistisk malemaade. R. har ogsaa malet slagbilleder.
Razzia (arab.), plyndringstog, streiftog.
Re var i middelalderen navnet paa Ramnes herred n.ø.
for Tønsberg. Her faldt jarlen Sigurd af Reyr 1163 i
kamp med Erling Skakke, og her blev i jan. 1177
birkebeinernes flok sprængt af kong Magnus Erlingssøn,
efter-at deres konge, Eystein Eysteinssøn (Meyla) var falden.
Re (Ra), ægyptisk solgud. Han seiler i sin baad
henover himmelen, kjæmper daglig med skyslangen Apepi,
maa hver aften vige for mørket, men hæver sig dog næste
morgen seierrig opad som den store velgjører og
livs-formidler, Ægyptens beskytter, til hvem menneskene vender
sig med pris og tak. Tidlig blev han sat i forbindelse
med de lokale solguder Atum og Horus (s. d.); tidlig
blev han ogsaa euhemeristisk opfattet som Ægyptens
første konge. Faraonerne af det femte dynasti indførte
for R. en egen kultus i helligdomme, hvis midtpunkt
var en svær obelisk (s. d.). — Solteologien, hvis
hjemstavn var Heliopoiis (s. d.), vandt indflydelse over det
hele land, og medførte, at de fleste ægyptiske guddomme
blev forvandlet til solguder; saaledes blev f. eks. Amon
(s. d.) til Amon-Re.
Re... (lat.), i sammensætninger: igjen (gjen-), tilbage.
Ré, Ile de [il-dø-ré], 85 km.^ stor ø, 3 km.
udenfor den franske kyst ved La Rochelle. Øen tilhører
depart. Charente-Inférieure, er 25 km. lang og 3—5 km.
bred. Sydkysten er temmelig steil, medens nordkysten
er lav og beskyttes af volde og dyner mod havets
oversvømmelser. Det høieste punkt ligger 19 m. o. h. Der
lever paa øen ca. 15 000 mennesker, som væsentlig ernærer
sig ved akerbrug, vinavl, fiskeri, østersfangst samt
indvinding af havsalt. Den største by er St. Martin de R.,
som ligger paa nordkysten.
Re svarer i det musikalske solmisationssystem til D i
vor skala.
Reade [lîd], Charles (1814—84), eng. forfatter, var
fra 1843 bosat i London og udgav et stort antal romaner
og skuespil. Rlandt hans mest fremragende novellistiske
arbeider kan nævnes: «It is never too late to mend»
(1856), senere dramatiseret, «The cloister and the hearth»,
en historisk roman fra det 15 aarh., «Hard cash» (1863),
«Griffith Gaunt^» (1866).
Reading [rtdiij], by og shire i England, beliggende
60 km. vest for London, ved Kennet, et kort stykke
ovenfor dennes udmunding i Themsen; 72 200 indb. (1901).
R. har en smuk beliggenhed, men er temmelig
uregelmæssig bygget og har et gammeldags præg. Der er flere
interessante gamle kirker, samt ruiner af et benediktiner-
kloster fra 12 aarh. Universitetscollege med ca. 1600
studerende. Byen har bekjendte kjæksfabriker og driver
jernstøberier, blomsteravl samt betydelig handel med
korn og kvæg.
Reading [rfditj], by i de Forenede stater,
Pennsylvania, ved elven Schnylkill, 90 km. n.v. for Philadelphia;
96 071 indb. (1910). I nærheden er der store leier af
anthracitkul og jern, og R. er derfor en stor fabrikby
med store jern- og staalvarefabriker; den samlede
industriproduktion havde i 1905 en værdi af 110 mill. kr.
Reage’ns (kem.) er ethvert kemisk stof, der anvendes
ved udførelse af kemiske reaktioner (s. d.) og særlig til
I brug ved den kvalitative og kvantitative kemiske analyse.
Som r. kan eksempelvis nævnes svolsyre, saltsyre,
salpetersyre, ammoniak, natronlud, svovlvandstof, sølvnitrat,
bariumklorid, jernklorid og ferrocyankalium.
Reage’nsglas (kem.) er et tyndvægget glasrør, forsynet
med en rund bund; i regelen ca. 12 cm. langt og IV2
cm. vidt. R. benyttes mest i den kvalitative analyse til
stoffenes opløsning, kogning og fældning, men er ogsaa
et vigtigt og ofte benyttet hjælpemiddel i den
præparative kemi.
Reage’nspapir er et filtrerpapir, der er mættet med
et eller andet stof, f. eks. lakmus, kurkuma, jodkalium
og klister, der tjener til erkjendelse af kemiske stoffe,
som syrer, baser, borsyre, salpetersyrling o. s. v.
Reage’nsrør, se Reagensglas.
Reagere (lat.), tilbagevirke, modvirke: indvirke kemisk
paa.
Reakta’ns (elektr.) opstaar i en vekselstrømkreds og
er den del af den tilsyneladende modstand (impedans, s.d.),
som skyldes den induktive modstand (induktansen) og
kapacitetsmodstanden (kapitansen). R. er ved
seriekobling 2ncL c er = périodetallet, L =
induktionskoefficienten og C = kapacitetskoefficienten.
Til at overvinde r. kræves ingen energi, men den
for-aarsager en faseforskyvning mellem strøm og spænding,
og den derved nødvendiggjorte større strømstyrke
fremkalder et øget tab i ledningen.
Reaktion (lat.), modstand, tilbagevirkning, stræben
efter at komme tilbage til forældede politiske tilstande,
bagstræv; udslag ved en kemisk proces, se nedenfor
under 3. — 1. (Psykol.). R. kaldes i psykologien enhver
sjælelig virksomhed, for saa vidt den foranlediges af en
paavirkning udenfra. Ved r.s-tiden forstaar man den
tid, som forløber mellem paavirkningen og r. Denne er
kortere, naar opmerksomheden forud er rettet paa den
bevægelse, man vil reagere mod, end naar den er rettet
mod det forventede indtryk, hvorpaa man vil reagere.
— 2. (Mek ). Kraft som fremkaldes i et legeme, der
paavirkes af en fra et andet legeme udgaaende kraft
(aktion). Enhver aktion fremkalder en r., kræfter
optræder altid parvis, og det er en fundamental lov i
meka-niken, at aktion og reaktion altid er lige store og modsat
rettet (jfr. Re væg else). — 3. (Kem.). R. kaldes i
videste betydning enhver proces, hvorved nye kemiske stoffe
opstaar (se Atom). I snævrere betydning forstaaes ved
r. blot den slags kemiske processer, der er
karakteristiske for et bestemt stof eller en gruppe stoffe. Saaledes
er dannelsen af det ostagtige sølvklorid en r. paa sølv-
language - (f) langage (m) par
signes, mimique; pantomime f.
tegnsætning — ®
Zeichensetzung, Interpunktion f — @
punctuation — ® ponctuation f.
tegular © tegl(stens)-; taglagt,
tegument tégument (D m,
hud, hinde, dække.
te-hee © knise(n), fnise(n).
Teich ® m, dam, (flske)park.
teiebær — (|) Steinbrombeere,
Felsenhimbeere f — ©
stone-bramble — ® ronce (f) des rochers.
Teifun ® m, tyfon, orkan,
teig - ® Acker m, Wiesenstück
n — © square piece of land; ridge
of a field ~ (Î) planche f; pièce
(f) de terre.
teig (D overmoden, halvraadden.
Teig (t) m, deig.
teigig ® deigagtig.
teigne ® f, møl; (med.) skurv,
teigneux ® skurvet.
Teigrad, -rädclien ® n,
kage-hjul.
Teil ® m, (an)del; parti,
teil @ lind(etrae).
teilbar ® delelig,
teilen ® dele.
Teilhaber (t) m, parthaver,
deltager.
teilhaft(ig) ® delagtig.
Teilnahme ® f, deltagelse,
medfølelse ; delagtighed.
teilnahmios ® udeltagende,
uinteresseret,
Teilnehmer ® m, deltager,
teils ® dels.
Teilung ® f, deling, skifte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
