Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rayski ... - Ordbøgerne: T - tegnsætning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2015
Segners reaktionshjul.
teilweise -teknologi
salte, og dannelsen af aminer ved reduktion en r. paa
nitroforbindelser. (Smlg. Reagens.)
Reaktionshastighed, se Massevirkningslov.
Reaktionshjul er forløbere for
de moderne turbiner (s.d.).
Segners r. bestaar af et vertikalt rør,
som kan dreie sig om sin akse og
nedentil forgrener sig i vandrette
rør med sideaabninger. Det dreier
sig rundt, naar det fyldes med
vand, idet vandet, naar det under
tryk strømmer ud af
sideaabnin-gerne, ved reaktion (s. d.) trykker
tilbage paa de modsatte
sidevægge; anvendes bl. a. til
vanding af græsplæner. — Herons
damp-r. dreves paa lignende
maade med damp.
Reaktionær, en som slutter sig til reaktionen.
Reäl (lat.), saglig, virkelig, modsat personlig
(personal) eller mundtlig (verbal).
Reäl («kongelig»). 1- Sp. myntbetegnelse fra 1497—
1870. Sølv-r. (r. de plata) peso. Kobber-r. (r. de
vellon) = ^ 20 peso = ca. 18 øre. Navnet r. bruges endnu
delvis i de spanske kolonier og i Sydamerika. R. kaldtes
ogsaa 1686—1848 en spansk regningsmynt (s. d.) = 34
maraiedies. — 2. Portug. regningsmynt (s. d.) i ældre tid
= 40 reis. — 3. Guid- og sølvvegt i holl. Ostindien = 27.3 g.
Realartium, norsk studenteksamen paa reallinjen, i
mods. til sproglig-historisk artium (med eller uden latin);
fra 1875—1902 var der kun to artiumslinjer, r.- og
latin-artiuiii, og før 1875 bare latinlinje. (Se forøvrigt Artium.)
Realgär, se Arsensulfider.
Realgymnasium, se Norge, skolevæsen (bd. V, sp.
1243).
Realisere (fr.), virkeliggjøre, gjøre i penge ;realisabel,
som kan realiseres; realisation, virkeliggjørelse, salg.
Reali’sme betegner i middelalderens filosofi den med
Platoi^s lære stemmende opfatning, at de almene
begreber ikke, som nominalisterne hævdede, kun var
fællesnavne for de virkelig eksisterende enkeltting, men selv
besad real eksistens, altsaa netop hvad man nu vilde
kalde en idealistisk filosofi (idélære), der vil forklare
tilværelsen ud fra idéerne, tanken, medens man nu ved r.
i filosofien forstaar det princip at forklare tilværelsen
ud fra ikke-aandelige elementer, f. eks. atomer,
Her-barts realer o. s. v. Æstetisk forstaar man ved r. den
retning i kunsten, der lægger vegten paa
virkelighedstroskab i fremstillingen, undertiden ogsaa en retning,
der lægger vegten paa indholdet i modsætning til formen
(formalisme).
Reàli^st, tilhænger af realismen; elev i en realskole.
Realiter (lat.), i virkeligheden.
Realitet (lat.), virkelighed, væren, haandgribelighed.
Reållærereksamen, eg. kun den ved norsk lov af 15
sep. Ißöl indførte embedseksamen for lærere i realfag ved
de høiere skoler, men er ogsaa dagligtalens benævnelse
paa den matematisk-naturvidenskabelige lærereksamen
(lov af 3 mai 1871) og den nuværende r., matem.-naturv.
embedseksamen (lov af 24 sep. 1905). Se Gandidatus
og Einbedseksamen. [Litt.: Kristian Koren, «For-
Reaktionshastighed—Rébus
2016
tegnelse over filologer, realister og mineraloger] fra Norges
universitet 1813—84» samt «Kalender for de høiere norske
skoler» (Kra. 1885).]
Realskole, alm. betegnelse for en skole m^d naturfag,
matematik og nyere sprog som hovedfag. Heckers r. i
Berlin 1747 var den første eg. r. Omkring 1830 opstod
der i de nordiske lande en bevægelse for at bringe reale
elementer ind i den høiere skole. I Norge knyttedes
særlige realklasser til de lærde skoler, og der oprettedes
ogsaa enkelte selvstændige middel- og r. Ved skoleloven
af 1869 indordnedes disse realklasser og r. i den alm.
ordning af middelskolen.
Realunion er en folkeretslig forbindelse mellem
selvstændige stater, med fællesskab i statsoverhoved og fælles
udenrigspolitik(«krigogfred», rigsakten § 4), nærmere
organiseret i en fælles paa ligestillethedens princip hvilende,
gjensidig bindende overenskomst; derved forskjellig fra
Personalunion (s. d.). — Typisk eks: Den
østerrigsk-ungarske r., paa grundlag af «Ausgleich» af 1867. Den
norsk-svenske forening var ogsaa nærmest en r., men
her var ikke det udenrigspolitiske fællesskab organiseret
i overensstemmelse med r.s idé. (Se ogsaa
Statsfor-b i n d eiser.)
Reassumere, optage paany. Hvor en sag er optaget
til dom, men endnu ikke paadømt, vil den i
almindelighed med begge parters samtykke kunne reassumeres,
optages til fortsat behandling. I straffesager og andre
sager af offentlig interesse vil domstolen ofte selv kunne
beslutte gjenoptagelse (r eassumti on).
Reassumption, se Reassumere.
Reassurance, se Gjenforsikrin|g.
Réaumur [reåmyr], René Antoin|e Ferchault de
(1683—1757), fr. fysiker og zoolog, har faaet ét populært
navn som konstruktør af et termometer med en ny skala
paa 80 °. Han paaviste, at skaldyrs skal dannes af
væd-sker, som dyrene afsondrer, gjorde nyttige opfindelser
vedrørende staalfabrikation, opfandt det hvide melkeglas
(R.s porcellæn, se Glasporcellæn) o. s. v. Som hans
betydeligste verk regnes hans studier over insekterne
(1734—42, 6 bd.).
Réaumur’s porcellæn [reåmyr], seGlaspprcellæn.
Rebekka, Isaks hustru, datter af Retuel, søster af
Laban, moder til Esau og Jakob. Se 1 Mos. 24—25,
49, 31.
Rebe’l (lat.), oprører; rebellion, oprør.
Reber, Franz (1834—), t. kunsthistorikei], professor
og galleridirektør i München ; har beskjæftigfet sig med
almindelig kunsthistorie, saaledes «Kunstgeschichte des
Altertums» (1871), «Kunstgeschichte des Mittelalters»
(1885), desuden specielt arkitekturhistorie.
Reber [røhær], Napoléon Henri (1807—80), fr.
komponist, professor ved Pariserkonservatoriet og
medlem af akademiet, er særlig bekjendt ved kompositioner
for kammermusik og sange. Ogsaa operaer, symfonier
o. a. samt en anseet harmonilære.
Rebslager er en arbeider, som fremstiller reb eller
taug_(s. d.).
Rebus (fr.), billedgaade, sammensat af billeder, ord,
bogstaver og tal; den givne r. gjettes eller løses, naar
de stavelser, billederne antyder, ordene, bogstaverne og
tallene sammensættes og læses paa rette maade.
teilweise ® delvis.
Teilzahlung (t) f, afbetaling,
teindre (f) farve; beise, se t.
(kunne) farves; faa farve,
teinds (e) (skotsk) se tithes,
teint se ansigtsfarve,
teint (f) farvet.
teint d) m, farvning ; (ansigts-,
hud)farte.
teinte ® f, anstrøg (af farve),
skjær, tone.
teinter (?) farve, male i samme
farvetone.
teinture (g f, farv(n)ing,
farveri ; beisning (af træ); farvevædske;
(fig.) let anstrøg, indtryk, løst
kjendskab.
teinturerie (g f, farveri,
teinturier (g m, farver.
teisme — (t) Theismus m – (g
Theism — (g) théisme m.
teist - ® Theist m - © theist
— (D théiste m.
teistisk - (t) theistisch — (e)
theistic(al) - (?) théiste.
teiste — (t) Lumme,
Gryllum-me f - (g black guillemot;
dove-key, dovekie — ® guillemot m.
tek ® m : (bois dte) t. teaktræ,
teknik — (t) Tecihnik f - ©
technics; technicalities pl — (g
technique f.
teknisk — ® technisch - @
technic(al) - (f) technitiue; (t. skole)
école (f) des arts et rtiétiers.
teknologi — (t) Technologie,
Gewerbekunde f — (e) technology
— ® technologie f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
