Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformforeningen ... - Ordbøgerne: T - tenailler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
tender—tendre
udstrækning ved deling og omdifferentiation af
omliggende celler, hos høiere organismer væsentlig paa
grundlag af udifferentierede reserveceller, som er knyttet til
vævene. I almindelighed kan organer og organdele kun
nydannes fra celler, som stammer fra samme kimblad
(s. d.) som de selv; man kjender dog undtagelser fra
denne regel (f. eks. øiets linse hos paddelarver).
R.s-evnen er overordentlig høit udviklet hos protisterne og
talrige lavere organismer, særlig saadanne, som formerer
sig ad vegetativ vei; denne formeringsmaade kan
overhovedet ikke holdes skarpt ud fra r. Hos
ferskvands-polyper og fladorme kan legemet skjæres op i talrige
dele, som hver for sig kan vokse ud til et helt individ;
hos maneterne er r.s-evnen derimod meget ubetydelig.
Ogsaa hos mange ledorme (f. eks. metemarken) kan en
afskaaret legemsdel regenerere det hele. Med den
tiltagende differentiation af legemet aftager r.s-evnen i alm.;
hos krebsdyr og insekter kan dog som regel afrevne
lemmer nydannes, mange af disse dyr har endog paa
lemmerne «forudbestemte» brudsteder, hvor der er ansamlet
reserveceller (vegetationszoner). Hos amfibierne er
r.s-evnen forholdsvis stor, særlig under larvelivet, da hale,
lemmer og gjeller kan erstattes; ogsaa hos firfirslerne
kan den afbrukne hale nydannes. Hos de varmblodige
hvirveldyr er r.s-evnen sterkt indskrænket.
Regeneratïv-fyrîng kaldes en form af gasfyring (s. d.),
der udnytter varmen af de forbrændingsgaser, som
forlader en industriel ovn, paa den maade, at disse gaser
passerer to kamre fyldt med ildfast sten, inden de gaar
ind i skorstenen. Derved vil kamrene optage en stor
del af forbrændingsgasernes varme, og ved nu fra tid til
anden at lade disse to kamre passere henholdsvis af gas
og forbrændingsluft vil de forvarmes, forinden de blander
sig og forbrænder i ovnen. R. anvendes meget i
industrien, hvor det gjælder med mindst muligt
brændselforbrug at opnaa høi temperatur, saaledes ved glashytter,
porcellænsovne, i jern- og staalindustrien o. s. v.
Regensburg, by i Bayern, hovedstad i
regjerings-distriktet Oberpfalz, ligger ved høire bred af Donau i
en høide af omtr. 300 m. o. h. ; 50 000 indb. R. var
tidligere en fri rigsstad og sædet for den tyske rigsdag.
Byen har en noksaa uregelmæssig bebyggelse med trange
gader, hvoraf særlig merkes Gesandtenstrasse, paa hvis
huse endnu kan sees vaabnene for de lande, som var
repræsenteret paa rigsdagen. Over Donau fører en 350
m. lang, gammel bro. Foruden en pragtfuld gotisk
domkirke (se nedenfor) er der flere katolske og evangeliske
kirker. Domkirken i R., St. Peters dom, er en af
Tysklands pragtfuldeste gotiske kirker. Den blev paabegyndt
1275, men først fuldendt 1534. Taarnene er bygget 1859
—69 under en restauration af kirken. Domkirken, hvis
arkitektur hører til den skjønneste gotik, indeholder mange
gamle gravminder, en gammel brønd og smukke
glasmalerier. I det gamle raadhus holdt den tyske rigsdag
sine møder 1645—1806. R. er sæde for en landret, to
amts-retter, en biskop, et lyceum, flere seminarier og gymnasier.
Der er en betydelig industri (bogtrykkerier, bogbinderier,
blyantfabrikation samt sukker-, tobak-, maskin- og
por-cellænsfabrikation). Adskillig handel, særlig med korn.
R. fandtes allerede i førromersk tid og var senere en
romersk grænsefæstning, hvoraf der endnu kan sees lev-
Regeneratïv-fyring—Reggio nelP Emilia
16
tender @ oppasser; fjæler;
tender, ledsagende baad, skib;
(jernbane) tender, vogn med kul
og vand til at forsyne lokomotiv;
tilbud; anbud, a mason’s t. en
murerhaandlanger.
tender @ tilbyde,
tender (e) spæd, fin; mør;
sprød, blød; omhyggelig, øm;
kjælen; (sjøudtr.) rank; delikat,
kilden; varsom, forsigtig.
tender-hearted (e) blød-,
ømhjertet.
tenderling @ forkjælet person;
kjælebarn; hjorts første takker,
tender-loin (e) mørbrad,
tenderness (e) spædhed,
finhed; mørhed; sprødhed; blødhed;
ninger. 1 1245 blev den en fri rigsstad og i 14 aarh. var
den en af de vigtigste handelsstæder i Syd-Tyskland. I
1632 beleiredes den af svenskerne og indtoges 1633, men
kom aaret efter atter i de keiserlige troppers hænder.
I 1803 blev byen og bispedømmet ophøiet til
fyrstendømme og kom 1810 under Bayern.
Rege’nsen, studenterbolig i Kbh., stiftet af Kristian IV
1618 i tilknytning til ældre foranstaltninger til fordel
for ubemidlede studenter (kommunitetet). I unionsperioden
var R. fortrinsvis beregnet paa studenter fra det nordlige
Norge, Island og Grønland. Ved Kbh.s brand 1728
brændte størstedelen af R.; nye bygninger blev opført
1730—50 og bestaar endnu væsentlig uforandret. 1906
—08 udvidedes komplekset med en ny fløi, bygget af
Martin Borch. R. har i begyndelsen af 19 aarh. spillet
en vis politisk og litterær rolle som samlingssted for
studenterne og før Studenterforeningens stiftelse som sæde
for den største studenterkorporation; dens stilling
skyldtes især folk som Ploug, Hostrup og Chr. Winther. ^Se
planche Kjøbenhavn.) [Litt.: Reinhardt,
«Kommunitet ogR.»; Gammel arkivar, «Gammelt og nyt fra R.>(1911).]
Rege’nt (lat.), det regjerende overhoved i en monarkisk
stat; ogsaa den, deri hans forfald forestaar statsstyreisen.
Reger, Max (1873—), bayersk komponist, elev af
Riemann, professor ved konservatoriet i Leipzig og
æresdoktor ved universitetet i Jena; har i sine mere end 100
verker for orkester, kammermusik, sang, kirkemusik og
meget andet, aabenbaret en rig opfindelsesevne og en
eminent polyfon kunst.
Rege’sta, register, især om kronologisk ordnede
fortegnelser over aktstykker. Af <R. Norvegica» udkom
første hefte (991—1263) 1898. Det tilsigter at bringe
fortegnelse over og korte uddrag af trykte og utrykte
breve vedrørende Norges historie indtil 1570.
Reggio di Calabria [re’ddzå -], 1. Provins i
Syd-Italien, danner den sydligste del af fastlandet, grænser
mod nord til prov. Gatanzaro og paa de andre sider mod
havet. 3170 km.^ stor med ca. 430 000 indb. Akerbrug,
fædrift og dyrkning af vin og sydfrugter. Nogen
udvinding af jern, kul og kaolin. Provinsen er meget udsat
for jordskjælv og led megen skade heraf i 1908. — 2.
Hovedstaden R. d. G. ligger paa østsiden af Messinastrædet
ved foden af Monte Alto. Byen led meget ved
jord-skjælvet i 1908. Den driver endel sydfrugtavl og fiskeri
samt tilvirkning af silke og lervarer. Livlig handel;
44 400 indb. (1901). Erkebispesæde, lyceum og
gymnasium. Byen anlagdes ca. 670 f. Kr. og var længe en
blomstrende græsk koloni. 281 kom den under romerne,
som kaldte den Rhegium. 410 indtoges den af Alarik
og senere gjentagne gange af andre erobrere. I 16 aarh.
herjedes den af tyrkerne og ødelagdes næsten ganske af
jordskjælv i 1783. I 1860 landede Garibaldi i nærheden
af R. d. G.
Reggio nelP Emilia, [re’ddzo -]. 1. Provins i
Nord-Italien, begrænses mod nord af prov. Mantova, mod øst
af Modena, mod syd af Massa e Garrara og mod vest af
Parma; 2300 km.^ stor med ca. 280 000 indb. Den
sydlige del af R. n. E. indtages af aasdrag, der tilhører
Apen-ninerne, den nordlige del tilhører Posletten. De vigtigste
vasdrag er Enza og Secchia, begge tilløb til Po, samt
Grostolo. Paa den del, som tilhører Posletten, dyrkes
ømhed, omhu; ømskindethed;
kjæ-lenhed; varsomhed, forsigtighed.
tendeur (?) m, en som sætter
ud fælder, garn. t. de tapisserie
tapetserer.
tendineux (f), tendinous (e)
senet, senefuld; sene-,
tending (ê) pas; pleie,
tendoir (î) m, tørkestang,
tendon (e) & ® m, sene.
tendrac (e) se tanrec.
tendre @ ømhed, svaghed,
kjaer-lighed.
tendre (?) stramme; (st)række
(frem, op, ud); stille (fælde); sætte
(garn) ; opslaa (telt); slaa ud (seng);
tapetsere; anstrenge; føre. t. à
stile imod, tragte efter; gaa ud
paa.
tendre (|) blød, mør; (ombrød)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
