Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Remedium ... - Ordbøgerne: T - tête-bêche ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Remedium—Ren
42
(saaledes af Hendrikje ca. 1658, i Berlin) og selvportræter
(f. eks. fra ca. 1666 i Wien og fra dødsaaret i privateie,
England) er blandt hans bedste arbeider. Fra denne tid
(1656—69) er en række hovedverker : «Jakob velsigner sine
sønnesønner» (1656, Kassel), «Johan Deymans anatomi»
(1656, brændt, brudstykke med det mesterlig forkortede lig i
Rijksmus., Amsterdam), det store brudstykke af «Claudius
Civilis’ sammensvergelse3 (1661, Sthm.), «Jødebruden» (ca.
1668, Rijksmus., Amsterdam) og det samtidige
«Familiebillede» (Braunschweig), fremfor alle dog «De staalmesters»
1661, Rijksmus., Amsterdam), som vel betegner
høide-punktet i R.s kunst. — Som raderer er R. lige fremragende.
Han begyndte allerede i Leyden og har senere hele livet
igjennem med mesterlig, livfuld teknik udført en mængde
arbeider, gjerne af malerisk præg, ofte helt skitsemæssig
behandlet. De omspænder alle felter: genrebilledet, det
religiøse og det mytologiske billede, landskabet og
por-trætet. Her kan nævnes selvportrætet fra 1645 el. 48,
det mægtige «Landskab med detre trær» (1648),
«Hundred-gyldenbladet» (Kristus helbreder syge, ca. 1650), et dybt
religiøst arbeide af en overvældende rigdom, «Faust» (ca.
1652) o. s. v. — R. har ogsaa efterladt sig en mængde
haandtegninger, der udmerker sig ved sin knappe,
mesterlige form og som gjør billedet af denne eiendommelige,
dypt menneskelige kunstnerpersonlighed endnu rigere. —
Det er først og fremst R., der giver Hollands malerkunst
i det 17 aarh. dens rang i kunsthistorien; hans indflydelse
paa samtiden var ogsaa i hans første tid overordentlig
stor. Ved sin død var han derimod næsten glemt; men
senere har hans ry været i fortsat fremgang, indtil
han for nutiden staar som en af malerkunstens største,
paa række med eller endog foran en Leonardo, en Rafael
eller en Rubens. [Litt.: bl. a. E. Michel^ «R., sa vie, son
oeuvre et son temps» (Paris 1893); Bode og Hofstedt de
Groot, «R.» (8 bd. folio, Paris 1897—1905); Carl Neumann,
«R.» (Stuttgart og Berlin 1902); «Klassiker der Kunst»,
11 og Vill (reproduktioner af samtlige verker); W. Bode,
«R. und seine Zeitgenossen» (Lpz. 1906); J. Kruse «R.,
hans konst och lif» (Sthm. 1907); K. Madsen, «Billeder af
R. og hans elever i den kgl. malerisamling» (Kbh. 1911).]
Remedium (lat.), lægemiddel, middel mod.
Remington [rémingtdn], Philo (1816—89), nordamer,
vaabenkonstruktør og fabrikant, konstruerede den efter
ham opkaldte rifle, som 1867 indførtes i den norske hær
(se Haandskydevaaben), og opfandt en skrivemaskine.
Reminisce’ns (lat.), erindring, gjenklang.
Reminiscëre («kom i hu»), navn paa anden søndag
i fasten efter gudstjenestens introitus Salme 25, 6.
Remiremont [rømirmo’], by i Frankrige, depart. Vosges,
vakkert beliggende ved foden af den befæstede klippe
Parmont, 613 m. o. h., paa venstre bred af Mosel; omkr.
11 000 indb. Flere gamle interessante bygninger. Collège,
museum. Driver stenbrud, spinderier, væverier og
adskillig jernindustri. Betydelig handel, særlig med ost.
Remis [rømi’] (fr.), uafgjort.
Remisse, redskabsskur (vogn-r.).
Remisse (af ital. rimessa, tilbagesendelse; fr. remise;
t. Rimesse), er i handels- og vekselsproget enhver
forsending af penge eller værdipapirer fra et sted til et andet.
Remissedeba’t er i Sveriges rigsdag den debat, som
svarer til den saakaldte adresse- eller trontaledebat i
tête-bêche—tetrasyllabic
andre lande. Den knyttes til oversendelsen (remissen)
af den kgl. prp. om statsbudgettets stilling og behov.
Remittere (lat.), sende tilbage.
Remmer er et paa flere steder i vort land brugt
navn paa de af havet opkastede volde af fjærestene
(strandvolde). Paa grund af landets hævning findes de ofte
høit over den nuværende strandlinje.
Remonstra’nter, se Ar mi ni us, Jakob.
Remo^nte kaldes en ung hest, som skal uddannes til
militært brug, indtil dens uddannelse maa ansees afsluttet.
De store militærstater kjøber r. ganske unge (ned til tre
aar) og lader dem saa gaa i r.-depoter, hvor r. motioneres
og gives fornøden røgt og pleie. Tilridningen tager fra
nogle maaneder til to aar. Enkelte arméer sætter ikke
r. ind i fuld tjeneste, før de er syv aar. Hos os er
r.-skolerne ved kavaleriet 90 dage, ved de øvrige vaaben,
som har heste, 45 dage. Vore militærheste faar saaledes
en næsten meningsløs kort uddannelse. Før
hærord-ningen af 1911 indsattes r. af vedkommende korpschef.
Nu indsættes samtlige heste af to r.-kom mission er,
en søndenfjelds og en nordenfjelds, hver af dem
bestaa-ende af to officerer^ en veterinærofficer og to udredere.
Remontere betegner i planteriget evnen til at
frembringe en anden, senere blomstring end aarets
hoved-blomstring. Ofte paaskjønnet i havebruget, bl. a. hos
roser, nelliker, flere prydbuske og frugtarter som
jordbær og bringebær, der herved giver dobbelt høst.
Remscheid, by i Rhinprovinsen, 7 km. øst for
Solingen; 68 000 indb. (1908). Meget betydelig jern- og
staal-industri. Gymnasium, flere fagskoler, amtsret.
Remskive el. remhjul udføres af jern eller træ og
har et nav nærmest akselen, hvortil den fastkiles, samt
arme og hjulkrans. Den sidste gjøres hvælvet, foråt
remmen (s. d.) ikke skal løbe af. En løs og en fast r.
anbringes ofte ved siden af hinanden paa den drevne
aksel og paa den drivende aksel en r. af dobbelt bredde,
foråt den drevne aksel skal blive staaende stille, naar
remmen flyttes over paa den løse r.
Rëmus, broder af Romulus (s. d.).
Rémusat [remyzå], Charles François Marie de,
greve (1797—1875), fr. skribent og politiker, 1830
deputeret, 1848 medlem af den grundlovgivende og af den
lovgivende forsamling. Som modstander af
bonapartismen blev han efter 2 dec. 1851 landsforvist. Aug. 1871
udenrigsminister i Thiers’ ministerium. Udgav en række
skrifter, særlig om engelsk og tysk filosofi. 1845
medlem af akademiet.
Rémusdii[remijzå], Jean Pierre Ab el (1788—1832),
fr. orientalist, professor ved Collège de France i kinesisk
og mandsjuisk, 1824 konservator ved den østerlandske
manuskriptsamling i nationalbiblioteket i Paris; desuden
var han redaktør af «Journal des savants» og sekretær
ved det af ham grundede Société asiatique i Paris. Han
har bl. a. udgivet «Éléments de la grammaire chinoise»
(1822, ny udg. 1858).
Ren, rensdyr (rangifer tarandiis), hjorteart (s. d.),
er de arktiske egnes hjort. Den er udbredt i alle
arktiske lande og i de dele af tempererede nordlige egne,
som frembyder passende klima og opholdssteder. Den
findes saaledes paa de fleste arktiske ølande, saaledes
Spitsbergen og Novaja Semlja samt paa de fleste øer
voix (f) de t. falset (i musiken).
faire sa t. faa takker.
tête-bêche (f): coucher (à)
t. ligge med hovedet ved
hinandens fødder.
tête-bleu (D for pokker!
tête<-)de(-)more ® f,
moren-kop.
tête(-)de(.)mort (?) f, ekorn
abe; dødningehoved (sommerfugl).
teter, téter (g die, patte,
tether (§ tjor(e).
têtière (fj f, (barne)lue (til
spædbarn); hovedtøi (tilhest); (sjøudtr.)
raalig.
tetin, tétin ® m, brystvorte,
tetine, tétine (f) f, spene; jur
(som spise); bule (i harnisk); (pl)
se tétasses.
teton, téton (f) m, (kvindeligt)
bryst.
tetrad © flrhed.
tétraèdre (f) m, tetrahedron
@ tetraeder, tresidet pyramide.
tetragon tétragone ® (m),
firkant ; ® ogs. firkantet =
tetragonal
tetrapetalous (e)med fire
kronblade.
tetrarch (ê) fjerdingsfyrste.
tetrarchate (^ fjerding,
tétras (f) m, aarfugl ; (grand)
tiur; (petit) aarhane.
tetrastich @ firlinjet strofe,
tetrastyle @ bygning med fire
søiler foran.
tetrasyllable (e),
tétrasyl-lab(iqu)e (f) (m), firstavet ; ® ogs.
firstavelsesord= tetrasyllable©.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
