Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Renaissance ... - Ordbøgerne: T - textual ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
textual-Thäter
friskhed og ved sine formers renhed og finhed; 2. høi-r.,
1500—60 (cinquecento), hvis former er rigere og
strengere; 3. se nr., 1560—1600 (secento), der lægger an
paa malerisk virkning og fører over i barokken. I
de andre europæiske lande optræder r. noget senere:
tidligst i Frankrige, hvor ung-r. i tid falder sammen med
den italienske høi-r. I Tyskland begynder r. ca. 1500,
blandet med middelalderske elementer, der holder sig
til ind i 17 aarh. Den hollandske r. udviklede sig i nær
tilslutning til den italienske; den engelske er paavirket
af den hollandske med tilsætning af engelsk gotik.
[Litt.: J. Burckhardt, «R.s kultur i Italien^ (d. OTers. 1903);
Troels-Lund, «Nye tanker i det 16 aarh.» (1909); T. og W.
Söderhjelm, «Italiensk renässans» (2 opl. 1909).]
Renaîx [rønæ’], by i Belgien, prov. Østflandern; ca.
20 000 indb. Betydelig industri.
Renan [rønå’J, Joseph Ernest (1823—92), fr.
orientalist og religionshistoriker, af fødsel bretagner;
studerede først til prest, men byttede snart om med
studiet af orientalske, specielt semitiske sprog. I 1855
udkom hans «Histoire générale et système comparé des
langues sémitiques» (det første og eneste bind, med en
ingenlunde helt paalidelig karakteristik af den semitiske
race). Tidligere havde han offentliggjort «Averroës (s. d.)
et l’averroisme» (1852). Efter opdrag af regjeringen
foretog han 1860 en videnskabelig ekspedition til Syrien
(beskrevet i «Mission de Phénicie», 1874). I 1862 blev
han udnævnt til professor i hebraisk og syrisk ved
Collège de France. Men allerede 1863 maatte han
fratræde som følge af, at i det aar hans «Vie de Jésus»
udkom og paa indflydelsesrige hold vakte en storm af
uvilje. Denne bog, der giver et sterkt vidnesbyrd om
forfatterens glimrende evne som stilist, maa snarere
karakteriseres som en roman end som en nøgtern
videnskabelig undersøgelse. Den var bestemt til at være den
første af en række monografier, som tilsammen skulde
udgjøre en «Histoire des origines du christianisme» (II:
«Les apôtres» 1866, III: «St.Paul» 1869, IV: «L’Antéchrist»
1873, V: «Les évangiles et la seconde génération chrétienne»
1877, VI: «L’église chrétienne» 1878, VII: «Marc-Aurèle
et la fin du monde antique» 1882; «Index général» 1883).
I sammenhæng med dette verk forfattede han «Histoire
du peuple d’Israël» (5 bd., 1887 — 94). Desuden leverede
han oversættelse og kommentar til enkelte
gammeltestamentlige skrifter (Job, Høisangen og Prædikeren).
Imidlertid havde han (1871) faaet tilladelse til at
gjen-optage sine forelæsninger ved Collège de France; 1878
blev han medlem af akademiet. ELndvidere kan nævnes
hans behandling af sociale og filosofiske problemer i
«Drames philosophiques» Üivoraf de mest bekjendte er
«Le prêtre de Nemi» og «L’abbesse de Jouarre»). Et
udmerket indblik i R.s personlighed faar man gjennem
hans breve til søsteren Henriette (1842—45, offentliggjort
1896).
Renard [røna’r], Jules (1864—1910), fr. forfatter,
pessimistisk humorist; debuterede med et bind digte,
«Les roses», og skrev flere originale fortællinger og
romaner, som «Sourires pincés» (dramatiseret: «Monsieur
Vernet»), «Poil de Carotte» (ogsaa dramatiseret),
«Histoires naturelles». Blandt hans enaktere er at merke: «Le
plaisir de rompre». [Litt.: «Ord och Bild» (1898).]
Renaix—Renbeitesagen
48
Renaudot/"rø/iådd’J, Théophraste (1586—1653), den
første fr, journalist og den moderne presses skaber; læge
og forfatter. Grundlagde 1631 i Paris «Gazette de France»,
som snart af Richelieu og Ludvig XIII blev benyttet som
politisk organ. Han oprettede ogsaa 1637 Frankriges første
pantelaaneindretning(«Mont de piété»),oprindelignærmest
en veigjørenhedsanstalt, og i forbindelse dermed en
offentlig auktionsforretning. Hotel des ventes. 1646 blev
han udnævnt som Ludvig XIV’s historiograf. R.s navn
var længe glemt, men i den nyeste tid æres han som
en merkelig foregangsmand. Hans statue blev reist 1903
i Paris. [Litt.: Bonnefont, «T. R., créateur de la presse»,
(Limoges 1889).]
Renault [rønå’], Louis (1843 ), fr. retslærd; tog 1869
den jur. doktorgrad og blev docent i Dijon. Siden 1874
har han været professor i folkeret i Paris og siden 1890
det franske udenrigsministeriums juridiske konsulent, i
hvilken stilling han øver megen indflydelse. Siden 1894
har han været præsident for det franske videnskabsinstitut.
Sammen med Cli. LAon-Caen har han udgivet flere
større verker om handelsret og alene en række
fortræffelige afhandlinger i folkeret, desuden talrige betænkninger
og indlæg i internationale spørsmaal. Han forener baade
i videnskab og politik praktisk realisme med høi idealitet,
hvorfor hans medvirkning ved mangfoldige anledninger
har været af største betydning i retning af at udjevne
stridsspørsmaal og bane vei for fredsstiftende nydannelser.
Han repræsenterede Frankrige bl. a. ved
Algeciraskonfe-rencen 1906 og ved den anden konference i Haag 1907.
S. a. fik han Nobels fredspris og blev 1908 æresdoktor
ved Kra. universitet.
Renbeitesagen gjælder en fra gammel tid nedarvet
uoverensstemmelse mellem Norge og Sverige angaaende
fortolkning af, i hvilken udstrækning svenske flytlapper
har ret til paa visse tider af aaret at drage med sine
renhjorder ind i Norge. Striden har sit udgangspunkt
i en bestemmelse, som kn3^ttedes til
grænseregulerings-traktaten af 1751, i henhold til hvilken det skulde være
lapperne tilladt «efter gammel sedvane høst og vaar at
flytte med sine renhjorder over grænsen ind i det andet
rige». Med hjemmel heri søgte svenske lapper om
sommeren med sine ren ind i Tromsø og Nordlands
amter, medens om vinteren en del norske finner drog
ind i Sverige og navnlig i det dengang svenske Finland.
Da Sverige i 1809 afstod Finland til Rusland, blev der
ikke paabundet dette sidste land nogen forpligtelse til at
finde sig i den norske renvandring ind over Finlands
grænser. Forholdet forblev imidlertid uforandret, indtil
Rusland 1852 sperrede Finlands grænse for de norske
ren. Derved tabte Norge det væsentlige vederlag for at
have taalt den svenske reninvasion. 1883 blev Norge og
Sverige enige om en ny ordning, som fandt udtryk i en
saakaldt fælles lov om gjensidig ret til renbeite. Det
blev ved denne lov fastslaaet, at de svenske lapper ikke
maatte opholde sig i Norge med sine ren udenfor tiden
fra mai til september, medens norske finner i disse
maaneder ikke maatte færdes med ren i Sverige. Denne
ordning medførte store ulemper for Norge og uophørlig
anledning til klage over svenske rens herjinger paa norsk
omraade. Ved unionsafviklingen 1905 blev spørsmaalet
taget op til løsning fra svensk side. En af Karlstad-
textual (e), textuel (D
stemmende med teksten, ordret.
texture @ & (f) f, væv(ning);
bygning, komposition ; © ogs. væve
(sammen).
Thal (t) n, dal.
thalab(wärts) ® nedover
(dalen).
thalauf ® opover (dalen).
Thaler (t) m, daler.
Thalfahrt (t) f, nedtur.
Thalschaft (t) f, dalstrækning,
dalføre.
thalwärts (î) nedover,
than © end.
thane © thegn (vasal; baron),
thaneship © thegns værdighed,
eiendom; thegnskab.
thank © takke,
thankful © taknemmelig.
thanks © pi, tak.
thanksgiving © taksigelse,
takkefest.
thar © en art nepalesisk
anti-lope.
That (t) f, gjerning, handling,
daad, bedrift, in der T. i
virkeligheden.
that © den, det; som, der; at;
foråt.
thatch © tækning, tække-,
langhalm; (straa)tække.
thatching © straa-,
halmtækning. t. reeds tækkerør.
Thatbestand (t) m, sagernes
virkelige sUlling.
Thatbeweis (Î) m, bevis i gjer-
"^thatenlos (g daadlGs.
Thäter (t) m, gjerningsmand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
