Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rendalen ... - Ordbøgerne: T - thätig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
thébaïde—theologic(al)
stadig gjentagne typer giver hans verker deres matte
præg. I sine bedste verker viser han dog en
skjønheds-følelse og smag, der i sin tid bevirkede hans store
popularitet, og selv for vor tid er mangelen paa oprindelighed
blevet mindre merkbar hos ham end hos de fleste af
hans samtidige. Af hans fresker kan nævnes
«Englekon-certen» (San Silvia, Rom) og «S. Domenicus’ optagelse i
himmelen» (San Domenico, Bologna)^ af hans
staffeli-billeder «Pietài (Pinakoteket, Bologna)og «David» (Louvre) ;
hans kvindetype finder man i den saakaldte «Beatrice
Genci» (Pal. Barberini, Kom). R.s raderinger er af mindre
betydning.
Renkontrekamp, sammenstødsfegtning, opstaar, naar
to modstandere begge er under fremrykning og da
pludselig støder paa hinanden. Da der saaledes ikke kan
handles efter en i forveien opgjort plan, men
dispositionerne maa træffes, eftersom situationen udvikler sig, stiller
en r. store krav til førerens koldblodighed, beslutsomhed
og energi. Oftest vil den vinde overtaget, som først faar
samlet sine stridskræfter og bragt dem til udvikling.
En vigtig, men vanskelig rolle vil derunder avantgarden
spille. Ofte gjælder det for denne at komme fienden i
forkjøbet ved bemægtigelsen af et vigtigt terrænafsnit.
Renkultur, se Rendyrkning.
Renmose, d. s. s. rensdyrlav, se G1 a d o n i a.
Rennebu, herred i Søndre Trondhjems amt, paa
grænsen mod Hedemarkens amt, 737.33 km.^ med 2250
indb. (1910) mod 2262 i 1900; 3.10 pr. km.^ Herredet,
der svarer til R. prestegjeld, er et indlandsdistrikt
omkring Orklas hoveddalføre. Mod vest støder herredet til
Romsdals amt. Dalbunden ved R. kirke ligger paa ca.
200 m. I s.v. stiger fjeldene paa grænsen mod
Trold-heimen til høider paa henimod 1600 m. (Svarthatten
1572 m.). Bebyggelsen fordeler sig jevnt opefter
hoved-dalføret paa elvens begge bredder. Hovedveien fra Dovre
til Støren og fra Tønset til Orkedalen passerer herredet.
Dovrebanen kommer til at passere gjennem herredets
sydøstre del. Af arealet opgives 30.52 km.^ at være aker
og eng, 232.75 km.^ skog, 10 km.’^ ferskvand; resten
er udmark, snaufjeld og myr. Der opgives at være 6983
maal udyrket, til dyrkning skikket jord; i tidsrummet
1901—07 nyopdyrkedes der 635 maal. Den vigtigste
næringsvei er jordbrug (fædrift) og skogbrug. Meieri. R.
sparebank, oprettet 1896. Antagen formue 1910 2 685 900
kr., indtægt 290 130 kr.
Rennell [réndl], James (1742—1830), eng. geograf,
kom som ung i det ostindiske kompanis tjeneste og
opholdt sig i adskillig tid i Indien. Efter i 1777 at være
udtraadt af kompaniets tjeneste kastede han sig over
geografi som specialstudium og leverede flere meget
betydelige arbeider inden denne videnskab. Af hans skrifter
er «Description of Hindostan» (1783) og «The geographical
system of Herodotus» (1800) de mest bekjendte.
Rennes [rœn], Frankrige, hovedstad i depart,
Ille-et-Vilaine, ved mundingen af Ille i Vilaine, ved
llle-Rance-kanalen og jernbanen Paris—Brest, 54 m.o. h., 76 000 indb.
Universitet med medicinsk- forberedelsesskole.
Erke-bispesæde. Maskinfabrikation, handel med stentøi, korn
og smør. (Se Dreyfus.)
Rennesø, herred i Stavanger amt; straks nord for
Stavanger, 40.82 km." med 980 indb. i 1910 mod 1090
Renkontrekamp—Renovation
52
i 1900, altsaa en tilbagegang paa 110; 24.00 pr. km.’^
Herredet, der svarer til Hauske og Sørbø sogne af R.
prestegjeld, bestaar udelukkende af øer. Størsteparten
(39.50 km.^) udgjøres af den ialt 40.27 km.^ store ø
Rennesø, hvoraf kun en liden kile i n.ø. hører til
Finnø herred. Den største del af øen, der har en
langstrakt form med hovedretning s.ø.—n.v., er opfyldt af nøgne
lyngheier. Omtrent midt paa øen et lavt
nord—syd-gaaende eid. Den vestligste del er forholdsvis flad og
veldyrket. Hodnefjeld i s.ø. 228 m.; ved fjeldets
øst-skraaning Hodne saueavlsstation (statens). Ved
Mastra-orden er R. i syd skilt fra Mosterøen. Af arealet
opgives 9.07 km.^ at være aker og eng, 0.38 km.^ skog
(løvskog), 0.17 km.’^ ferskvand, resten er hei og myr.
Der opgives at være 1027 maal udyrket, til dyrkning
skikket jord; i tidsrummet 1901—07 myopdyrkedes 210
maal. Den vigtigste næringsvei er jo|dbrug (fædrift) og
fiskeri. Et meieri, to mindre mølleltrug. Udbyttet af
fiskerierne opgives for 1908 til 11 872 kr., deraf falder
5960 kr. paa brislingfisket. R. aktiebank, oprettet 1854.
Antagen formue 1910 1470 206 kr., indtægt 202 680 kr.
Herredet staar i livlig dampskibsforbindelse med Stavanger.
Rennesø, 40.27 km.^ stor ø, straks nord for
Stavanger. Se forøvrigt under herredet af samme navn.
Renoir [rønwar], Auguste (1841—), fr. maler. I sin
første ungdomstid paavirket af Courbet maler han
arbeider af udpræget realistisk karakter som «Lise» (1867)
og «Ménage Sisley» 1868). Senere bliver Delacroix hans
nærmeste forbillede ; hans arbeider kan ogsaa ofte have
noget af det 18 aarh.s charme. I 1870-aarene staar han
som en af impressionismens første mænd og viser en
eiendommelig koloristisk begavelse, særlig i sine
ud-merkede gruppebilleder som «La loge» (1874) og «Le
déjeuner» (1879, Frankfurt a. M.). En fastere form og
finere modellering præger 1880-aarene; vi nævner et
barnebillede i Berlins nationalgalleri (1884) og
hovedverket «Les baigneuses» (1885), der viser hans udmerkede
aktbehandling. Fra hans sidste mere løst koloristiske
periode er verker som de to dekorative fyldinger med
danserinder (1909). [Litt.: Meier-Graefe, «A. R.» (1911).]
Renommé (fr.), berømmelse, ry; renommere, rose.
Renonce [renå’ns] (fr.), i kortspil at være blottet for
kort i én farve; renoncere, give afkald; renoncere
s i g, kaste væk kortene i en farve, saa man bliver r.
Renouf/}’0/ïw/7. Sir Peter Le Page (1822—97),
eng. ægyptolog; 1855 professor i oldtidens historie og
orientalske sprog ved det katolske universitet i Dublin;
1864 overskoleinspektør i Storbritannien og Irland; 1886
direktør for den østerlandske afdeling af British museum ;
1887 præsident for Society og biblical archæology. Af
interesse for historien begyndte han paa studiet af
ægyptologien, som siden fangede en væsentlig del af hans
interesse; 1875 foretog han en studiereise til Ægypten. Gjennem
afhandlinger og foredrag har han ydet værdifulde bidrag
til kjendskabet af gammelægyptisk sprog og religion. Særlig
bør nævnes hans «Lectures on the origin and growth of
religions as illustrated by the religion of ancient
Egyptians» (1880). Indgaaende har han beskjæftiget sig med
studiet af den saakaldte «Dødsbog» (s. d.).
Renovation, opsamling og bortskaffelse af affaldsstoffe.
Den moderne sundhedspleie stiller strenge krav til r.,
thébaïde (D f, ørken, udørk.
Theer, Theil ® se Teer, Teil,
theft Cé) tyveri.
theft-bote @ mindeligt forlig
med en tyv.
théière (?) f, tekande.
théiforme (?) teagtig.
their(s) (g deres; sin.
theism théisme (?) m,
teisme, tro paa Gud.
theist théiste (?) (m), teist;
(g ogs. teistisk = theistic(al) (e).
them (g) dem.
theme (e), thème ® m, tema ;
skriftligt arbeide, stil; (gramm.)
stamme.
themselves (e) (de, dem) selv;
sig.
then @ da, dengang; saa,
derefter; derfor; i det tillælde.
thence (e) derfra; fra den tid;
deraf; derfor.
theocracy (ê), théocratie (?)
f, pre&tevælde, teokrati.
theocratic(al) (g),
théocra-tique (?) teokratisk.
théodicee (?) f, theodicy %
teodicé.
theodolite (e), thédolite (?) m,
teodolit.
théogonie ® f, theogony @
teogoni.
Theolog (t) m, theologian (e),
théologien (?) m, teolog.
théologal ® (m), lærer i
teologi ved domkapitlet, les trois
vertus t.es de tre kardinaldyder.
theologic(al)(e), théologique
® teologisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
