Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retsmedicin ... - Ordbøgerne: T - throw-off ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
thun—Thursday
skab, og søger et selvstændigt grundlag for retten som
egen samfundsmagt, behersket af store idealer,
almenmenneskelige krav: naturretsfilosofien (Hugo Grotius,
1583—1645), tildels med tilknytning til gammelgermanske
retsforestillinger (englænderne Fortescue_, Edw^ard Goke,
hollænderen Althusius). Under søgningen efter en fælles
almenmenneskelig idealret udviskede naturretsfilosofien,
som arbeidede efter en ensidig deduktiv metode, mere
og mere grænsen mellem positiv ret og hvad den enkelte
forfatter fandt var eller burde være ret. Fornyelse skede
ved den historiske skole (Savigny (1779—1861),
Puchta og fransk-engelske forløbere, Montesquieu, David
Hume, Bentham). Den førte undersøgelserne tilbage til
hvert lands og hver tidsperiodes positive ret, anvendte
udviklingstanken inden rettens verden paa grundlag af
en analytisk-deskriptiv metode, hvorved bedre
sammenhæng og oversigt over retsstoffet erhvervedes, men som af
Savignys efterfølgere (Jhering) blev givet et sterkt
konstruktivt præg. — I aarhundreder var studiet af den rom.
ret eneraadende, ogsaa i lande, hvor dens regler ikke er
en del af den gjældende retsorden. Lidt efter lidt toges
det germanske retsstof op til videnskabelig bearbeidelse,
først i England (med dets berømte advokatskoler, inns)
og i Sverige (det første professorat i svensk ret i Upsala,
1625). Andreas Højer (1690—1739) var den selvstændige
dansk-norske r.s fader. Fuldt moderne, videnskabelig
bearbeidet blev den dog først af Anders Sandøe Ørsted
(1778—1860). I Tyskland udvikledes i nyere tid, som følge
af denne spaltning i selve retsstoffet, to hovedretninger
inden r. Ved siden af romanisterne, som i lang tid
var dominerende, opstod germanisterne, som
fremdrog og videnskabelig bearbeidede de germanske
retsregler (Beseler 1809—88; retningens ypperste
repræsentant er berlinerprofessoren Gierke . Begge retninger har sat
sit præg paa den nye fælles lovbog for det Tyske rige,
som traadte i kraft den 1 jan. 1900. — I nyeste tid har
den sammenlignende r. faaet stor betydning, især
den historisk-etnologiske (Jhering, Maine, J. Kohler, L.
Morgan). Ogsaa retsfilosofien (Berolzheimer) og den
sociologiske retsforskning (Guniplowicz) har
givet r. nye impulser. Den videnskabelige realisme,
som særtegnede Ørsteds forfatterskab, førtes over paa
helt norsk grund af Fredrik Stang (1808—84) og A. M.
Schweigaard. [Litt.: Se den udmerkede oversigt hos F.
Stang, «Indledning til formueretten> (1911, s. 77—145);
om r.s metode: Ussing og Hagerup i «Tidsskrift for r.»
(1888, s. 272 og 277).]
Retsvidner. I retsmøder, som bestyres af en enkelt
dommer^ skal ifølge norsk lov af 28 aug. 1854 med
til-lægslove to r. være tilstede. Stillingen som r. er et
kommunalt ombud. R. har at paase, at det, som bliver
tilført retsbogen (protokollen), er stemmende med, hvad
der er foregaaet, og underskriver denne.
Retsvildfarelse, se Vildfarelse.
Retterbod (oldn. réttarbot), kgl., tildels ogsaa geistlige
forordninger, hvorved der indføres reformer i hidtil
gjældende ret. Medens i ældre tid saadanne lovforbedringer
forudsatte almuens samtykke paa lagtingene, bemyndiger
Magnus Lagabøters landslov (1274—76) kongen og hans
efterkommere til, «om de finder, at noget punkt trænger
forbedring, da at forordne det saaledes, at Gud deraf har
Retsvidner—Retvinklet
72
ære, han selv sjælehjælp og de gavn, som under skal bo>.
R. anvendes hyppig indtil 1319; senere sjeldnere og
forsvinder fra Kristian IV’s tid fra lovsproget. [Litt. :
Aubert, «Norske retskilder», s. 36 ff.; Ebbe Hertzberg,
«Nordiske retskilder», s. 97 ff.; Taranger, «Udsigt over
den norske rets historie», I, 52—59.]
Retten til arbeide er et socialpolitisk slagord som
udtryk for et krav til samfundet om at varetage alle
sine medlemmers tarv ved at give ethvert arbeidsvilligt
menneske anledning til at tjene sit nødtørftige brød.
Oprindelsen til dette krav er at søge i det 18 aarh.s
naturretsfilosofi, men det blev formuleret første gang af
den franske socialfilosof Charles Fourier i begyndelsen af
19 aarh. og sanktioneredes af den merkelige tyske tænker
J. G. Fichte, som er en forløber for socialismen. Noget
senere talte St. Simonisterne i Frankrige om «arbeidets
organisation» og indfortolkede om ikke i rene ord, saa
efter meningen r. t. a. som et led i deres sociale program.
Fouriers elev Considérant (s. d ) forklarede i sin knappe og
klare bog «Teori om eiendomsretten og r.t. a.»(1839) denne
sidste ret som en menneskeret og en logisk nødvendig
følge af eiendomsretten. Dermed var læren knæsat af
socialisterne, og de har ikke senere opgivet sit krav til
staten om at anerkjende en slig ret. Det blev imidlertid
med teorien, indtil denne under den franske
februarrevolution 1848 blev forsøgt omsat i praksis ved
oprettelsen af de saakaldte «nationalverksteder» (ateliers
nationaux), hvor alle og enhver blev lovet arbeide for en
fastsat mindsteløn. Forsøget, som hvis ophavsmand man
med urette har opstillet Louis Blanc (s. d.), blev en
grundig fiasko. Senere har paastanden om r. t. a. ikke
været ledsaget af socialistiske eksperimenter i større stil.
Teorien er dog ikke opgivet. Den har endog faaet
tilslutning paa hold, som ellers har taget afstand fra
socialismen og al dens gjerning. Til stor overraskelse for
alverden erklærede nemlig Bismarck i en rigsdagstale 9
mai 1884 sig som en «ubetinget» tilhænger af læren om
r. t. a. Principet blev omkr. 1890 forsøgt lovfæstet i Schweiz,
men lovforslaget forkastedes ved folkeafstemning juni 1894
og er senere ikke dukket op hverken der eller andetsteds.
Retterting er i dansk middelalder den øverste
domstol, præsideret af kongen selv («kongens r.») eller af
justitiarier paa hans vegoe. R. var øverste appelinstans
fra de alm. domstole og dømte dertil i sager af særlig
offentlig interesse. R. bortfaldt med
regjeringsforandrin-gen 1660 (se ogsaa Herredag).
Returregning el. recambioregning. Ved
regres-søgsmaal (s. d.) i vekselsager kan den, mod hvem
fordringen fremsættes, som betingelse for betaling kræve
udleveret foruden vekselen og protesten tillige kvitteret
regning over, hvad der betales (r.). Veksellovens § 54.
Retvinger (orthoptera), en insektorden med
ufuldstændig forvandling, bidemund med spaltet underlæbe,
læder- eller pergamentagtige forvinger (vingedækker) og
brede, paa langs foldede bagvinger (flyvevinger).
Bagkroppen somoftest 10-leddet og forsynet med et par
vedhæng i enden. De fleste arter lever af planteføde, andre
ogsaa af rov. Herhen hører ørentvister, græshopper
og kakelakker (s. d.).
Retvinklet. En retvinklet trekant er en trekant, som
har en ret vinkel; de to andre vinkler er spidse. Den
thun ® gjøre ; lade (som); puUe ;
helde.
Thun ® n, handlemaade,
optræden, (ad)færd.
thunder @ torden; tordne,
thunderbolt, -stone©
tordenkile, lynstraale; banstraale.
thunder-clap (e) tordenskrald,
thunder-dint (e) tordengny,
-bulder, -brag.
thundering (e) tord(n)en.
thunder-stone @ toresten, lod;
belemnit, vettelys.
thunder-storm @ tordenveir.
thunder-struck @ lynslaat.
Thunfisch ® m, tunfisk.
Thunichtgut ® m, døgenigt,
drog.
thu(n)Uch ® gjørlig, mulig,
thunny @ se tunny.
Thür(e) (t) f, dør.
Thürangel ® f, dørhængsel.
Thürgericht, gerüst,
ge-Stell ® n, dørkarm.
Thürhammer, -klopfer ® m,
dørhammer.
thurible (e) røgelseskar,
thurîfer thuriféraire (f)
m, røgelse(kar)bærer.
thuriferous (e) som
frembringer røgelse,
thurification (e)
røgelsebræn-ding; berøgelse.
Thurm ,Thum ®m, se Turm.
Thürpfosten ® m, dørstolpe.
Thürschwelle ® f, dørterskel.
Thürsteher (£l m, dørvogter.
Thürvorhang ® m, portière.
Thursday @ torsdag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
