Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retz ... - Ordbøgerne: T - thus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
Retz—Reus
74
thus—tick
rette vinkels modstaaende side kaldes hypotenusen,
de to andre kateterne. At to kurver skjærer
hverandre r. (eller ortogonalt) i et punkt, vil sige, at deres
tangenter i punktet staar lodret paa hverandre.
Retz [ræs], Jean Francois Paul de Gondi,
kardinal af (1613—79), fr. adelsmand og prælat, var fiendtlig
stemt ligeoverfor Richelieus styre. Mod til aaben
modstand fik han dog først under Mazarin, da hverken hans
interesser eller hans forfængelighed tilfredsstilledes. Han
blev en af lederne af «Fronden» (s. d.). Uden ringeste
virkelig medfølelse hidsede han 1648 befolkningen til
oprør, i begyndelsen i forbund med prinsen af Condé
(s. d.). Da Mazarin var flygtet fra Paris, brød R. med
Gondé, forbandt sig med Anna af Østerrige og fik til løn
kardinalhatten 1651, men da Mazarin kom tilbage og fik
magten, lod han R. fængsle 1652. Han undveg 1654 og
levede i udlandet, indtil han efter Mazarins død kom
tilbage (1662); han levede siden nogenlunde fredelig,
optaget af selskabelighed og af at skrive sine memoirer.
Disse er en interessant og ypperlig kilde, ogsaa til
overklassens psykologi. Bedste udgave af hans skrifter er
«Oeuvres> i 9 bd. (1872—88).
Retzius, Anders Adolf (1796—1860), sv. anatom og
antropolog; fra 1824 til sin død professor i anatomi ved
det Karolinske institut; lige fremragende som akademisk
lærer, organisator og forsker. Han grundlagde det
Karolinske instituts anatomiske samlinger, hævede det til den
fremtrædende stilling, det senere har indtaget som
medicinsk læreanstalt og udfoldede en rig og omfattende
videnskabelig produktion, dels af sammenlignende
anatomisk, men fremfor alt af antropologisk indhold. I sit
foredrag ved naturforskermødet i Sthm. 1842 («Formen
af nordboernes kranier») sondrede han som den første
mellem de kortskallede og langskallede menneskeracer.
Om end de resultater, han paa grundlag af denne
inddeling kom til, siden har vist sig ikke at holde stik, og
raceproblemet at være langt mere indviklet, end R. antog,
har han dog ved denne sin inddelingsmaade indlagt sig
uvisnelig fortjeneste af den moderne antropologi, til hvis
grundlæggere han maa regnes.
Retzius, MagnusGustaf (1842—), sv. naturforsker,
fureg.s søn, dr. med. 1871, s. a. docent i anatomi ved det
Karolinske institut, fik 1877 et personlig professorat i
histologi, blev 1889 ordinær professor i anatomi, men
søgte allerede aaret efter sin afsked og har siden levet
som fri forsker. Hans talrige arbeider er dels af
antropologisk, dels af histologisk indhold. Blandt de første
kan nævnes hans udgave af faderens samlede
antropologiske afhandlinger (1864), hans verker over «Finska
kranier» (1878) og Sveriges forhistoriske kranier («Crania
suecica antiqua», 1900), samt hans sammen med C. Fürst
udarbeidede store oversigt over det svenske folks
antropologi («Antropologia suecica», 1902). Blandt hans
histologiske arbeider maa særlig nævnes det sammen med
A. Key udgivne store pragtverk over «Nervesystemets og
bindevævets anatomi» samt hans «Biologische
Untersuchungen», hvoraf (1912) er ’udkommet 14 pragtfuldt
illustrerede foliobind.
Reuchlïn, Johann (1455—1522), t. humanist, lærte
græsk i Paris og Basel og fremmede siden som fører for
de tyske humanister og lærer ved forskjellige sydtyske
universiteter studiet af dette sprog og dets litteratur i
Tyskland; han skrev en græsk grammatik og udgav
græske forfattere (han hævdede den nygræske udtale af
oldgræsk, se Itacisme). Ogsaa latinske studier
fremmede han; og som han var den første lærer i græsk i
Tyskland, saaledes ogsaa i hebraisk. Han deltog i striden
om de jødiske bøger (se Epistolæ obscurorum
V i r o r u m) som forsvarer for jødernes ret. Han udtalte
sig mod Luthers reformation. Venner og modstandere
agtede lige høit hans store lærdom og ædle karakter.
Reuleaux [røl6], Franz (1829—1905), t. tekniker,
1856 professor i maskinbygning i Zürich, 1864 ved
Berlins tekniske høiskole, 1868 direktør for denne. 1884
medlem af den tyske patentkommission, hvor han har
gjort et stort arbeide. Særlig kjendt ved sine teoretiske
og eksperimentelle undersøgelser over kinematiske
modeller og beregninger og forsøg over fjære, hvilket sidste
har havt stor betydning for urindustrien. Han har ogsaa
gjort sig kjendt ved sine bestræbelser for at gjenoplive
kunst, haandverk og industri. Udgav bl. a. «Lehrbuch
der kinematik».
Reumati^sme er ifølge den alm. sprogbrug et meget
omfattende sygdomsbegreb, i regelen omfattende
smertefulde lidelser i led og muskler, tildels foraarsaget ved
forkjølelse og ubekjendt atmosfærisk indflydelse, d. e. de
samme lidelser, som gaar under navnet gigt. Af disse
sygdomme har man udskilt de mere typiske og
karakteristiske : den akute reumatiske feber (se Gigtfeber),
den kroniske led-r. (se Arthritis) og den eg. gigt (s. d.)
og forstaar nu ved r. navnlig visse til musklerne
knyttede akute eller kronisk forløbende smerter. Af de akute
r. er r. i halsmusklerne (skjæv hals, torticollis) og i
lænde-musklerne (lumbago, s. d.) de almindeligste. Ogsaa
nerverne kan blive sæde for reumatiske lidelser.
Reuniöler en terpenalkohol, der fremstilles af
geranium-olje og har en intens roselignende lugt.
Réunion [reyniô’J, fransk ø blandt Maskarenerne i
det Indiske hav under ca. 21° s. br., 185 km. s.v. for
Mauritius, 780 km. øst for Madagaskar, 1980 km.^ med
ca. 180 000 indb. R. er omgivet af koralrev og bestaar
af yngre eruptiver med endnu virksomme vulkaner ;
største høide 3069 m. R. har et sundt tropisk havklima
med ca. 25° C. aarlig middelvarme og rigelig nedbør,
især i øst som følge af den herskende sydøstpassat; ofte
udsat for frygtelige orkaner. En rig tropisk vegetation,
som indtager en mellemstilling mellem den afrikanske
og indiske. Folket er mest farvede: indere, afrikanere,
madagasser og ikke faa franske kreoler, samtlige katolske.
De vigtigste næringsveie er tropisk jordbrug (sukker,
sirup, rum, tapioka, vanilje, kaffe, tobak, bomuld, kakao)
og alm. fædrift. Slaveriet ophævet 1848. Hovedstad
St. Denis, som har jernbaneforbindelse (127 km.) med
den vigtige havn Point des Galets og de andre havne.
Fra 1906 telegrafkabel fra Tamatava (Madagaskar) til
Mauritius og R. Opdaget 1505 af Mascarenhas, besat 1643
af franskmændene, som kaldte øen Bourbon og sendte
de første kolonister 1654. 1664—1774 styret af
Compagnie des Indes, 1810 erobret af englænderne, men
tilbagegivet til Frankrige 1815.
Reus, by i Katalonien i Spanien, prov. Tarragona.
Byen ligger ca. 10 km. fra Middelhavet og omtr. 100 m
thus (è) røgelse; harpiks, kvae.
thus (e) saa(ledes).
thuya se thuia.
thwack© dænge, baske,smække,
klapse; smæk, klaps.
thwart (e) modarbeide ; krydse,
komme paa tverke for; forhindre,
forpurre; baadtofte.
thy (e) din.
thylacinus @ en siegt pungdyr.
thym (D m, thyme ©,
Thymian ® m, timian.
thymy @ rig paa timian;
duftende.
thyroid thyroïde (f) skjold ,
skjoldlignende, dannet.
thyrse (?) m, thyrsus ©
tyrsus-. bakkusstav.
thyself © du (dig) selv.
ti - ® zehn - © ten - ® dix.
tiaar - @ Jahrzehn n - (g
decennium — ® dizaine (f)
d’années, décade f.
tiaarig, tiaars ^ ®
zehnjährig - (e) of ten years, ten years
old — ® (âgé) de dix ans.
tiara — ® Tiara, Tiare f - @
tiara - ® tiare f.
tibia © & ® m, (anatomi)
skinneben.
tibial (e) & ® som hører Ul
skinnebenet.
tic ® m, (ansigts)trækning ;
uvane, mani. t. douloureux
nervøse ansigtssmerter. t. de
familie familietræk.
Tick ® m, plet, beskadigelse;
indbildskhed; horn i siden (til).
tick (e) regning; kredit, borg;
faare-, hundelus, fnot ; sengebolster,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
