Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rheingau ... - Ordbøgerne: T - tigger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
tike—tilbagegive
drift (Essen), som et enkelt aar har leveret 4V’a mill, tons
rujern (over V^ milliard mk.), 50 000 tons zink.
Endvidere smede- og staalvareindustri (Remscheid, Solingen),
tøifabrikation (Aachen), silkeindustri (Krefeld),
bomulds-industri (Elberfeld-Barmen) m. m. Stor handel,
understøttet af et tæt jernbanenet og skibsfart paa Rhinen.
Universitet i Bonn. Hovedstad Koblenz, største by Köln.
Rhin—Rhône-kanalen, Tyskland og Frankrige,
bygget 1783—1834, fra Rhinen (bielven 111) ved Strassburg
til St. Symphorien ved Saône (kort ovenfor Canal de
Bourgogne), gjennem Rhinsletten i Elsass, den
Burgun-diske port (350 m. o. h.) til Doubs, som benyttes fra
Dampierre til Dole; 323 km. lang, 2 m. dyb, med 157
sluser. Flere sidegrene.
Rhinske skiferbjerge, fællesnavn for
fjeldstrækningerne paa begge sider af Rhinen nord for Nahe, Main
og Nidda. De strækker sig fra s.v.—n.ø. i et
uregelmæssigt parallelogram af ca. 300 km.s længde, 150 km.s
bredde og en middelhøide paa 450—500 m.
Skiferbjergene bestaar væsentlig af devoniske skifere, graavakke,
kalksten og kvartsiter med indleiringer af diabas.
Vulkanske dannelser har en vid udbredelse. De vestlige
dele af R. s. danner Hunsrûck, Eifel, Ardennerne og
Hohe Venn, medens de østlige partier bestaar af
Taunus. Westerwald, Siebengebirge o. fl.
Rhinskvine er i sin alm. vine fra Rhinegnene (se
Vine).
Rhipsaiis, epifytiske planter af kaktusfamilien, med
hængende, trinde eller ogsaa mere kantede eller
bladagtige stængler. Blomsterne er smaa, men udvikles i
stort antal, og blomstringen strækker sig ofte over et
længere tidsrum. En del arter dyrkes som prydplanter,
saaledes r. myosurus, hvis kantede stængler er besat med
hvidgraa filtbundter og bærer talrige rødlige blomster.
R. salicornioides har leddede, trinde stængler og gule
blomster.
Rhizoctonia, «rodfiltsop», soppe, som angriber flere
planters, særlig kulturplanters rødder og rodstokke, idet
de beklæder dem paa overfladen med sit fiolette eller
brune, traadede mycelium. Formeringsorganer er meget
ufuldstændig kjendte, hvorfor soppenes systematiske plads
er usikker. Den almindeligste art er r. violacea, som
lever paa et stort antal planter, som f. eks. kløver, lucerne,
beter, gulerødder, asparges og potetplanten. Myceliet er
smukt rødfiolet og meget tæt, det udsender traade dels
til jorden, disse breder sig og angriber naboplanterne,
andre hyfetraade trænger ind i vertplanten og drager
næring fra den. Herved dræbes roden, saa den i tørt
veir visner, i vaadt veir gaar i forraadnelse. I det røde
filtlag sees talrige mørke prikker, der under mikroskopet
viser sig at bestaa af et tæt sklerotielignende væv af de
samme røde hyfer. Først paa de raadnende rødder
dannes der i disse smaa puder formeringsorganer i form af
ellipsoidiske knopceller med vinrødt indhold. Mindre
skadelige er r. solani, som danner 2—5 mm. brede,
mørkebrune skorper paa potetknoldenes overflade, og
r. fusca, som danner brune, filtede puder paa overfladen
af turnips, gulerødder og nogle andre planters rødder.
Rhizöm, d. s. s. rodstok (s. d.).
Rhizoïder (bot.) kaldes hos moser og bregneforkim
de haardannelser, som i fysiologisk hensende svarer til
Rhin—Rhône-kanalen—Rhode Island
88
rodhaarene hos de med rødder forsynede planter. Hos
moserne kan de dannes paa thailus, paa stængelen og
paa bladene, kun hos torvmoser mangler de fuldstændig.
Halvmosernes r. er encellede, bladmosernes derimod er
flercellede med skraa skillevægge og ofte sterkt grenede;
de kan her ofte danne en tæt rødbrun filt, ligesom de
hyppig faar klorofylkorn og gaar over i en ovenpaa jorden
udbredt knopdannende forkim, hvorfra nye mosplanter
skyder op.
Rhizophora, tropiske trær, som vokser selskabelig
langs kyster, hvor vandet er roligt og brakt og danner
der sammen med arter af andre familier mangroveskoge
(se M a n g r o v e). De udvikler luftrødder fra stammerne
og grenene. Frøene spirer, medens frugten endnu hænger
paa træet og udsender kimroden, som bliver lang og
hænger frit ned. Omsider falder kimen ned og slaar
rødder og vokser videre i mudderbunden under trærne,
Bladene er helrandede og læderagtige med akselblade.
Blomsterne er smaa, gule eller grønlige og sidder i kvaster
i bladhjørnerne. Frugten er bæragtig med ét frø. Tre
arter. R. mangle er alm. i de amerikanske mangrover,
medens r. mucronata tilhører den gamle verdens
mangrovevegetation.
Rhizopöder, se S li m dyr.
Rhodamîner kaldes en gruppe røde farvestoffe, der
henhører under ftaleinerne (s. d.). De faaes ved at
kondensere meta-amidofenoler med ftalsyreanhydrid. R.
farver silke rød med fluorescens; anvendbar ogsaa til
farvning af bomuld.
Rhodan, se Rhodanforbindelser.
Rhodanforbindelser, thiocyanforbindelser,
kaldes en række stoffe, der afledes af
rhodanvandstof-syren, NG.SH, der kjendes som en sur, vandig
opløsning. R. kan dannes af cyanmetaller ved optagelse af
svovl; rhodankalium, NC.SK, og
rhodanammo-nium, NG.SNH4, er de mest kjendte rhodansalte. En
i vand opløselig r. giver med jernoksydsalte en dyb
blodrød farve og er derfor et meget benyttet, særdeles
ømfindtligt reagens paa jern. R. fremstilles teknisk af
gas-verkernes rensningsmasse og anvendes væsentlig i
tøi-trykkerierne.
Rhoda’nthe manglesii, kurvblomstret plante,
«evighedsblomst», enaarig, ca. 30 cm. høi med vakre
blomsterkurve, som er rosa med gul skive. Dyrket som prydplante.
Rhode Island [rodai’Und], en af de Forenede stater,
ligger paa østkysten mellem Massachusetts og Connecticut,
omkring den store Narragansettbugt. Det er den mindste
af alle staterne, bare 3233 km.^, men den tættest
befolkede; 542 610 indb. (1910); 170 pr. km.’^ Jordbruget er
ubetydeligt, da jordbunden i det hele er lidet frugtbar.
R. er først og fremst en industristat; i 1905 var der over
1600 fabriker med næsten 100 000 arbeidere, som
producerede varer for 750 mill. kr. I Pawtucket blev i slutten
af 18 aarh. anlagt det første bomuldsspinderi i Amerika,
og bomuldsindustrien er nu meget stor i staten. Der
er 335 km. dampjernbane og 735 km. elektriske
jernbaner og sporveie. Hovedstaden er Providence. I
kongressen er R. repræsenteret af to senatorer og to
repræsentanter. — De første kolonister kom til R. fra
Massachusetts i 1636. R. er en af de 13 opr. stater og antog
unionsforfatningen i 1790.
tike @ lus; bonde; buhund,
kjøter.
tike-lurking © tyveri(er) af
hunde.
tiktak - ® Ticktack n ; ticktack
— @ tick-tack — (D tic-tac (m),
til - (t) zu; an; für; nach; in
— @ to; towards; (om tid) till;
for; (in)to - (?) à, en, dans.
tilaars - ® bejahrt, ältlich;
(være høit t.) hoch an Jahren sein
— @ advanced in age, in years —
® sur l’âge.
tilbage - ® zurück; (tilovers)
übrig - (ê) back ; backward(s) ;
behind ; left — (f) en arrière ; (se sig
t.) (regarder) derrière soi ; (tilovers)
de reste; (igjen) de retour.
tilbagebetale - (t) zurück-
zahlen – (g pay back, repay - (f)
rembourser.
tilbagebetaling - (t)
Rückzahlung, Zurückzahlung f — (e)
repayment, return — (f)
remboursement m.
tilbageblik - ® Rückblick m
— ©retrospect, retrospective glance;
(kaste et t. paa) examine
retrospectively — (D (kaste et t. (paa))
(donner un) coup d’œil
rétrospectif (à).
tilbagefald - (t) Rückfall m
— @ falling back; (om sygdom)
relapse — ® rechute, récidive f.
tilbagegang (fig.) — ®
Rückgang — @ decline — (f) décadence f.
tilbagegive — ® zurückgeben
~ @ give back, return, restore —
® rendre, restituer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
