Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhodes ... - Ordbøgerne: T - tilbageholden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilbagetog-tilbedelse
91
Rhodöpe—Rhön
92
Rhodöpe, fjeldkjede i Thrakien, strækker sig paa
østsiden af elven Nestos (nu Mesta) fra Skomios eller
Skom-bros i sydøstlig retning henimod kysten. Høiden naar
2188 m. Tæt skogklædt. Bestaar væsentlig af gneis og
glimmerskifer.
Rhodos, 0 i det Ægæiske hav, 18 km. udenfor
Lilleasiens sydvestkyst, 1450 km.^ stor med ca. 30 000 indb.,
hvoraf de fleste er grækere. R. er gjennemsat af et
fjelddrag, som i Atairo (Atabyrios) naar op til 1240 m. o. h.
Fjeldene er væsentlig opbygget af kalklag fra kridt- og
eocentiden, pliocene lag har ogsaa en vid udbredelse paa
øen. R. er meget frugtbar og frembringer især vin,
oliven, figener m. m. Klimaet er mildt, og allerede i
oldtiden var det kjendt, at luften paa R. er usedvanlig
ren og behagelig. Nedbøren falder især om vinteren,
sommeren er meget tør. I politisk henseende hører R.
til Tyrkiet, og øen er nu nærmest kun en skygge af sin
tidligere glans. — R. blev tidlig i oldtiden koloniseret
af grækerne. Øen var en tid skatskyldig til Athen, men
frigjorde sig under den peloponnesiske krig. Omkr. 380
f. Kr. blev R. imidlertid atter afhængig under Athen,
men løsrev sig efter 20 aars forlob. I tiden efter Alexander
den store havde R. sin bedste blomstringstid. Den havde
da efterhaanden skaffet sig en betydelig flaade og blev
i lang tid bindeleddet mellem Grækenland og Orienten.
I 2 aarh. f. Kr. regnedes folkene paa R. som de bedste
sjømænd i verden. Desuden blev R. et hovedsæde for
kunsten og frembragte en mængde udmerkede
kunstverker, hvoraf vel den mest bekjendte tør være den store
billedstøtte af solguden («kolossen paa R.»). Ogsaa
vel-talenhedskunsten blomstrede paa R., hvor en af de
betydeligste græske talerskoler fandtes. R. grundede
handels-faktorier selv i fjerntliggende egne og lagde under sig
de nærmeste dele af Lilleasien. Senere kom R. under
Rom og derefter under det byzantinske rige. Araberne
erobrede R. 661, men det lykkedes en tid efter den
byzantinske keiser at erobre den tilbøge. Efter en tid at
have staaet under genueserne, kom R. 1310 under
Johanniterordenen, som beholdt øen til 1522, da den
blev erobret af tyrkerne.
Rhodoty’pus kerrioides, busk af rosefamilien,
hjemmehørende i Japan. Bladene er egformede, mørkegrønne,
blomsterne enlige, store og hvide. Haardfør og vakker
prydbusk.
Rhombus, se Flyndre.
Rhône [rån]^ Frankrige, departement omkring Lyon,
svarende til den gamle provins Lyonnais og dele af
Beaujolais, 2859 km.^ 860000 indb. To arrondissementer:
Lyon og Villefranche-sur-Saône. Hovedstad Lyon.
Rhône [rån] (lat. Rhodanus), Schweiz og Frankrige,
elv, 800 km. lang, vanddistrikt henimod 100000 km.^
R. udspringer fra den lange Rhonegletscher ved
Furka-passet paa vestsiden af St. Gotthard, 1770 m. o. h., flyder
sydvestover gjennem kanton Wallis mellem de
Pennin-ske Alper og Berneralperne, fra Martigny i nordvestlig
retning (la Porte du R. mellem Dent du Midi og Dent
de Mordas) ud i Genfersjøen; optager kort efter udløbet
af sjøen Arve fra venstre, bryder gjennem seks
jurafolder, hvor den ved l’Ecluse tidligere forsvandt indunder
(de nu tildels bortsprængte) klipperygge i et merkværdig
trangt gjel (la Porte du R.), og løber ind i Frankrige i
vestlig retning til Lyon, hvor den optager Saône fra høire.
R. flyder nu mod syd i rivende løb gjennem dalsletten
mellem Alperne og det franske Gentraimassiv, nærmest
det sidste, modtager sine største tilløb Isère, Durance
fra venstre, Ardèche, Gard fra høire, deler sig nedenfor
Aries hvor dens delta (øen la Camargue) begynder, i to
meget ulige store hovedarme, Grand-R., som med 86 pet.
af vandføringen, og Petit R., som med 14 pet. munder i
Golfe du Lion i Middelhavet. Paa grund af sit
betydelige fald og skiftende vandstand er R. lidet skikket for
skibsfart. Forholdene er betydelig bedret, efterat St.
Louiskanalen (6 m. dyb) omgaar de grunde deltaarme.
R. er forbundet ved kanaler med Rhinen, Seine og Loire.
Rhônegletscheren, se Rhône.
Rhônes mundinger, se Bouches-du-Rhône.
Rhus, sumak, siegt af familien anacardiaceæ,
bestaa-ende af trær eller buske med hele eller indskaarne blade
og smaa blomster i rigt grenet top. Frugten er en
stenfrugt, hvis kjød indeholder harpiks. Over 100 arter i
subtropiske og varmt tempererede egne. Flere arter
dyrkes som prydplanter, saaledes den nordamerikanske
r. creiiata, med trekoblede blade, r. glabra og r. cotinus,
paryktræet, der udmerker sig ved sine rødlige fjæragtige
frugtstande, som i store mængder pryder busken. Af
frugterne af r. glabra tilberedes gurglevand og eddike,
bladene af denne og andre arter blandes i tobak for at
give aroma. R. coriaria, garvesumak, hører hjemme i
Middelhavslandene; bladene tørres og males til pulver,
som benyttes til garvning (corduan- og saffianlæder) ;
ogsaa farvestoffe faaes af denne plante, gult af barken,
rødt af rødder og frugter, sort af blade og grene,
ligesom bladene og frugterne ogsaa bruges til lægemidler og
frugterne til krydderi. R. typhina, hjortetaktræ,
eddiketræ, stammer fra Nordamerika og er et vakkert prydtræ
med halvmeterlange, mangefinnede blade og
karmoisinrøde frugtstande. R. toxicodendron, giftsumak, er berømt
for de giftige virkninger, dens saft fremkalder paa huden.
Af r. vernicifera faaes japansk lak, som bruges til lakering
i Japan og Kina og i de senere aar ogsaa er indført til
Europa. Lakket, der er træets graalighvide, seige saft,
faaes ved indsnit i stammen, den giver den mest
holdbare og blanke lakering, som kjendes. Af frøene af
denne art og ligeledes af r. succedanea og silvestris faaes
japansk voks, som i betydelig mængde (187 000 kg. aarlig)
udføres til Europa, hvor det især anvendes til
voks-fyrstiker. R. kan i Norge i almindelighed kun dyrkes
i kystegne, den haardføreste art, paryktræet, trives godt
saalangt nord som ved Trondhjem.
Rhyl [rail], by i Wales, Flintshire, 25 km. n.v. for
Mold, ved elven Glwyd; ca. 9000 indb. Et af de mest
bekjendte badesteder i Wales.
Rhymney, by i Wales, Monmouthshire, ved elven R.;
ca. 8000 indb. Driver jernverk og kulgruber.
Rhynchöta, se Halvvingedækkede.
Rhyoli’t, d. s. s. liparit (s. d.).
Rhytina, se Barkdyret.
Rhätiske Alper, se Rætiske Alper.
Rhön, fjeldparti i Mellem-Tyskland, strækker sig
nord-over fra omegnen af Brückenau i det nordvestlige Bayern
og naar Vacha ved Werra i Sachsen-Weimar. R. afgrænser
det hessiske bjergland mod øst og naar en bredde af ca.
m — @ rebound; (af kanon)
recoil — ® contre-coup m ; (fig.) ogs.
réaction f.
tilbagetog - ® Rückzug m
-© retreat — (jD retraite f.
tilbagetrukken — (t)
zurückgezogen — @ retired - (g retiré.
tilbagetrukkenhed — ®
Zurückgezogenheit f — (e) retiredness,
seclusion — (f) vie retirée, solitude,
retraite f.
tilbagetrænge — ®
zurückdrängen — (e) force back; (fig.)
repress, restrain — (f) repousser,
refouler; (fig.) réprimer.
tilbagevei - ® Rückweg m —
@ way back, return ~ (f) retour m.
tilbagevenden — (t) Rückkehr
f — (ê) return; (stadig) recurrence
- ® retour m; rentrée; (af
tanker, tema) récurrence f.
tilbagevendende - (t)
zurückkehrend — @ recurrent — ®
récurrent.
tilbagevirkning — (t) Rück
Wirkung f — © reaction,
retroaction — ® réaction f.
tilbagevise — ® zurückweisen.
abweisen — @ repulse, reject —
(D repousser, rejeter; renvoyer.
tilbagevisning — (t)
Zurückweisung f — (e) repulsion,
rejection — (D renvoi m.
tilbede — ® anbeten, verehren
- @ adore, worship - ® adorer,
tilbedelse - ® Anbetung,
Verehrung f - @ adoration, worship
- ® adoration f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
