- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
93-94

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ri ... - Ordbøgerne: T - tilbedelsesværdig ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

93

Ri—Ribeira Grande

75 km. Mod øst danner bjergkjeden forskjellige rygge,
hvoraf en i Wasserkuppe naar R.s største høide, 950 m.
Undergrunden tilhører triasformationen. Klimaet er særlig
i de høiereliggende egne fugtigt med adskillig sne om
vinteren.

Ri, længdemaal i Japan = 3927.3 m., eller (paa sjøen)
1851.8 m.

Riad, by i det indre Arabien paa omtr. 25 ° n. br.,
ligger i en stor palmeskog, er godt befæstet og har et
stort fæstningsagtigt slot. Folketallet er ubestemt, angives
fra 8000 til 30 000. R. er hovedstad i en vahabitstat,
lydrige under emiren af Sjammar.

Riasten, 5.10 km.^ stort vand, Røros herred. Fra R.,
der ligger i en høide af 815 m. o, h., har Glommen sit
udspring. Fra R. løber Glommen ud i det 14.89 km.^
store vand Rien, der igjen har afløb til Aursunden.

Riba^ta, Francisco de (ca. 1555—1628), sp. maler,
Valenciaskolens hovedmester. Studerede først hjemme,
senere i Italien. Hans kunst søger at forene det ældre
spanske, stive formskema med den italienske
renais-sances kolorisme. Hovedverk «Nadveren» (Golegio del
Patriarca, Valencia). — Sønnen Juan de R. (1597—1628)
naar ikke udover efterligning af faderen; virkelig
begavelse viser han dog f. eks. i et arbeide fra sit 18 aar,
«Korsfæstelsen» (museet, Valencia).

Ribbe (hot.) kaldes en fremspringende kant, som løber
hen ad en plantedel. Navnet er ogsaa undertiden anvendt
paa bladenes ledningsstrenge, men dette er urigtigt.

Ribbemanëter (ctenophora), klasse af nesledyr
(opstilles dog undertiden som en egen gruppe af cølenterater).
Sarte, pelagisk levende havdyr af geléagtig konsistens
og afrundet, oftest eglignende form. I meridional
retning forløber otte fortykkede epitellister (ribber), som
hver bærer en række, ved sammensmeltning af
flimmerhaar dannede ro- eller svømmeplader ; disse tjener som
bevægelsesorganer. Ribbene fortsætter sig opad i
flimmerrender, som sætter dem i forbindelse med et
ligevegts-organ ved legemets øvre pol. Munden (o) ligger ved

Ribbemanet (cydippe (hormiphoraj plumosa).

den nedre pol og fører ind i et rummelig med ektoderm
klædt hulrum (som feilagtig benævnes maven); dette
fortsættes opad i den entodermale mavesæk, den saakaldte
tragt, fra hvilken der udgaar talrige kanaler. Fra legemets
sider udgaar hos de fleste r. to lange tentakler, som er
fæstet i bunden af dybe sække og kan trækkes tilbage
i disse; de bestaar af en muskuløs stamme, fra hvilken
der udgaar talrige sænketraade; epitelet bestaar, foruden
af en del spredte sanseceller, af de eiendommelige
klæbe-celler, runde legemer, som indeholder et klæbrigt sekret
og er fæstet til underlaget ved hjælp af en spiralförmig
oprullet muskelstilk, som kan strækkes ud. R.s legeme er

94

tilbcdelsesværdig-tilbøielighed

bilateral symmetrisk bygget. Kjønsorganerne ligger i
kanaler indad for ribberne. Udviklingen er direkte. R. er en
temmelig artsfattig dyregruppe, men er udbredt i alle have.

Ribben (costa), flade, smale knokler, der danner
brystvæggen, 12 paa hver side. De syv øverste staar med sin
bruskede ende i direkte forbindelse med brystbenet og
kaldes de sande r., de tre næste ved et fælles
bruskstykke, ellevte og tolvte r. ender frit; disse sidste kaldes
de falske r. Bagtil er alle r. i ledforbindelse med de
tiisvarende ryghvirvler.

Ribbenesøen, 83.73 km.^ stor bjergrig ø ytterst ud
mod Nordishavet, nord for Tromsø. R. hører med en del
til Tromsøysund og en del til Helgøy herred, Tromsø amt.
I 1900 boede der ialt 227 mennesker paa øen.

Ribbing. 1. Per R. (1670—1719), sv. politiker,
spillede som landtmarskalk en fremtrædende rolle paa
rigsdagen 1719 og prægede i mange henseender den nye
re-gjeringsform. Samtidig var han formand i den
kommission, som dømte Görtz til døden. — 2, Adolf Ludvig R.
(1765—1843), deltog i sammensvergelsen mod Gustaf III,
af hvilken grund han dømtes til døden, en straf, som
dog ændredes til landsforvisning og tab af adelsskab.
Under navnet Leu ven levede han størstedelen af sit
liv i Paris.

Ribbungerne (d. e. røverne) kaldtes et oprørsparti i
Norge, stiftet 1219 af Gudolv af Blakkestad (Asker) af
baglerpartiets levninger. Da tog Erling Steinveggs søn
Sigurd Ribbung til konge og vandt nogen indflydelse
paa Østlandet; 1223 blev Sigurd Ribbung fanget af Skule
jarl, men flygtede fra fængslet 1224. R. var derpaa i
nogle aar herrer paa Romerike og tildels Hedemarken,
indtil det lykkedes kong Haakon at fordrive dem (1227).
Deres konge Sigurd Ribbung var død aaret i forveien.

Ribe, Danmark. 1. Jyllands sydvestligste og landets
næststørste amt, 3 000 km.^ 113 000 indb. (1911); 36
pr. km.^ Til amtet hører Fanø og Manø, de to
nordligste af de Frisiske øer. I den østlige del af amtet
bakkeøer (Skovbanke 101 m.). Den vestlige del hører til
vester-havsfladen. Langs havet klitter. Af aaer Varde aa, Kongeaa,
R. aa samt Kolding aa. Hovederhvervet er landbrug,
især dyrkningen af rodfrugter, men husdyrholdet er
ringere end ellers i Jylland. Byerne Ribe, Esbjerg, Varde.
— 2. R. aa (eller Nibs aa) tilhører kun med sit nederste
løb Danmark, idet den slynger sig gjennem
marskegne omkring R.; her deler den sig i flere arme, som
dels omslutter, dels gjennemstrømmer byen. — 3.
Amts-hovedstad, bispesæde, ved Ribe aa, 5V2 km. fra havet,
omgivet af marsk, 4100 indb. (1911). R. er en af Danmarks
ældste byer og har mere end nogen anden dansk by
bevaret et gammeldags præg. Af Riberhus (12 aarh.)
er nu kun voldstedet med gravene tilbage. Gjennem
hele middelalderen en meget vigtig by. Af dens fire
klostre og otte kirker er nu kun tilbage domkirken (1160)
og Sortebrødreklostret. Efter reformationen tilbagegang.
Opgangen i forrige aarh. blev afbrudt, da R. efter krigen
1864 mistede størstedelen af sit opland.

Ribeira Grande. 1. By paa øen Sao Miguel, en af
Azorerne. Byen, som ligger paa nordkysten, 21 km. øst
for Punta Delgada, har ca. 9 000 indb. — 2. By paa øen
Sao Thiago, en af de Kapverdiske øer. Var til 1712
øgruppens hovedstad, men er nu kun ganske ubetydelig.

tilbedelsesværdig — (g
anbetungswürdig - © & (f) adorable.

tilbeder - (t) Anbeter, Verehrer
m — @ adorer, worshipper ;
(kvindes) admirer - (f) adorateur m;
(kvindes) ogs. soupirant m.

tilbehør - ® Zugehör, Zubehör
n — appurtenances, adjuncts,
belongings - (g attirail m;
accessoires m pl; garniture f.

tilberede — (t) (zu)bereiten
-(e) prepare - (g préparer, apprêter.

tilberedning — ® Bereitung,
Zubereitung f - ® preparation,
preparing - ® préparation f,
apprêt m.

tilblivelse - ® Werden n,
Entstehung f ~ © coming into
existence, genesis — (f) naissance,
origine f, formation f.

tilbringe - (?) zubringen,
verbringen — @ spend, pass away —
(f) passer.

tilbud — (t) Anerbieten,
Angebot n ; Antrag m — @ offer, proffer,
tender — ® offre, proposition f;
(paa arbeide, leverance osv.)
soumission f.

tilbury (e) & (f) m, tilbury, gig.
tilbyde - ® an(er)bieten, dar-

bieten - @ offer, proffer, tender
— (f) offrir; proposer; (t. sig, om
leilighed) se présenter.

tilbøielig (til) - ® geneigt,
ergeben — @ inclined, disposed,
apt, given (to) - (D d’humeur à,
disposé, porté à; (til noget slet)
enclin, sujet à.

tilbøielighed - ® Neigung,
Zuneigung f; Hang m - ©inclina-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free