Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riddervold ... - Ordbøgerne: T - tilhylle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Rîddervold—Ridekunsten
106
indtraadte han i regjeringen som chef for kirke- og
undervisningsdepartementet. Som saadan sad han, indtil
han 1872 tog afsked. Han styrede kirkens og skolens
anliggender med ikke mindre administrativ dygtighed
og myndighed end den, hvormed han havde ledet
stortingets forhandlinger. Han var kirkelig og politisk strengt
konservativ, men stillede sig aldrig afvisende ligeoverfor
tidsmæssige reformkrav, saasandt de var vel og længe
forberedt. Wergeland skildrer ham som stortingets
«mest imponerende personlighed».
Riddervold, Julius (1842—), n. prest, foreg.s søn,
1863 cand. theol., 1880 sogneprest i Ullensvang, 1888—95
lærer ved det praktisk-teol. seminarium, 1895 sogneprest i
Hollen, tog afsked 1900 og har senere bestyret de af ham
1875 grundlagte barnehjem «Alfredheim». R. har udfoldet
et ikke ringe forfatterskab i opbyggelig, strengt ortodoks
retning. Foruden endel fortolkningsarbeider, «Pauli brev
til de epheser» (1870) «Johannes evangelium» (2 dele, 1871),
«Matthei evangelium» (2 dele, 1871—73; 3 omarb. udg.
1891), har han udgivet bl. a. «Speciel sjælesorg» (1892)
og en samling «Prædikener» (1902). Adskillig opsigt
gjorde vaaren 1872 R.s optræden ligeoverfor
stortingsmand Søren Jaabæk med en brochure, i hvilken den
bekjendte politikers forhold til kristendommen og kirken
underkastedes en skarp og fordømmende kritik. Striden
førte til en proces, ved hvilken R. ved høiesteretsdom af
26 jan. 1876 blev enstemmig frifundet. R. redegjorde
selv for sagen i skriftet «Mit forsvar i den mod mig. ..
anlagte sag» (1876).
Riddervæsen. Allerede i oldtiden kjendte man
riddere, d. e. mænd, som gjorde krigstjeneste tilhest og
i forbindelse dermed forenedes til en særlig stand med
særlige privilegier, jfr. Eques. Ved r. forstaaes dog i
alm. det middelalderlige, saakaldte kristne r. Det har
lignende oprindelse som det antike, og det udgaar fra
Frankrige. Fra 9 aarh. begyndte hestfolkets betydning
at blive overveiende i krigen; ordet miles, soldat, bliver
enstydigt med rytter, og dette omformes igjen til ridder.
Riddere blev navnet paa en klasse af lavadelen, der
stod i tjenesteforhold til en mægtigere. Forskjellige
momenter virkede til af dette rent praktisk-militære
forhold at skabe et internationalt ridderskab. Fra 11—12
aarh. greb kirken ind og omgav det tidligere ganske
formløse og fra germanske skikke stammende ridderslag med
en række ceremonier, alle sigtende til at indblæse
vedkommende religiøse idealer. Nattevagt i kirken o. s. v.
gik forud for ridderslaget, og i ridderløfterne optoges
omsorg for de svage. Korstogene virkede yderligere i
denne retning, og desuden vakte de lyst til eventyr og
omflakken. Høiadelen og selv fyrsterne lod sig nu
optage i ridderskabet, og dette blev et internationalt
broderskab med strenge æresregler. Gammel germansk
tro-skabsfølelse, de religiøse idealer, normannisk
kriger-individualisme løber sammen i det. Skjønt ingenlunde alle
adelsmænd fik ridderslag, dyrkede dog alle de ridderlige
idealer, og i r.s blomstringstid i 12—13 aarh. har det sikkert
virket til at hemme raahed. Regelen var, at adelsmænds
sønner i en alder af 10—14 aar sendtes hjemmefra til
en fyrstes eller stormands hof, hvor de oplærtes i
krigerfærd og høviskhed, til de ca. 20 aar gamle kunde faa
ridderslag (adelige, der ikke opnaaede dette, kaldtes væb-
tilhylle-tilkjende
nere). Ved hofferne øvedes ridderspil eller turneringer,
og en vidtgaaende kvindedyrkelse blev drevet, eftersom
kravet paa ren byrd blev mere og mere uafviselig. Alt
før udgangen af 13 aarh. begynder imldlerlid forfaldet,
idet rytteriets over vegt i krigen begynder at minke.
Ridderdigtningen i Syd- og Nord-Frankrige sygnede hen,
de kristne ridderordener (om disse se de enkelte art )
mistede for en del sin betydning efter det Hellige lands
opgivelse, indenfra opløstes r. af unatur, løshed i seder
og tilbøielighed til omflakken og røverier («rovridder»),
socialt voksede kongemagt og byer frem. Man har kaldt
keiser Maximilian I den sidste ridder. I sproget lever
endnu de «ridderlige» idealer, og visse adelsklasser og
ordener bevarer ogsaa titelen.
Ride for anker, ligge til ankers i haardt veir.
Ridefoged, i ældre tid i Danmark navn paa
godsbesidderens brugsforvalter, der paasaa hans interesser
overfor bønderne og ofte var yderst forhadt af dem.
Ridekunsten er ældgammel. Dens første omtale i
litteratur findes i kinesiske bøger 3000 aar f. Kr. Gjennem
Central-Asiens folk kom r. til Grækenland, hvor den
stod høit. Xenofon efterlod et verk om r. Romerne var
daarlige ryttere, hunerne gode. R. forsvandt i
middelalderen. Riddertiden kjendte lidet til virkelig r. (Jfr.
Rideskole.) Franskmændenes store navne paa r.s
omraade i det 17 aarh. er Pluvinel og St. Antoine,
engelskmændenes William Cavendish, hertug of
Newcastle. I det næste aarhundrede franskmanden de la
Guérinière, som blev banebryder paa skoleridningens
omraade. Tyskland laa tilbage lige til Fredrik Il s tid.
I 19 aarh. stredes man sterkt om r.s principer. Blandt
kjendte forfattere kan nævnes : Raucher, Steinbrecht,
Plinzner og Fillis. Norge havde en begavet skolerytter i
oberst P. F. G. Berg. Det 19 aarh.s strid havde sin rod
i de svingninger i krigskunsten, som seklet blev vidne
til. R. er fremgaaet som et praktisk behov hos hærenes
rytteri. Rytterne paa lineartaktikens tid havde behov
for at kunne «tumle sine heste» i haandgemænget. Deraf
fremgik behovet for den skoleridning, som i den «høiere
(spanske) skole» satte sin ypperste blomst. Eftersom
teknik og taktik udvikledes i 19 aarh., blev rytteriets
opgave de lange rekognosceringer og det voldsomme
indbrud fra langt hold. Nutidens betragtningsmaade er vel
nærmest denne: r. er kunsten paa fordelagtigste maade
at anvende hesten til al slags ridning: skoleridning,
soldaterridning, jagtridning (s. d.) og veddeløbsridning
samt at dygtiggjøre hest og rytter for formaalet. S ko
le-ridningen er grundlaget for hestens og rytterens
uddannelse. Den udvikler hestens krop og lemmer ved
systematisk gymnastik og driver hestens naturlige
gangarter til høiest mulig fuldkommenhed. Den lærer rytteren
at udføre dette dressurarbeide. Skoleridningen er et
middel til uddannelse af hest og rytter. Drives den ud
over denne grænse, kommer man over i den høie skole,
som har sit maal i sig selv. Felt- og
soldaterridningen omfatter hestens brug i det naturlige terræn.
Denne gren af r. har i de senere aar taget sterkt opsving.
Den er oprindelig gaaet ud fra parforcej agter ne, som jo
ogsaa er feltridningen i sin ypperste form, idet farten
der ikke bestemmes af rytterne, men af vildtet og hun
dene. De i den sidste halve menneskealder stadig gjen-
bearding - ® taille f,
dégrossissage m.
tilhylle — ® verliüllen,
verdecken, bedecken — @ veil, wrap
up, muffle up — (D envelopper,
couvrir, voiler.
tilhænger — (t) Anhänger m
— (e) partizan, adherent, follower,
votary — (|) partisan, adhérent;
(discipel) disciple m.
tilhøre — ® (an)gehören,
zu-gehôren ; (t.nde) dazu gehörig — ©
belong to; (t.nde) appertinent - ®
appartenir à, être à; (t.nde) (y)
appartenant.
tilhører - ® Zuhörer m — (ê)
auditor, hearer, listener - (f)
auditeur m.
tiling (e) tegltag,
tilintetgjøre - (t) vernichten,
zerstören, zu Grunde richten - @
annihilate, destroy, demolish ;
(knuse) crush - ® anéantir;
détruire; (knuse) écraser.
tilintetgjørelse - (t)
Vernichtung, Zerstörung f — (e)
annihilation, destruction — (f)
anéantissement m; destruction;
annulation ; ruine f ; renversement m;
extermination f.
tilje — ® Bodenbrett n - (g)
floor board — (f) plafond m.
tiljuble — ® zujauchzen,
zujubeln — (e) applaud, cheer - ®
applaudir vivement.
tilkalde - ® (herbei)rufen
-(e) call (in), summon - ® appeler,
faire venir (le médecin).
tilkjende - ® zuerkennen,
-sprechen; (t. en straf) zu einer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
