- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
109-110

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riesengebirge ... - Ordbøgerne: T - tilkommende ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

109

Riesengebirge—Rigabugten

110

tilkommende—tillempe

Riesengebirge [rî-], kaldes den høieste del af
Sude-terne (s. d.). R. adskilles i n.v. fra Isergebirge ved elven
Zackens dal og i øst fra Glatzergebirge ved Landeshuter
Pforte. Hovedkammen i R., som danner grænse mellem
Preussen og Böhmen, har en høide af vel 1200 m., men
der hæver sig en række toppe, som naar over 1350 m.,
saaledes Reifträger, Hohes Rad, Sturmhaube og i den
østligste del Mellem-Tysklands høieste fjeldtop
Schneekoppe (1603 m.). Parallelt med hovedkammen, men
adskilt fra denne ved en længdedal, ligger paa den
böhmiske side de Böhmische Kämme med toppe som
Kesselkoppe, Krkonos, Ziegenrücken, alle vel 1400 m.,
og Brunnburg (1560 m.). Nordenfor hovedkammen træder
der frem en del lavere toppe som Ochsenberg, Kräberberg,
Kynast og Bismarckhöhe, hvoraf kun den førstnævnte
naar op til 1000 m. R. hæver sig forholdsvis steilt op
fra nord, men mod syd falder fjeldene temmelig skraat
af. R. er hovedsagelig opbygget af granit, som træder
frem i hovedkammen, samt gneis og glimmerskifer, som
sees i Böhmische Kämme. Under istiden var der i R.
bræer, som har efterladt sig spor i botner, smaa indsjøer
og flytblokke. Klimaet i R. er gjennemgaaende noget
mildere paa sydsiden end paa nordsiden, paa Schneekoppe,
hvor der er en vel udstyret meteorologisk station, er
aarets middeltemperatur 0°. Ek og bøk naar paa R.
op til en høide af omtr. 500 m. og naaleskogen op til
ca. 1300 m. Paa de høieste toppe er der snaufjeld med
fjeldflora, sammensat af saavel nordlige som alpine arter.
— R. er meget besøgt af turister.

Rietschel, Ernst (1804—61), t. billedhugger,
hovedsagelig virksom i Dresden. Elev af Rauch, hvis rolige
klassicisme til en vis grad er hans forbillede; dog
kommer dertil i hans portrætstatuer en større realisme end
hos læreren, saaledes i Goethe og Schiller (Weimar),
Lessing (Braunschweig) og Weber (Dresden). Noget
tidligere er hans «Pietà:» (1845, Friedenskirche i Potsdam)
med sterkere stemningsindhold. R., der 1842 var blevet
professor ved Dresdnerakademiet, fik gjennem sine mange
elever stor indflydelse paa tysk kunst.

Rietschel, Siegfried Julius Ernst (1871—), t.
retshistoriker, siden 1899 professor i Tübingen. Har
særlig syslet med de tyske stæders retslige og
kommunale udvikling i den tidligere middelalder. En anden
undersøgelsesrække angaar «hundredet» i gammel
germansk samfundsorganisation, hvorved han særlig ogsaa
tager for sig de herunder indgaaende skandinaviske og
angelsachsiske forhold. Skarp gransker og polemiker.
Blandt hans andie afhandlinger fremhæves «Das Recht
am eigenen Bilde» (1903).

Rietz, Johan Ernst (1815—68), sv. sprogforsker og
prest, 1840 docent i filosofi ved Lunds universitet og
senere professor; 1848 presteviet. Har udgivet flere
middelalderlige skrifter («En vadstenanunnas bönbok»,
1842, o. fl.); har skrevet «Moralfilosofiens historia» (1846),
«Skånska skolväsendets historia» (1848) m. m. Hans
berømteste arbeide er «Ordbok öfver svenska
allmoge-språket» (1862 — 67), som trods adskillige mangler har
havt og endnu har stor betydning. R. har ogsaa gjort
forarbeider til en ordbog over svensk middelalderssprog.

Rietz, Julius (1812—77), t. komponist og dirigent,
hofkapelmester, generalmusikdirektør og leder af kon-

servatoriet i Dresden, tidligere i nogen tid dirigent ved
Gewandhauskoncerterne i Leipzig o. a.; udgav sin ven
Mendelssohns samlede verker og skrev operaer,
teatermusik, kirkemusik, kor, kammermusik m. v.

Rîf (er-Rîf, d. e. bebygget land), Nordvest-Afrika, kaldes
det lidet kjendte, vilde og forrevne fjeldland (indtil
2000 m.) langs Marokkos Middelhavskyst, som danner
en forbindelse mellem Atlas i Nord-Afrika og Sierra
Nevada i Spanien. Beboes af uafhængige berberstammer,
som før var frygtede pirater, men nu driver jordbrug og
industri.

Rifle, se Kanon. Bruges ogsaa som betegnelse for et
riflet gevær i mods. til et glatløbet jagtgevær (haglgevær).

Rig er betegnelsen for det inventar, som tjener til
fremdrift af et seilskib. Løbende r., det taugverk,
som løber gjennem blokker. Staaende r., det
taug-verk, som støtter masterne og de øvrige rundholter.
(Jfr. Skib.)

Riga, hovedstad i det russiske guvernement Livland,
ligger ved elven Düna, 12 km. ovenfor dennes
udmunding i det inderste hjørne af Rigabugten (s. d.).
Afstanden fra R. til St. Petersburg er ca. 490 km. og til
Moskva ca. 840 km.; 336 800 indb. (1906), hvoraf 46 pet.
tyskere, 20 pet. lettere, 20 pet. russere og ca. 12 pet.
jøder. I de ældste, indre bydele, hvor man for det
meste mødes af trange, uregelmæssige gader og en
gammeldags arkitektur, er der endnu bevaret adskillige træk
fra den hanseatiske tid, medens der i forstæderne mest
er en forholdsvis aaben bebyggelse med moderne
kvartaler. De gamle volde om den indre by er omdannet
til boulevarder med mange vakre anlæg. Af kirkerne i
R. merkes især den gotiske domkirke, bygget 1215—26,
og Petruskirken med 140 m. høit taarn. Desuden er der
et gammelt slot, bygget 1494—1515, ridderhus o. fl. a.
interessante gamle bygninger. R. er sæde for en
græskkatolsk erkebiskop, guvernøren for Livland og en
armé-korpskommando. Der er i byen en teknisk høiskole, et
geistligt seminar, adskillige gymnasier, flere fagskoler,
museer, malerisamlinger og teatre. Der drives betydelig
industri (sagbrug, fabrikation af vogne, maskiner,
brændevin, øl, gummivarer m. m.). R. er en af Ruslands
betydeligste handelsstæder, idet byens omsætning kun staar
tilbage for St. Petersburgs og Odessas. Selv dybtgaaende
skibe kan gaa op til byen, men havnen er aarlig stængt
af is gjennemsnitlig fra 20 nov. til 7 april. Ved
jernbaner og den seilbare Düna staar R. i forbindelse med
Ruslands indre. Udførselen bestaar væsentlig af
land-mandsprodukter (korn, eg, smør, lin og hamp) samt
trælast og petroleum. I 1907 var værdien af udførselen
230 mill. kr. og af indførselen 195 mill. kr. R. besøges
aarlig af et par tusen skibe (i 1907 2102 skibe paa
tilsammen 1 474 000 tons), hvoraf adskillige norske. Fast
dampskibsforbindelse med Sthm., Kbh. o. fl. a. havne.
Norsk konsulat. — R. blev anlagt 1201 og voksede snart
op til en meget betydelig hansestad. I 1253 blev byen
sæde for erkebiskopen af Preussen og Livland. I 1582
kom R. under Polen, 1621 under Sverige og 1721 under
Rusland.

Rigabugten kaldes den bugt af Østersjøen, som
begrænses af Kurland, Livland, en liden del af Estland og
øerne Mohn og Øsel. Indgangen til R. mod syd er

owing to; (være ens pligt) be one’s
duty - (D (tilhøre) être dû à;
(paahvile) être à q, être à la charge
de.

tilkommende (fremtidig) — ®
(zu)künftig — @ coming, to come,
future; due; (min t.) my intended
— (g futur, à venir; (kjæreste)
fu-tur(e), fiancé(e) m (f).

till (e) pengeskuf; lerk langs en

kiste; vikke; (ind)til. not t. ikke
før(end). Yb dyrke, pløie.
tillac (f) m, dæk.
tillable © dyrkbar, pløibar.
tillade — ©erlauben, gestatten
— (e) permit, allow, give leave ; (t.
sig) venture, presume — ®
permettre (à) ; accorder (à) ; (t. sig) ogs.
prendre la liberté de, oser faire,
tilladelig ~ ® zulässig - (e)

allowable, permissible; (lovlig)
lawful — ® permis, admissible;
(lovlig) licite.

tilladelse - (t) Erlaubnis f
-@ permission, allowance — (f)
permission f; consentement m.

tillage @ jordens bearbeidelse,
jordbrug, pløining.

tillage ® m, skaking.
tillage, tillave - ® (zu)bereiten

— (e) dress, prepare ; cook (the
dinner) — (^ apprêter, préparer, faire.

tillag(n)ing, tillavning - ®
Zubereitung f — (e) dressing,
preparing — (D apprêt m, préparation f.

tille ® f, lindebast;
øksehammer; (sjøudtr.) pligt.

tillempe — ® passend machen,
anpassen, anbequemen — @ adapt
(to), modify (according to) — (g

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:46:15 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/6/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free