- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
115-116

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigsbank ... - Ordbøgerne: T - tillægge ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tilovers-^tilregnelig

115

Rigshofmester—Rigsraad

116

middelalder var r. den virkelig styrende under kongeløse
tider og kampene mod de danske konger (r. af Stureætten).

Rigshofmester var fra 15—17 aarh. navn paa
Danmarks høieste embedsmand. Opr. en ren hofstilling
(hofmester) gik den ifølge den sedvanlige udvikling
over til at blive rigsembede, idet den arvede en del af
drostens funktioner og navnlig fik finansvæsenet under
sig, I 16 — 17 aarh. er r. rigsraadets første mand og
kongens stedfortræder. Fra 1536—1660 var der otte r. ;
stillingen bortfaldt med enevoldsmagtens indførelse.

Rigshospitalet i Kra. aabnedes i 1826 med plads for
100 kirurgiske og medicinske patienter samt for 55
hudsyge. Udover i aarhundredet blev hospitalet
efterhaan-den udvidet, saa det i 1883, da det forlod sit gamle
lokale (det nuværende justitsdepartement og en større
del af den nuværende fødselsstiftelse, hvis oprindelige
lokaler byggedes 1837), raadede over ca. 230 senge. I
1883 flyttede det ind i sine nuværende bygninger paa
tomten mellem Nordahl Bruns gade, Pilestrædet og
Holbergs gade, medens fødselsstiftelsen, for hvis nybygning
der først i de sidste aar er bevilget midler, er forblevet,
hvor den var. Dette <nye> R. omfattede, foruden en
administrations- og en kjøkkenbygning, et
patologiskanatomisk institut samt bad o. 1., en bygning for
hudsyge samt to store paviljoner for medicinske og
kirurgiske patienter, hver med to afdelinger; den ene af de
kirurgiske afdelinger omfattede tillige øienpatienter.
Hospitalet var ved indflytningen beregnet paa ca. 250 senge
à 45 m.^ og en gulvflade af 10 m.^ pr. seng; tillige
var der afsat specielle rum, hvori de patienter, som gik
oppe, kunde opholde sig om dagen («dagrum»). Det
hele anlæg kostede med inventar ca. 1 735 000 kr. Det
varede imidlertid ikke længe, forinden den oprindelige
ramme begyndte at sprænges. Efterhaanden er der
paa R. oprettet en egen barneafdeling og en egen
afdeling for øre-, næse-, strube- og halssygdomme,
endvidere en egen afdeling for nervesygdomme. Tillige er
øienpatienterne blevet udskilt af den nævnte kirurgiske
afdeling og har faaet anvist et eget lokale. Endelig er
der paa R. oprettet nye polikliniker for medicinske
patienter og for nervepatienter ligesom for barnesygdomme.
Efterhaanden er antallet af senge, naar R. er fuldt
belagt, steget til 560. Bortseet fra, at der er indvundet
en del plads ved anbringelse af senge i de oprindelig
som «dagrum» afsatte rum, ligesom ved udflytning af
forskellige funktionærer og ved opførelsen af en liden
barakke for tyfoidfeberpatienter, er dette foregaaet uden
udvidelse af R.s lokaler. Som følge af de heraf flydende
store ulemper søges nu bevilgning til nybygninger. Da
universitetets hygieniske institut oprettedes 1893, fik
det overladt et ledigt lokale i R.s patologisk-anatomiske
institut; i 1908 blev dette lokale udvidet ved en
paa-bygning.

Rigsmaalet. Omkring aar 1500 var det oldnorske
skriftsprog og det levende, men i dialekter opløste
talesprog i landet blevet saa forskjellige, at den almindelige
mand vanskelig forstod skriftsproget. Mangelen paa
litteratur i dette tidsrum gjorde, at skriftsproget
stivnede i gamle former og blev liggende langt efter
talesproget; det danske skriftsprog, som bare var
dialekt-forskjelligt fra vort, havde derimod udviklet sig i moderne

retning, bort fra de gamle tunge former ligesom delvis
ogsaa det norske bytalesprog. Dels derfor og dels fordi
dansk blev regjeringssprog, seg det af sig selv ind som
skriftsprog i Norge istedetfor det døende gammelnorske.
Dette gik for sig uden nogen tvang eller modstand. Lige
til 1814 og en tid udover var dansk skriftsprog i Norge.
Men med Wergeland begynder det moderne
rigsmaals-stræv. Wergelands program var at tage op norske ord
i størst mulig udstrækning i skriftsproget. Asbjørnsen
og Moe udvidede fornorskningen til ogsaa at omfatte
foredraget, Ibsen og Bjørnson og deres slegtled fortsætter i
samme spor: norsk normalt talesprog bliver mere og
mere mønstret for skriftsproget, ikke dansk. Samtidig
tager overlærer K. Knudsen fornorskningsstrævet op
systematisk og videnskabelig. Efter disse banebrydende aar
har fornorskningsarbeidet paa r.s grund vokset frem med
stadig øgende kraft og fart. I 1907 blev fællesskabet
med Danmark indtil en vis grad hævet ogsaa for den
ydre sprogdragts vedkommende ved indførelse af en ny
retskrivning i skole og offentlig skrift. — Det parti,
som holdt paa den Knudsen’ske linje, fornorskningen af
skriftsproget, begyndte i 1890-aarene at gjøre skarp front
mod det andet sprogparti, som med politiske
tvangsmidler vil forsøge at indføre det Aasen’ske landsmaal.
Som modnavn mod «landsmaalet> tog partiet efter
forslag af Bjørnstjerne Bjørnson for sit sprog trigsmaalet».
Fornorskningsmændene organiserede sig i en
rigsmaals-forening, som blev stiftet i Kra. 1899. Dens første
formand var professor Hj. Falk. Rundt i landet blev
der dannet lignende foreninger. I 1907 blev
Bjørn-stjerne Bjørnson foreningens formand, i 1909 samledes
alle foreninger i en stor fællesorganisation,
Rigsmaals-forbundet. B. B. var formand til sin død og efterfulgtes
af fru Ragna Nielsen. For tiden (1912) er sogneprest
dr. Alfred Eriksen formand. Den første mangeaarige
sekretær og bærende kraft var cand. theol. Yngvar Brun.
Forbundet omfatter nu (1912) 233 foreninger og virker
gjennem foredrag, smaaskrifter og udgivelse af et
ugeblad, «Riksmaalsbladet». Forbundets formaal er at virke
mod maalkløvning af fædrelandet, at arbeide for en sund
og planmæssig udvikling af r. (Jfr. Norge, sprog.)

Rigsparti, det tyske, fra 1871 navn paa det tyske
rigsdagsparti, der i den preussiske landdag heder de
frikonservative (s. d.). R. bestaar især af store
grundbesiddere, har sin styrke i Nord- og Midt-Tyskland og
staar mæglende mellem konservative og nationalliberale.
Dets høieste tal var i 1878 56; siden 1907 tæller det ca. 25.

Rigsraad, rigens raad. Det er ældgammel sedvane
i germanske samfund, at fyrster i vigtigere sager søger
raad hos stormændene, ogsaa udenfor hirdmændenes
kreds. I 13 aarh. bliver dette kongsraad i de
nordiske riger en fast institution, som ogsaa i Norge i 14
aarh. udvikledes til et virkeligt r., indtil 1536 den
vigtigste rigsinstitution ved siden af kongemagten,
samtidig raadgivende og forvaltende organ, under
konge-løse tider ogsaa styrende. Det norske r. organiseres
første gang i lovsform ved frd. af 1302 som
formynder-regjering, et tolvmandsraad, hvoraf dog de fire
rigs-embedsmænd med kansleren i spidsen igjen udgjør «det
daglige r.». I unionstiden tiltager r.s magt og betydning
meget; det beror i første række paa r. og dets mænd, om

approximate(ly), approximative —
(D approximatif; à peu près.

tilovers — ® übrig — © left,
to spare — (?) de trop, de reste.

tilpas — ® lecht, zu statten,
nach Wunsch, zupass; (jeg er ikke
rigtig (vel) t.) mir ist nicht ganz
wohl — (§ suitable, aright;
(komme t.) come in very well, arrive
just in due time; (ikke rigtig t.)

not quite well ; (t. for ham !) serves
him right - (f) à propos, (tout) à
point; (han er ikke rigtig vel t.)
il ne se sent pas bien; (t.!) il ne
l’a pas volé!

tilpasse se tillempe,
tilproppe — ® zukorken,
-propfen — @ cork - (?) boucher;
(med træprop) tamponner.

tilraab — (t) Zuruf, Anruf m

- (e) cry, shout (to), hail,
acclamation - (?) appel, cri m.

tilraade - ® anraten - @
advise, counsel — ® conseiller,
recommander,

tilraadelig - ® rätlich,
ratsam — (g) advisable — (?)
recom-mandable.

tilrakke - ® beschmutzen,
besudeln, übel zurichten, (fig.) ver-

leumden, heruntermachen — (e)
(tilsmudse) befoul, dirty; (fig.)
abuse, run down - ® salir, souiller,
friper; (fig.) flétrir, malmener,
draper.

tilregne — ® anrechnen,
zurechnen — @ impute, attribute,
ascribe (to one) — ® attribuer,
imputer (à q).

tilregnelig - ® z urechnungs-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:46:15 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/6/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free