- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
121-122

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rikser ... - Ordbøgerne: T - tilsigte ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

121

Rikser—Rimur

122

Vandriksen (rallas aquaticiis).

Rikser (rallus), siegt af sumphønsenes familie (s. d.).
Nebbet er smalt, svagt nedadbøiet, længere end
mellem-taaen; næseborene ligger nær nebroden og fortsætter sig
forover i en fure, som indtager over halvdelen af nebbets
længde. Benene er middelslange, tærne lange, smale,
halen kort, næsten skjult under dækfjærene. Herhen
mange lokale arter, spredt over den største del af jorden;
hos os kun van driksen (r. aquaticus), der oventil er

brun med sorte
flekker, paa maven og
siderne sort med hvide
tverstreger, paa
hovedets sider, halsens
forside og brystet mørkt
blaagraa, undertiden
med brun indblanding.
Struben er hvidagtig,
nebbet mørkebrunt,
ved roden rødligt,
benene røde. Længden
er ca. 290 mm.
Ungfuglen har foran og under øiet en sort flek og er paa
undersiden flekket af graat og sort. Dunungen er sort.
Vandriksen lever i Europa og Central-Asien og forekommer
i Norge sparsomt langs kysten op til Trondhjem. Den
foretrækker sumpige sjøer. Nogle overvintrer, medens
andre trækker sydover. Redet er stort og lægges gjerne
paa en sivbevokset tue. Eggene, 6—12 i antal, er
graa-gule med smaa, graa og rødbrune flekker (længde ca.
35, tykkelse 25 mm.).

Rilke, Rainer Maria (1875—), t. digter, f. i Prag.
R. fremstod 1895 med en digtsamling «Larenopfer», som
i de følgende aar efterfulgtes af en række digte, skuespil
og fortællinger, men først med sin fjerde digtsamling,
«Mir zur Feier», slog han igjennem. Af hans senere
arbeider kan nævnes digtsamlingerne «Das Buch der
Bilder» (1902), «Das Stunden-Buch» (1906) og «Neue
Gedichte» (2 bd., 1907—08), den religiøs-filosofiske
fabel-samling «Geschichten vom lieben Gott» (1901), romanen
«Die Aufzeichnungen des Malte Laurids Brigge» (1910)
og de to kunstkritiske studier, «Worpswede» og «Rodin».
R. har modtaget sterke indtryk fra russerne og fra J. P.
Jacobsen, og han er baade som aand og som kunstner
nær i siegt med en digter som Sigbjørn Obstfelder. [Litt. :
E. Key, «Verk och människor».]

Rim. Ved r. i snævrere forstand menes «helrim», d. e.
lydlig overensstemmelse mellem stavelser fra den sidste
betonede vokal og ud (eks. : byde—lyde, bydende—lydende) ;
men i videre forstand kan hermed ogsaa forstaaes andre
lydligheder, der virker behagelig for øret, som : allitteration
(bogstavrim) og assonans (halvrim) o. a. Medens r. kun
fandt ringe anvendelse i den græsk-romerske digtning,
har det været et i høi grad anvendt virkemiddel i
middelalderens og den nyere tids digtning.

Rim, rimfrost, er frossen dug i form af isnaale
(se Dug). R. sætter sig i den kolde tid af aaret paa
gjenstande, som er afkjølet under dugpunktet i berøring
med fugtig luft, f. eks. naar der kommer lindveir efter
en kuldeperiode.

Rimbault [ri’mbålt], Edward Fra nei s (1816—76),
eng. musikforsker af fransk afstamning, var med at stifte

tilsigte-tilskyde

Musical antiquarian society i London til udgivelse af
ældre engelske komponister, æresmedlem af en række
institutioner, høit anseet ved sine forelæsninger,
klaverudtog, ældre samlinger af forskjellig slags, teoretiske og
historiske specialverker, talrige artikler m. m.

Ri’mbert, Ansgars discipel fra Turholt og fortrolige
ven, som blev hans efterfølger som erkebiskop af
Hamburg-Bremen 865—88. Efter et løfte gik han ind i
Benediktinerordenen samtidig med, at han blev biskop.
Han er forfatter af den smukke gamle levnetsskildring
af Ansgar (oversat af P. A. Fenger, 3 udg. ved H. Olrik
1911). Der omtales missionsreiser af ham til Norden.

Rimestad, Christian (1878—), d. forfatter. R s
lyriske produktion, som hidtil omfatter: «Aftnerne» (1905),
«Ilden og asken» (1908) og «De høstlige hymner» (1910),
er sterkt paavirket af moderne fransk poesi. R. har
ogsaa skrevet et dygtigt arbeide om «Fransk poesi i
19 aarh.» (1905).
Rimfrost, se Rim.

Rimini, Francesca da, se Francesca da R.

Rimini, by i den italienske prov. Forli (landskabet
Emilia), beliggende ved Marecchiaelven, nær dennes
udløb i Adriaterhavet. R, har en frugtbar og veldyrket
omegn og adskillige antike mindesmerker, saaledes en
triumfbue, en gammel 73 m. lang marmorbro og ruiner
efter et amfiteater. Der er domkirke, et gotisk kastel,
gymnasium, flere fagskoler. Byen driver adskillig
industri (fabrikation af glasvarer, tændstikker, møbler, silke,
skibsbyggeri) samt fiskeri og handel. Sæde for biskop,
tribunal og handelskammer. Sjøbad. Medregnet
tilliggende kommune er indbyggerantallet vel 40 000. — R.
kom aar 268 under romerne (det gamle Ariminum) og
spillede flere gange i oldtidens krige en rolle. I 1528
kom byen under Kirkestaten. I sammenligning med i
tidligere tider er R. nu kun af liden betydning.

Rimkrønike, historisk fremstilling paa vers, har
udviklet sig af ridderromanerne i 11 aarh. og fra Frankrige
bredt sig over Tyskland til Sverige, hvor der findes en
hel række r., behandlende historien 1229—1520. Den
danske r. gaar fra kong Humble til Kristian I og synes
at være forfattet af en munk i Sorø, broder Niels, under
Kristian I’s regjering. R. var den første danske bog,
der blev trykt (1495).

Rimsky-Korssakow, Nicolai (1844—1908), rus.
komponist, musikinspektør for flaaden, professor ved
konservatoriet i St. Petersburg. Han staar ved sine
talrige operaer, orkesterverker, kammermusik, kor, sange,
kirkekompositioner m.v. i første række af russiske
tonekunstnere, en mester i malende orkestermusik,
instrumentation og harmonisk kunst, mindre som melodiker,
men ypperlig udnytter af folkemusiken. Biografier af
Stassow, Trifonow, Findeisen, Jastrebzew.

Rimturser, rimens jetter. Jetten Ymir-Qrgelmir, der
blev skabt i tidernes morgen, ved at rimen og ilden
mødtes i Ginnungagap, skildres som deres stamfader.
R. personificerer den vinterlige kulde. [Litt.: Golther,
«Handbuch der germanischen Mythologie», s. 184.]

Rimur er en islandsk digtart af fortællende indhold
(i regelen hentet fra de uhistoriske sagaer). Versemaalet
er en fire-(eller tre-)linjet strofe med stav-, ende- og ofte
indrim. De længere r. er inddelt i sange, hver indledet

attend - (g citation, assignation f.

tilsigte — (t) beabsichtigen,
bezwecken — (e) intend, aim at - (f)
avoir en vue; se proposer,
projeter, tendre à, viser à; (t.t) ogs.
intentionnel.

tilsjøs - ® zur See — @ at
sea, to sea — ® par mer, par eau;
(gaa t.) ogs. se faire marin,
tilskadekommen — (t) be-

schädigt, verletzt, verwundet — (g)
hurt, injured, wounded - ® blessé.

tilskamme — (î) zuschanden;
(gjøre t.) beschämen — (e) (gjøre t.)
abash, shame — ® (gjøre t.) faire
échouer, détruire; tromper les
craintes de q; (giøre en t.) ogs.
confondre q.

tilskikkelse — ® Schickung,
Fügung f; Verhängnis n — (ê) dis-

pensation (of providence) — (f)
sort, destin; iiasard, coup (m) du
ciel, de la Providence, de la fortune.

ti I skjære — ® zuschneiden —
© cut out — ® tailler, (dé)couper.

tilskjæring — ® Zuschneiden
n — @ cuUing out - ® taille f.

tilskjøde — ® übertragen,
abtreten - @ convey (to one) - ®
transférer (à q).

tilskud — ® Zuschuss m — (^
(bidrag) contribution ; (af det
offentlige) subsidy, grant - ®
supplément m.

tilskuer — ® Zuschauer m —
@ spectator, beholder, looker-on,
on-looker; audience — ®
spectateur m.

tilskyde — ® zuschiessen,
beisteuern - © contribute, add - ®

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 27 14:02:34 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/6/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free