Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ring ... - Ordbøgerne: T - tilstaa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
tilstrækkelighed—tilsyneladende
springlemmer. Alm. ved vore strandbredder er g.
locii-sta, i grundt ferskvand g. pulex; findes ofte under stene
o. ].; lever af planteføde. Stor udbredelse paa de aabne
have har talrige slegter af de glasklare hyperiner
(s. d.). Meget afvigende af udseende er siegten
câpre 11 a; halen reduceret til en lemmeløs tap, legemet
langstrakt, næsten traadformet; de to forreste (fri)
krops-segmenter bærer gribefødder, hvoraf de bagre er størst, de
to følgende segmenter ingen lemmer, bare gjelleblade,
de tre bagre segmenter ganglemmer; kryber langsomt
om paa tang, hydroidekolonier o. 1. og kan paa
hydro-iderne, som er deres vigtigste føde, neppe erkjendes.
Besiegtet er h val lu se ne (s. d.).
Ringkøbing. 1. Danmarks største amt, langs Jyllands
vestkyst fra Limfjorden sydover, 4530 km.^ 130 859 indb.
(1911); 28 pr. km.^ Amtet, som dels bestaar af bakkeøer
(Tihøje 111 m.), dels af flader, skraaner jevnt fra de
midt-jydske bakker ned mod havet. Det indeslutter bl. a. den
store Karuphede. To store aaer, Holstebro aa til Nissum
fjord og Skjernaa til R. fjord. Hovederhvervet er landbrug,
en fjerdedel er dog hede og klit, meget myr, men ogsaa
meget eng. Især stor sukkerdyrkning. Talrig
faare-bestand. — 2. R. fjord, strandsjø ved Vesterhavet. Ofte
sander Vesterhavet fjordudløbet, Nymindegab, til i
ugevis, saa R. fjord bliver Danmarks største indsjø.
Fjordens gamle navn var Stavningfjord el. Sønderfjord
i modsætning til den nordligere Stadil fjord. — 3. By
ved det nordøstlige hjørne af R. fjord; 3528 indb. (1911).
Ringnes. 1. Ellef R. (1842—), n. bryggerieier og
donator. Kom 1860 til Kra., hvor han sammen med nedenn.
broder og konsul Axel
Heiberg 1877 grundlagde
bryggerifirmaet R, & co.,
som efterhaanden er
blevet et af landets største
foretagender i sit slags,
og hvoraf han fremdeles
(1912) er medeier, ligesom
han har været deltager
i en række andre
økonomiske foretagender. R.
har derhos indehavt
kommunale og andre
tillidshverv. Mest kjendt er
dog R.s navn blevet ved
de offervillige tiltag, han
ved forskjellige
anledninger har gjort. Saaledes
gav han i slutningen af
1880-aarene sammen med
sine ovenn. kompagnoner
stødet til
Holmenkol-anlæggenes paabeg., dannede sammen med Axel Heiberg og
grosserer Th. Fearnley 1893—96 rederikomitéen for
Nansens polarfærd og 1898—1902 for Otto Sverdrups
«Fram>-ekspedition, hvorhos han bidrog med betydelige beløb til
disse formaal og medvirkede aktivt ogsaa ved
grundlæggelsen af Fridtjof Nansens fond til videnskabens fremme
i 1896. — 2. Amund Andersen R. (1840—1907), foreg s
broder og deltager i alle hans foretagender, var fra 1877
indtil sin død teknisk leder for R. & co.s bryggeri.
Ringkøbing—Ringsted
128
(Fot. af L. Forbech.)
Ellef Ringnes.
Ringorm, røde flekker i huden af et ringformigt eller
bugtet udseende, som kan skyldes forskjellige aarsager og
ikke er en bestemt sygdom; somme slags r. er smitsomme.
Ringovn bygges med ovnsrummet sammensat af en
række afdelinger, som tilsammen danner en sluttet kanal
eller ring, der kan afdeles ved en mellemvæg, som kan
flyttes. Hver afdeling har en indførselsaabning, som kan
igjenmures, og en afstængbar aftrækskanal til en skorsten,
som er fælles for alle afdelingerne. R. anvendes mest
som brændeovn for kalk, teglsten o. 1. Fra skillevæggen
af benyttes da afdelingerne saaledes, at fra de første
udtages den færdige vare og erstattes af ny, i de følgende
afkjøles den brændte vare ved den indstrømmende luft,
som selv opvarmes og derved bevirker en god
forbrænding i det derpaa følgende brænderum. De herfra
gjen-nem de efterfølgende kamre strygende varme
forbrændingsgaser bevirker tørring og opvarmning af de ubrændte
varer, før de faar afløb til skorstenen i afdelingen
nærmest skillevæggen. Ved periodisk at flytte væggen kan
ovnen stadig holdes i drift, idet blot fyringsstedet,
ind-førselsaabningen og aftræksaabningen skifter plads.
Ringsaker, herred i Hedemarkens amt paa Mjøsens
østside, 878.39 km.^ med 11095 indb. (1910); 12.63 pr.
km.^ Herredet, der svarer til R. prestegjeld med R.,
Veldre og Brøttum sogne, er et af Hedemarkens
mægtigste jordbrugsdistrikter og strækker sig fra
Brumun-dalen i øst til amtsgrænsen mod Kristians amt i vest,
fra Mjøsen i s.v. til langt indefter Aasmarkens
skogbygder og Astas sætergrænder i nord. Trakterne omkring
bunden af Furnesfjorden (Veldre) og den nordlige del af
Neshalvøen, samt skraaningerne langs Mjøsen mellem
Moelven og Brøttum er udmerkede jordbrugsdistrikter.
I skoglierne ved Søndre Mesnavand og Skjulsjøen
sanatorier; særlig nævnes det store Mesnalien kursted for
brystsvage. Af arealet opgives 113.57 km.^ at være aker
og eng, 512.87 km.^ skog, 63.17 km.^ ferskvand (Mjøsen,
Næren, Mesnavandene m. fl.); resten er udmark,
snau-fjeld og myr. Der opgives at være 32 327 maal udyrket,
til dyrkning skikket jord, i tidsrummet 1901—07
nyop-dyrkedes 3706 maal. Den vigtigste næringsvei er
jordbrug og skogbrug; fabrikvirksomhed spiller ogsaa en
betydelig rolle. Tre meierier. Ved Brumundalen
elektri-citetsverk og en række industrielle bedrifter,
uldvare-fabrik m. V., garveri, to sagbrug m. v. Ved Moelven en
række sag- og møllebrug, hjul- og vognfabrik, frørenseri,
støberi, brænderi m. m. Inden herredet er flere andre
fabriker (brænderi, en række sag- og møllebrug, teglverk,
brændtorv-, torvstrøfabrik m. m.). Privat middelskole.
Kommunalt sygehus og pleiehjem. Apotek. R.
sparebank, oprettet 1847. Antagen formue 1910 9147 600 kr.,
indtægt 2 074 835 kr. Gudbrandsdalsbanen passerer
gjen-nem herredet (stationer: Veldre, Tande, Moelven, Ring,
Bøttum, Bergseng). — R. kirke er en af vore vakreste
gamle kirkebygninger. Den nævnes første gang ca. 1170
og var opr. en treskibet romansk basilika, men blev i
den senere middelalder udvidet til en delvis spidsbuet
korskirke. R. kirke eier vort lands rigeste og
smukkest udskaarne katolske alterskab, et flandersk arbeide
fra ca. 1500. (Se planche Alter, bd. I, sp. 256.)
Ringsted, Danmark, kjøbstad i Sorø amt, Sjælland;
4045 indb. (1911). Fra gammel tid af sæde for Sjællands
lich, hinreichend, genügend; (være
t.) genügen — (e) sufficient,
adequate — (D suffisant ; assez ; (være
t.) sutfi-e.
tilstrækkelighed - ®
Hinlänglichkeit f — (ê) sufficiency,
adequacy — ® suffisance f.
tilstrømning — (g Zuströmen
n, Zufiuss, Zudrang m — ©
af-flux(ion), influx; (af folk) concourse
— (?) affluence f; concours m.
tilstundende - (t)
herannahend, kommend, bevorstehend,
künftig — (e) approaching - ®
prochain.
tilstøde — ® zustossen,
begegnen - @ happen, befall - (f)
arriver, survenir.
tilstødende — ® anstossend,
angrenzend ; unvorhergesehene, un-
vermutete (Umstände) — (g
adjacent, adjoining; (omstændighed)
unforeseen, supervening - ®
(tilgrænsende) (a)voisin(ant) ;
(uforudset) imprévu.
tilsvar se svar, ansvar,
tilsvarende — ® entsprechend
— (e) corresponding, to correspond,
parallel, to match; proportionate
— ® correspondant, analogue.
tilsyn se opsyn,
tilsyne: komme
t.-®sichtbar werden ; erscheinen, zum
Vorschein kommen — @ appear —
® paraître, se montrer.
tilsynekomst — ®
Erscheinung f — © appearance;
phenomenon — ® apparition f.
tilsyneladende — ®
scheinbar, anscheinend, dem Anscheine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
